I kølvandet på Europarådets topmøde i Warszawa fornylig bekendtgjorde den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan på et møde med sit regeringsparti AKP, at Tyrkiet aldrig havde begået folkemord på noget tidspunkt i sin historie.
Med henvisning til begivenhederne i 1915, da op imod 1,5 mio. armeniere blev dræbt under massakrer eller deportationer indrømmede han dog, at nogle muligvis døde under flytningen.
Ifølge Erdogan blev armenierne tvunget til at migrere, fordi militante armenere var begyndt at gøre oprør, mens osmannerne kæmpede på tre fronter. Under disse omstændigheder opmuntrede myndighederne naturligvis til denne flytning, og dækkede også armeniernes rejseomkostninger.
Ond hensigt
I begyndelsen af marts udsendte Tyrkiets miljøministerium en pressemeddelse om en navneændring på nogle tyrkiske dyrearter. For eksempel blev navnet på en fåreart, Ovis Armeniana, ændret til Ovis Orientalis Anatolicus, og navnet på en ræveart, Vulpes Vulpes Kurdistanica, ændret til Vulpes Vulpes.
Ifølge ministeriet var de oprindelige navne valgt i ond hensigt af udenlandske videnskabsmænd, der var imod Tyrkiets territoriale integritet, og der var også andre dyrearter, der kun findes i Tyrkiet, der fik navne med samme onde hensigt.
I en tale i april i Oslo beskyldte Tayyip Erdogan Vesten for at prøve at dele Tyrkiet, og i en tale en uge senere i Ankara gentog han beskyldningen: "Inden for EU er der forsøg på at opdele Tyrkiet."
Et par dage senere uddybede den tyrkiske generalstabschef Hilmi Özkök, hvad der lå bag denne frygt. Generalen gjorde det klart, at man ikke længere kan regne med det tyrkiske militærs støtte til landets EU-kandidatur, hvis EU presser Tyrkiet for yderligere indrømmelser vedrørende Cypern og kurdiske rettigheder og en indrømmelse af det armenske folkemord.
Tilbageholdenheden med yderligere indrømmelser over for det kurdiske mindretal hænger sammen med frygten for, at disse kan bruges som løftestang for etableringen af en selvstændig kurdisk stat.
Skjult håndsrækning
Militærets reaktion på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i Öcalan-sagen skal ses på samme baggrund, da militæret klart opfatter dommen som politisk, selv om den kun vedrører procedurefejl i retssagen mod Öcalan.
Genopblussen af kampen mellem PKK og sikkerhedsstyrkerne i det sydøstlige Tyrkiet giver næring til mistanken om, at domstolens krav om en ny retssag mod Öcalan er en skjult håndsrækning til PKKs separatistiske mål.
Samtidig er der visse fælles træk mellem det armenske og det kurdiske spørgsmål. For eksempel er der en underliggende frygt fra tyrkisk side, at en anerkendelse af det armenske folkemord kan føre til territoriale krav, da det østlige Tyrkiet af mange armeniere fortsat opfattes som det vestlige Armenien. Sidste november var der et pinligt optrin på en pressekonference holdt af det tyrkiske menneskerettighedsråd (IHDK) i anledning af en rapport om mindretalsrettigheder og kulturelle rettigheder.
Forræderisk dokument
Rapporten foreslog, at den tyrkiske forfatning revideres for at gøre det muligt for alle tyrkiske statsborgere at bevare og udvikle deres egen identitet og kultur, men en rasende deltager rev formandens tale i stykker, og rapporten blev betegnet som "et forræderisk dokument". Vicegeneralstabschef Ilter Basbug udtalte: "Det tyrkiske militær kan ikke acceptere nogen debat om den tyrkiske stats enhedsstruktur."
Lausannetraktaten, der i 1923 sikrede anerkendelsen af den nye republik Tyrkiet, definerer mindretal på et religiøst grundlag, det vil sige, som ikke-muslimer, hvorimod Europarådets Rammekonvention om beskyttelse af nationale minoriteter fra 1995, som Tyrkiet aldrig har underskrevet, inddrager etniske, sproglige og kulturelle kriterier.
Når Københavnskriterierne, som opstiller kvalifikationerne for EU-medlemskab, taler om respekt for og beskyttelse af mindretal, er der derfor grundlæggende uenighed mellem EU og Tyrkiet omkring fortolkningen af denne klausul.
Stigende nationalisme
Siden EU-topmødet i december sidste år har der været en stigning i nationalisme i Tyrkiet og et tilsvarende fald i støtten til EU-medlemskab.
EU's krav om indirekte anerkendelse af den græsk-cypriotiske regering som Cyperns lovlige regering, menneskerettighedsdomstolens krav om en ny retssag mod Öcalan eller en genåbning af den gamle samt kravet om anerkendelse af det armenske folkemord fra forskellige europæiske lande og det europæiske parlament forstærker Tyrkiets mistanke om, at Europa er ude på at svække og opdele Tyrkiet endnu engang.
Den 18. og 19. maj blev der holdt en international konference i København om det armenske folkemord.
Under den afsluttende debat pointerede den armenske ambassadør, Vladimir Karmirshalian, at nulevende tyrkere ikke bør dele skylden med dem, der var ansvarlige for folkemordet, medmindre de identificerer sig med dem.
Uffe Østergaard, leder af Afdelingen for Holocaust- og Folkedrabsstudier, tilføjede, at man skal holde historie og politiske konklusioner adskilt.
Glimrede vedfravær
På det punkt kan han være rolig. Danske politikere glimrede ved deres fravær både under konferencen og den afsluttende debat, og den armenske ambassadør oplyste, at Danmark ikke var repræsenteret ved højtideligheden, der blev holdt i Jerevan i anledning af 90-årsdagen for folkemordet den 24. april.
I betragtning af at den danske statsminister både opfordrer Rusland til at undskylde Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande, og deltog i markeringen af 60-årsdagen for sejren over Nazityskland i Moskva, kan man kun undre sig over denne forglemmelse.
