Læsetid: 6 min.

Arnold ude i voldsom politisk krise

Tirsdag er der folkeafstemning i Californien, og de fire forslag, som den nu ekstremt upopulære republikanske guvernør Schwarzenegger støtter, vil ifølge meningsmålinger lide nederlag. I to andre delstater står demokrater til at vinde guvernørposten
8. november 2005

BOSTON - Der er stadig 12 måneder til Kongressens midtvejsvalg i 2006, men valgene i dag kan give den første pil i retning af, hvor politisk stærkt præsident George W. Bush og hans parti står i en tid præget af krig, skandaler og kulturkamp om en højesteretskandidat.

Vælgerne i New Jersey og Virginia skal vælge ny guvernør, og meget tyder på, at de to republikanske kandidater vil tabe til demokraterne.

"Hvis demokraterne vinder guvernørposten i de to delstater, er det et yderligere signal om, at Bush vil være et minus for republikanske kandidater ved valget i 2006," siger den politiske analytiker Larry Sabato fra University of Virginia til The Wall Street Journal.

Men det mest interessante valg finder som sædvanlig sted ude i Californien, hvor den indtil for nylig yderst populære republikanske guvernør, Arnold Schwarzenegger, har lagt alle sine kræfter i at støtte fire forslag, som vælgerne skal tage stilling i afstemningen i dag.

Det ene forslag skænker guvernøren større indflydelse over Californiens budget, det andet forlænger læreres prøvetid inden livstidsansættelse fra to til fem år, og det tredje overdrager myndigheden til at omtegne valgkredse fra politikerne til et dommerpanel. Det fjerde og mest kontroversielle forslag går ud på at fratage fagforeninger i den offentlige sektor tilladelsen til at bruge en procentdel af medlemsgebyret til at føre politiske kampagner.

Modstanderne

Schwarzeneggers hovedmodstandere er lærernes, sygeplejernes, brandkorpsets og politiets fagforbund.

Uheldigvis for guvernøren viser meningsmålinger, at vælgerne ikke er varme på nogen af forslagene og finder det irriterende endnu engang at blive kaldt til urnerne. Det er kun to år siden, at Arnold slog den siddende demokratiske guvernør, Gray Davis, i et særligt udskrevet omvalg udløst af en arkaisk regel i Californiens forfatning.

Ikke alene er californierne trætte af valg. Størsteparten er også sure på den østrigskfødte eks-skuespiller, som de havde sat så stor lid til i 2003 og som nu i desperation over, at det stærke demokratiske parti og fagforeningerne har vendt sig imod ham, identificerer sig med den erhvervsvenlige konservative fraktion i det lokale republikanske parti.

En presset guvernør

Demokraters og partiuafhængige vælgeres nedkølede forhold til Schwarzenegger kan bl.a. spores tilbage til guvernørens brandtale for præsident George W. Bush på det republikanske partikongres i New York i august 2004.

Situationen er blevet så kritisk for guvernøren - hans popularitet var i januar 60 pct. og er nu dykket til 33 pct. - at han har fundet det nødvendigt at erklære sit kandidatur til guvernørposten mere end et år forinden. I meningsmålingerne ligger han overraskende bag to relativt ukendte demokratiske guvernørkandidater.

"Det ser ikke godt ud for guvernøren. Han er ude på dybt vand," siger forskningsdirektør Mark Baldassare ved Public Policy Institute of California i San Francisco.

"Kun en tredjedel af vælgerne støtter ham, mens hans modstandere nu er vokset til 58 pct. Det bliver en kæmpe udfordring at vende den udvikling, selv for en så populær personlighed med så stor karisma og evne til at tiltrække offentlighedens bevågenhed."

"Schwarzenegger troede, han var usårlig," fortsætter Baldassare.

"Han troede, at han var så populær og besad så store overtalelsesevner, at han omkostningsfrit kunne lægge sig ud med magtfulde fagforbund. Det kunne han godt nok i det første år. Dengang turde ingen modsætte sig ham. Men ikke længere."

"Kimen til Schwarzeneggers mulige fald fra tinden synes at være sået i begyndelsen af hans indtil videre ultrakorte politiske karriere.

Under valget i 2003 fik demokrater og partiløse indtryk af, at han var en anderledes politiker end tidligere republikanske guvernører - en mand, der turde formulere holdninger i strid med partiets dominerende konservative. Det billede dannede vælgerne sig, fordi der før omvalget ikke blev afholdt primærvalg, hvor republikanske kandidater for at blive nomineret normalt må bejle til konservative vælgere.

Det forløb slap Schwarzenegger for, hvorfor han fremstod som en ren vare uden nogen belastende ideologisk baggrund andet end hans personlige udskejelser i sine yngre år. Men en politisk leder kan ikke leve lang tid på sit pletfrie renommé, sin personlige appeal og sit talent som en no-nonsense-agitator. Især ikke, hvis han tager livtag med pengestærke interessegrupper, der kan give igen af samme skuffe som muskelmanden himself.

"Republikanerne udgør kun en tredjedel af vælgerkorpset i Californien, så hvis man støder et vist antal demokratiske (44 pct.) og partiløse (23 pct.) vælgere fra sig, kan man blive sat ud af spillet," forklarer Mark Baldassare fra Public Policy Institute.

En dødssejler

Fremtidstænkeren Joel Kotkin fra New America Foundation mener, at det ville være en dødssejler for Schwarzenegger at genopstille som renstøbt republikaner.

"Vi troede alle, at han var en progressiv republikaner. Men nu har han lagt sig tæt op ad den konservative fløj i partiet. Han bliver ved med at sige, at han ikke er som de andre. Men hvem er han egentlig? Hvor er hans visioner", spørger Kotkin fra sit hjem i Los Angeles. Kotkin forsværger dog ikke, at et comeback er muligt.

"Hvis fagforeningerne bliver ved med at svine ham til i politiske tv-reklamer, kan folk blive irriterede. Det giver Schwarzenegger mulighed for at slå igen i de sidste omgange før guvernørvalget næste år."

Selv om guvernøren gradvist har nedslidt sit progressive image blandt demokrater og uafhængige vælgere, kan han trods alt pege på flere populære initiativer. Som lovet i valgkampen afskaffede Schwarzenegger fluks en almen upopulær bilafgift. Han har gennemført en begrænset fængselsreform sammen med det demokratiske flertal i den lovgivende forsamling.

På miljøfronten har han især ført en høj profil med krav til bilfabrikanterne om at reducere bilers og firhjulstrækkeres udstødning med 25 pct. inden 2009 med henblik på at begrænse drivhuseffekten. Han har givet økonomiske incitamenter til at fremme brintdrevne biler og til at bygge en million huse i Californien udstyret med solenergi.

I skolerne har han afskaffet servering af 'fast food' og sodavand.

Strategiske fejltrin

Men på minussiden har han dette efterår lovet at nedlægge veto mod forslag, der er populære hos to vigtige demokratiske vælgergrupper - nemlig spansktalende californiere og homoseksuelle borgere. Under pres fra sit parti modsætter Schwarzenegger sig en lov vedtaget i parlamentet, der igen vil give ulovlige immigranter retten til at få udstedt kørekort. Ligeledes følger han partidogmet ved at true med et veto mod en lov, der legaliserer ægteskab mellem to personer af samme køn.

Disse uoverensstemmelser bliver dog overskygget af guvernørens løbende slagsmål med fagforeningerne. I sit første embedsår i 2004 søgte Schwarzenegger klogeligt dialog med sine opponenter. Hans passiarer med cigarrygende demokratiske politikere i et telt i regeringspalæets gård er blevet fremhævet som udtryk for en særegen lederstil. Men faktum er, at der ikke er kommet meget konkret ud af disse personlige samtaler. I dag har guvernøren hele den demokratiske elite imod sig og selv republikanske analytikere kritiserer ham.

"Det var ikke klogt af Schwarzenegger at lægge sig ud med alle interessegrupper på en gang. De har alle mange penge og råder over en stor medlemsskare. Jeg ville have taget en fagforening ad gangen," sagde tidligere republikanske guvernør George Deukmejian på en konference i Los Angeles i juli.

Siden sidste forår har de store fagforeninger pumpet 50 millioner dollar ind i en reklamekampagne mod Schwarzenegger og de fire forslag, som skal til afstemning.

At Schwarzenegger på et så tidligt tidspunkt erklærede sit kandidatur til guvernørvalget i november 2006, skyldes ifølge iagttagere, at erhvervslivets donorer afviste at give penge til hans kampagne for de fire forslag, medmindre han gav garanti på at genopstille.

Den dyre pris, guvernøren betaler for sine strategiske fejlskridt, er, at han nu må bryde sit løfte til vælgerne i 2003 om at undlade at rejse penge fra konservative donorer. Resultatet er yderligere tab af troværdighed. Pludselig ligner Arnold alle andre politikere i hovedstaden, Sacramento.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu