Læsetid: 5 min.

Den arrangerede virkelighed

Vi har en idé om, at nogle fotografier er virkelighedsnære, mens andre er arrangerede. Men et foto vil altid være iscenesat, konkluderer nyt speciale
11. maj 2007

Vi har hørt det før, men bliver mindet om det igen og igen: Fotos er arrangerede, de er ikke nær så tæt på virkeligheden, som vi tror. Gitte Iversen har taget udfordringen op, hun har ikke blot beskæftiget sig med det stiliserede fotografi, men også med den meget omtalte engelske fotograf Richard Billinghams tilsyneladende yderst realistiske billeder fra hans egen underklassefamilie i England.

"Jeg synes altid, det er vigtigt, at man ser fotografier som billeder frem for som sandhedsdokumenter," siger Gitte Iversen. Hun har lige lagt sidste hånd på et speciale i æstetiske fag, hvor hun analyserer de to tilsyneladende diametralt modsatte fotokunstnere. På den ene side Suste Bonnén og hendes stiliserede portrætter. På den anden side Richard Billinghams næsten amatøragtigt autentisk virkende billeder.

"Vi ved jo godt, at Suste Bonnéns billeder er iscenesatte, mens vi har en ide om, at Billinghams billeder er virkelighedsnære. Men nogle af hans fotos virker så usandsynlige, at der må være tale om en arrangeret situation. Især i et billede, hvor man ser familiefaderen kaste med en kat."

Suste Bonnén er mest kendt for sin undervandsskulptur i Holmens Kanal, men hun har også arbejdet med at indfange forholdet mellem mennesker gennem dobbeltportrætter. Hendes billeder er ikke retoucherede, og de viser både rynker og meget andet hos personerne. Alligevel er der tale om en form for idealbilleder, fordi hun skildrer mennesker, som de selv ønsker at blive fremstillet. Gitte Iversen peger på, at Bonnéns fotografier mange gange er blevet set i sammenhæng med den hyberrealistiske portrætmaler Thomas Kluge.

Råt for usødet

Billinghams kunst og situation er helt anderledes. Han er vokset op i en by i midt- England og arbejdede som salgsassistenst i et supermarked, mens han fotograferede sin familie. Han brugte billige film, der var for gamle og fik dem fremkaldt hos den lokale fotohandler. Den manglende teknik forstærkede indtrykkene af, at der var tale om fotos fra den ægte virkelighed i Englands underklasse: Mennesker, der var fattige, overvægtige og fordrukne. Billederne har været vist på kunstmuseer over hele verden og nåede allerede Danmark første gang i 1999.

Gitte Iversen mener, at der er sket det, at Billingham signalerer den kendte myte om, at en rigtig fotograf er en, der er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Men i en af sine analyser viser Gitte Iversen, hvordan Billinghams billed af en far og to andre personer er komponeret sådan, at vi ser et traditionelt foto af husstandens overhoved sammen med to andre figurer. Fuldstændig som et iscenesat billede af Anker Jørgensen og hans familie hos Suste Bonnén.

Paparazzi

Gitte Iversen sammenligner Billinghams billeder med pressefotos.

"Analysen af Billingham giver mange pressefotos et skud for boven efter min mening. Man tænker: Gud, hvor har han været heldig, den fotograf, at han kunne være på det sted i den situation. Men man kan ikke være sikker på, at fotografen ikke har arrangeret hele situationen."

En af pointerne i Gitte Iversens speciale er, at både Suste Bonnén (og andre portrætfotografer) og den virkelighedsnære Billingham viser det private liv. De to fotografer er ganske vist modsætninger. Men hvis man ser dem i forhold til hinanden, er de stærkt beslægtede.

"Når man sætter de to kunstnere op imod hinanden, kan man godt tænke, at de mennesker, vi ser på Suste Bonnéns portrætter, også må leve et liv, ud over det vi ser."

Hun medgiver dog, at når man ser familiefotos, uanset om de er taget af en professionel eller en amatør, så ser man altid familiemedlemmerne som personer frem for som billeder. Men det ændrer ikke ved, at selv billeder i dagblade viser et udsnit af noget, der kun har varet et splitsekund. Og som på en måde er forbi.

"Jeg tror, at de fleste pressefotos er konstruerede," siger Gitte Iversen.

Inden for de sidste ti-femten år er sket en forandring, fordi paparazzi- fotograferne prøver at komme meget tættere på folk end førhen, siger hun.

"Men det er jo også et valg, et bevidst kreeret udsnit af virkeligheden. Paparazzifotografen kan ikke komme tæt nok på folk, og man kan sige, at Billinghams fotos er en del af den samme tendens. Han vil tilsyneladende helt tæt på bestemte detaljer hos sin familie - også selvom de er alt andet end smukke."

Billedtekster

Hun lægger vægt på, at de fleste fotos og ethvert pressefoto er ledsaget af en tekst. Man kan aldrig vide, om der er manipuleret med motivet. Sådan at fotografen f.eks. har bedt en af personerne om at stå på en bestemt måde.

"Billeder kan også have forkellige betydninger alt afhængig af, om de bringes i en borgerlig eller venstreorienteret avis."

Offentligheden har jo fået den information, at Billinghams billeder viser hans egen familie. Det virker ind på vores oplevelse af billederne, hævder Gitte Iversen:

"Hvis vi vidste, at der var tale om skuespillere, ville billederne slet ikke have nogen gennemslagskraft. Det hele ville falde til jorden."

Men forholdet til virkeligheden svinger hele tiden, når det gælder fotos, mener Gitte Iversen.

"Man kan være sikker på, at der har stået nogen foran kameraet, og at dem, vi ser på billedet, har eksisteret. Her er en forskel fra maleriet, man accepterer ikke fotografier af engle, mens der uden videre kan optræde engle på malerier."

Hvis man spørger Gitte Iversen om det kendte billede fra Vietnamkrigen med befalingsmanden, der skyder en ung vietnameser, ikke er rå virkelighed, svarer hun:

"Det er virkelighed på den måde, at man ved, der har stået en mand med en pistol mod den unge mands tinding, i det øjeblik fotografen tog billedet. Men man kan ikke være sikker på, om det er fotografen, der har arrangeret billedet, eller om den, der står med pistolen, har fået en pose penge for at gøre det."

Gitte Iversen mener, at fordi hun har valgt en stærkt iscenesættende fotograf som Suste Bonnén som sit ene hovedemne, har hun fået en særlig mulighed for at se, hvordan personer på alle billeder fungerer som aktører eller skuespillere. Det er i hvert fald noget, man bør være bevidst om, hver gang man ser et foto.

Richard Billinghams fotografi af hans forældre Ray og Liz.
Foto: Richard Billingham

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu