Læsetid: 3 min.

Alle artikler om Irak er en gåde

Historiefortælleren Coilín ÓhAiseadha stiller læseren en gåde med historien bag tegneserien Døden i Bagdad. Han mener, at forskellen på hans og andres fortællinger om Irak er, at han ikke lægger skjul på, at det hele ikke er sandt
26. juli 2006

Historien var egentlig bare skriblet ned på en kuvert. I punktform.

"Sådan arbejder fortællere," siger irskfødte Coilín ÓhAiseadha. Historien om specialagent major Sam Crossly som Information bringer her på sommersiderne, egnede sig ikke som skønlitteratur, mente han. Han har fortalt den mange gange til venner og bekendte og til arrangementer som fortælle-festivalen i Lejre.

"Der sker noget specielt, når man fortæller sådan en historie i stedet for bare at skrive den ned. Jeg arbejder meget med at få øjenkontakt med publikum, når jeg fortæller, og der sker noget nyt hver gang, den bliver fortalt. Historien udvikler sig," siger han.

Men når han fortæller, er der omkring 25-30 mennesker, der lytter. Hvis han fik historien trykt, ville der måske være flere tusinde, der lyttede. Men han ville ikke have det trykt som tekst.

"Derfor fik jeg ideen at få en tegner til at arbejde med det. Så sker der igen noget nyt med historien, og det er meget vigtigt for en historiefortæller."

Og det, der er meget vigtigt for Coilín OhAiseadha, er at få fortalt historien om Irak-krigen.

Han gik først aktivt ind i fredsbevægelsen i forbindelse med Irak-krigen ved at sende elektroniske nyhedsbreve ud, men årsagen til engagementet ligger langt tilbage.

På jagt efter forklaringer

Efter angrebet 11. september 2001 begyndte han at lede efter forklaringer og faldt over den oplysning, der skulle definere de næste mange år af hans liv.

"Da jeg fandt ud af, at USA under handelsembargoen mod Irak helt tilbage fra 1990 med vilje havde ødelagt landets vandforsyning, følte jeg pludselig en stor forpligtigelse til at fortælle om det. At formidle det videre til journalister. Der var jo intet, der kunne retfærdiggøre det amerikanerne gjorde."

Coilín ÓhAiseadha er oprindeligt uddannet læge, men fortrød karrierevalget og kom ind på filmhøjskolen i Ebeltoft - deraf tilknytningen til Danmark.

Nu bruger han teknikker fra filmens verden, når han tager ud i verden og fortæller historier. For det er i virkeligheden det, han vil. Men han fortæller ikke historier om hvad som helst. Da han stadig arbejdede som læge i England, mødte han en gruppe irakere, der var flygtet fra Irak. Fra sanktionerne. Ikke fra Saddam Hussein.

"Det er jo ikke for at påstå, at der ikke var tortur. Det handler om, at de sanktioner, Irak var udsat for, ofte var helt urimelige og ødelagde landet længe før bomberne gjorde det."

Det er blandt andet samtaler med disse irakere, der har inspireret Coilín ÓhAiseadha til nogle af elementerne i Døden i Bagdad.

"Og så har mediernes dækning af Irak-krigen også inspireret mig. Den var ofte mere fantasifuld, end min historie er," siger han og griner.

Døden i Bagdad er i virkeligheden en gåde, fortæller han.

"Det er meningen, at læseren skal forsøge at finde ud af, om noget af historien er falsk og hvilke detaljer, der måske ikke er helt rigtige. Ligesom der i dækningen i både danske og internationale medier har været gåder, er der det også i min historie. Alle artikler om Irak er en gåde."

Men der er alligevel én væsentlig forskel på hans egen fortælling om Irak-krigen og den, der bliver fortalt i medierne, påpeger Coilín ÓhAiseadha.

"Når man læser min historie, er der ikke nogen tvivl om, at læseren godt kan gennemskue, at noget af det ikke er sandt."

De ti afsnit af Døden i Bagdad kan følges i Information mandag til torsdag på Sommersiderne. Første afsnit bringes i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her