Læsetid: 3 min.

Arv i udvalg

1. oktober 2003

Formentlig har de fleste samfund i et eller andet omfang og med mere eller mindre bevidst civiliseret baggrund spekuleret i racehygiejne. Med andre ord aktivt overvejet og i visse tilfælde gennemført foranstaltninger til forbedringer af nationens arvemasse, altså praktiseret menneskeligt avlsarbejde.
I nyere tids ekstreme tilfælde lagde – og lægger for den sags skyld – en given nations myndigheder vægt på effektiv udvælgelse af det egnede menneskemateriale og forkastelse af det uegnede, hvorefter borgerne på passende måder måtte rette sig.
Mest kendt er i den forbindelse de engelske imperialisters klassificering af indfødte folk i kolonierne, de amerikanske sydstaters raceadskillelse, nazisternes Nürnberg-love og Sydafrikas apartheid. Disse regimer og samfund ønskede med deres adskillelsespolitik at få fremavlet umisforståelige, men videnskabeligt og etisk set urimelige, racemæssige særpræg.
En sådan politik indebar samtidig fravalg af andre egenskaber, hvilket kunne medføre outrerede forholdsregler som direkte forbud mod samvær mellem respektive befolkningsgruppers medlemmer eller mere radikalt: udryddelse af de uønskede arvebærere. Arverenhedstanken var imidlertid ikke de mere kristent humanistisk orienterede samfund fremmed. Også Danmark praktiserede befolkningskontrol, en art racehygiejne, som blandt andet gav sig udslag i anbringelsen af ’vilde piger’ på Sprogø. Længe før der var tænkt på faste forbindelser, kunne disse liderlige kvindfolk, som regel med en overskuelig intelligenskvotient, sidde derude og kukkelure og i hvert fald ikke føre den dårlige arv videre. Dette var sigtet og pegede på det yderligere formål ved fravalget af dårligt arvemateriale: at ophjælpe befokningens genetiske kvalitet som helhed.
Øvelsen kaldes eugenik og blev første gang beskrevet og anbefalet af den britiske forsker Fr. Galton omkring 1870. I forbindelse med Darwins lære vakte eugenikken interesse i de fremskridtsorienterede industrisamfund. Også Danmark åbnede altså dørene for eugenik, hvilket i første tredjedel af det 20. århundrede førte til frivillig siden tvangsmæssig sterilisation af sinker og tumber. Nazisternes drastiske brug af metoden ved gasning af ’Erbkranke’ gav eugenik et dårligt ry, og i vore dage trækker selv den mest effektivitetsorienterede samfundsreformator vejret et par gange, inden arvehygiejniske forslag luftes.

Dette er ikke desto mindre, hvad professor Helmuth Nyborg har præsteret ved at lægge forslaget om menneskekvalitetskontrol på bordet med direkte opfordring til reproduktionsplanlægning fulgt af visse vage forestillinger og forslag om, hvordan noget sådant lader sig gøre.
De fleste i branchen har reageret med heftighed og afvist Nyborg som en røst fra massegraven. Det kan man med sindsro gøre, også efter at have læst professorens påstande om forskellene på hans ideer og nazisternes. Der er i princippet ingen. Hitler og hans folk havde med denne reproduktionskontrol på linje med Nyborgs argumentation, og modsat af hvad han hævder om nazisternes visioner, kun de bedste hensigter med det tyske folk og den germanske races fremtid. Hitler ville som Nyborg forbedre slægten ved at udskille det uønskede.

Svært er det ikke etisk at tilbagevise disse forestillinger. Heller ikke arvemæssigt lader de til at vandre let på jorden. Naturen synes at have bedst af tilfældets sære råderum, hvorved nye kombinationer opstår, og menneskeslægten ad denne vej finder utrådte spor i udviklingen af færdigheder. Menneskearten skal ses under ét, hvilket indebærer, at hele skalaen af egenskaber skal være i puljen. Nyborgs teorier lader altså ifølge anden sagkundskab alene af dén grund til at være uacceptable. Den udvælgelse, der allerede sker efter scanning af fostre osv., kan på længere sigt i virkeligheden have uønskede virkninger på den samlede arvemasse i udviklingen af den fremtidige. Dertil kommer, når talen er om intelligens, at dette begreb unægteligt er et hus med mange rum og ikke nemt at finde rundt i.
Måske er det mere værd at erindre sig omstændighederne, hvorunder tankegangen bringes på bane igen. Det sker, hvor lønsomheden i enhver forstand er til højbords, mens regeringen ønsker at inddrage det menneskelige register af egenskaber i entydige, overskuelige udviklingsskabeloner i børnehave, skole og højere uddannelse med effektiv fremelskelse af hensigtsmæssige egenskaber for øje. Alt for erhvervsliv og indtjening. Kunstneriske og andre sære egenskaber har kun interesse, såfremt disse kan omsættes i forbindelse med det salgbare. Kunsten for erhvervet, erhvervet for kunsten. Noget for noget, som statsministeren kreativt udtrykker sig. Befolkningshygiejne kan sagtens praktiseres uden at forbyde de underlige at gøre det sjove.

mtz

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her