Fredagens valg til det 86 mand store Majles-e Khobregan - eller Eksperternes Råd - som holder til i den hellige shiitiske by Qom, aktualiserede på ny diskussionen om det bærende princip i den iranske statsforfatning: Princippet om 'den øverste religiøse retslærdes formynderskab'. Eksperternes Råd udpeger og kan afsætte Revolutionens Leder. Et spørgsmål som forvandler institutionen til et særdeles effektivt magtcentrum, hvorfra den nuværende Øverste Leder og statsoverhoved, den angiveligt kræftsyge ayatollah Ali Khameneis efterfølger skal rekrutteres. Eksperternes Råd er også det magtcenter, hvor forskellige fortolkninger af den iranske statsforfatning kan komme til udtryk. Og komme til udtryk gør de i hænderne på hovedkombattanterne ved fredagens valg, forhenværende præsident ayatollah Akbar Hashemi Rafsanjani og præsident Mahmoud Ahmadinejads nestor, ayatollah Mohammad-Taqi Mesbah Yazdi.
Religiøst formynderskab
Velayat-e Faqih eller 'den øverste religiøse retslærdes formynderskab' fremgår af artiklerne 107 og 110 i den Islamiske Republik Irans forfatning. Princippet tager afsæt i Khomeinis statsteori af samme navn, som han udtænkte i sit irakiske eksil i 1960'erne, og som korrigeredes til Valayat-e motlaq-e-ye faqih, det vil sige 'den religiøse retslærdes absolutte formynderskab' ved et referendum efter Khomeinis død i 1989. I praksis indebærer princippet, at det verdslige og åndelige lederskab i Den Islamiske Republik i perioden 1979 indtil den yderste dag (hvor magten, jf. forfatningens artikel fem overdrages til messiasskikkelsen Mahdi) koncentreres hos én person: Rahbar-e Enqelab, eller Revolutionens Leder, personificeret ved Khomeini i perioden 1979-1989 og ayatollah Ali Khamenei siden Khomeinis død. Princippet betyder også, at Revolutionens Leder alene er ansvarlig over for Gud og ikke kan stilles til regnskab af folket.
Sensationelle afsløringer
Valgkampen til Eksperternes Råd var først og fremmest præget af Rafsanjanis sensationelle afsløringer om overgangen fra republikgrundlægger, Khomeinis død i 1989 til den nuværende revolutionsleder, Khamenei. På et pressemøde den 8. december 2006 afslørede Rafsanjani hidtil hemmeligholdte oplysninger om, at der efter Khomeinis død havde været diskussioner om "hvorvidt institutionens øverste religiøse retslærde skulle overlades til en person eller en kreds af personer". Endvidere afslørede Rafsanjani, at Khamenei havde eksponeret "den største modstand mod én persons lederskab". Ifølge Rafsanjani stemte 45 medlemmer af Eksperternes Råd til fordel for én persons lederskab. Herefter pegede en tredjedel af forsamlingen på den teologisk overlegne ayatollah Golpayegani som revolutionens leder. Men i sidste ende vandt den teologisk set underlegne Khamenei, som havde opnået ayatollah-værdigheden i hast efter Khomeinis død. Mest overraskende afslørede Rafsanjani, at før Khamenei var sikker på at overtage ledelsen, ønskede man "tidsbegrænsning" af den Øverste Leders virke.
Rafsanjanis afsløringer er sensationelle, idet de modsat den iranske statspropaganda fremstiller udvælgelsen af iranske ledere som et politisk kompromis, snarere end resultat af guddommelig intervention. Herudover leverer de ammunition til Khameneis modstandere, som ofte påpeger Khameneis mangelfulde teologiske troværdighed. Måske netop derfor svarede Mesbah Yazdis tidsskrift, Partov-e Sokhan, afsløringerne med overskriften: "Fjenderne er i gang med en gradvis udslettelse af princippet om øverste religiøse retslærdes formynderskab" den 13. december 2006. Mesbah Yazdi, som leverer den teologiske legitimering af Ahmadinejad, har ingen interesse i verdsliggørelse og afmystificering af de politiske mekanismer i Iran.
Magtbalancering
Fredagens valg til Eksperternes Råd har givet valg til såvel Rafsanjani som Mesbah Yazdi, som begge aspirerer til lederskabet af Den Islamiske Republik. Imidlertid bliver det i første omgang hverken Rafsanjani eller Mesbah Yazdi, som vil vinde det afgørende slag om arven efter Khomeini og Khamenei og den fremtidige udvikling af Den Islamiske Republik. For den politiske praksis i Den Islamiske Republik er præget af en regel, som er endnu mere grundlæggende end princippet om religiøst formynderskab, og det er intet andet end princippet om magtbalancering af personer og institutioner, hvor Revolutionens Leder bestandigt intervenerer på uideologisk vis for at støtte op om den svage part.
Derved genoprettes magtbalancen, lige så snart et magtcenter i iransk politik bliver svækket. Således bruges såvel Rafsanjani som Mesbah Yazdi og Ahmadinejad som brikker i republikkens evige magtbalanceringsmekanisme.
Ali Alfoneh er ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
