Læsetid: 3 min.

Assad ligger på is

Amerikanernes forsøg på at isolere styret i Damaskus ligner en bortforklaring af situationen i Irak
28. september 2005

TEL AVIV - Den libanesiske ministerpræsident Fuad Saniora sagde i går at et hold amerikanske FBI agenter er på vej til landet for at hjælpe med opklaringen af et nyt politisk attentatforsøg, som i weekenden rystede Libanon. Den populære kvindelige tv-studievært, May Chidiac, blev livsfarligt kvæstet, da en kraftig bombe eksploderede i hendes bil, netop som hun havde startet motoren i den lille by Junieh.

Forsøget på at dræbe May Chidiac kommer i en efterhånden lang række attentater, der startede med mordet på den tidligere ministerpræsident Rafiq Hariri i februar har det til fælles, at de alle har ramt personer med skarpe anti-syriske holdninger. Og i denne sammenhæng kommer May Chidiac ind som en særdeles aktuel kommentar til udviklingen, idet bomben mod hendes bil detonerede umiddelbart efter at den tyske undersøgelsesdommer Dieter Mehlis havde forladt Syrien med den foreløbige konklusion, at han havde fundet en forbindelse mellem styret i Damaskus og Hariri-attentatet.

Forbindelserne til Syrien er ifølge både Mehlis og de fleste iagttagere klare, og det hele har noget at gøre med den besættelse af Libanon, som syrerne i kølvandet på Hariri-attentatet blev tvunget til at opgive, og som de ifølge mange vurderinger ikke kan glemme. Og dette er nu blevet til en international principsag, der er en stor del af den formelle begrundelse for den isolation, navnlig USA forsøger at pålægge Syrien.

Nægtet visum

At Syrien bevidst bliver frosset ude kom meget tydeligt til udtryk, da verdens ledere i forrige uge mødtes ved FN's generalforsamling.

Den syriske præsident, Bashar al Assad havde planlagt at deltage, selv om han vidste, at han ville blive konfronteret med ubehagelige spørgsmål. Men udenrigsminister Condoleezza Rice skal personligt have sørget for at hans visumansøgning, som selv en præsident skal have i orden, blev forhalet i en grad at Assad måtte opgive sin rejse med en serie forblommede undskyldninger.

USA har lagt Assad på is. Det ville ellers have været første gang i 40 år, at en syrisk leder havde besøgt USA, og ville have været en gylden chance for at åbne ny dialog idet netop forholdet mellem Syrien og Libanon var på FN's dagsorden. Men i stedet besluttede Rice at efterleve George Bushs ønske om fortsat isolation af Syrien, hvilket ifølge iagttagere skal have til formål at destabilisere Assad-styret og på den måde bane vejen for demokrati.

Man aner derfor grunden til, at Dieter Mehlis med et FN-mandat i ryggen blev sendt til Damaskus, og det er tydeligt at mange vestlige ledere vil se hen til hans endelige rapport, der vil blive offentliggjort den 21. oktober. Vi ved allerede nu, at denne vil lægge en stor skyld på Syrien, hvilket vil understøtte Libanons fængsling af fire mænd, der er under mistanke i Hariri-sagen.

Som en ekstra understregning af trådene i forholdet har disse fire baggrund i sikkerhedstjenesten omkring Libanons præsident, Emile Lahoud, der af mange betragtes som syrisk marionet.

Ansvar for Irak

Derfor passer det også ind i dette mønster, at den libanesiske præsident Emile Lahoud blev hilst velkommen i USA, selv om han hjemme i Beirut betragtes som syrisk marionet og mange her af samme grund var stærkt imod at lade ham repræsentere landet. Men som forudset har netop denne rejse til FN udløst nye stærke krav om Lahouds tilbagetræden, hvilket synes at passe godt ind i amerikanske ønsker om at påvise syrisk indblanding i interne libanesiske forhold.

Men alt dette er først og fremmest vigtigt, fordi Syrien - set med amerikanske øjne - udgør en trussel mod stabiliteten i Irak.

I Damaskus fastholder man at have sat ind for at standse infiltrationen ind i Irak fra syrisk side. Eksempelvis har man stationeret flere tusinde ekstra soldater langs den irakiske grænse, ligesom man internt har iværksat en stor indsats, der skal standse de islamiske oprørere, før de overhovedet når frem til grænsen. I forlængelse heraf afviser udenlandske diplomater i Damaskus de amerikanske anklager om Syriens interesse i at hjælpe de irakiske oprørere.

Tværtimod betragter mange iagttagere det som en naturlig syrisk interesse at se Irak stabiliseret, samtidig med at de islamiske oprørere i lige så høj grad ses som en trussel mod Assad-styret. Fra den kant er der altså ikke megen støtte til den amerikanske mistillid til Syrien, og selv om Hariri-attentatet naturligvis skal efterforskes behørigt og Syrien skal holde fingrene fra interne libanesiske forhold, ser mange iagttagere slet ikke dette som sagens egentlige kerne. Den er derimod at USA leder efter en forklaring på, at den demokratiske udvikling i Irak trækker ud og ikke rigtig ordner sig efter amerikanske ønsker, og så begynder man at lede efter et sted at placere et ansvar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her