Læsetid: 4 min.

Atlantisk ambitionsniveau

En egensindig færing, Carl Jóhan Jensen, kandiderer for tredje gang til Nordisk Råds Litteraturpris
22. februar 2007

Den færøske forfatter Carl Jóhan Jensen (født 1957) nærer efter sigende den klippefaste opfattelse, at der siden William Heinesen (1900-1991) i realiteten kun er fremtrådt én færøsk kulturperson af tilnærmelsesvis samme format, og at denne person er ham selv. Derfor har han siden debuten som 20-årig i 1977 kastet sig ud i talrige halsbrækkende og respekt-indgydende litterære eksperimenter inden for både lyrik og prosa, og derfor har han som essayist og kritiker i en lang årrække gjort sig gældende med velformulerede og ret egensindige holdninger til sit hjemlands kultur og digtekunst.

Ikke mange nye bøger har fundet nåde for hans vurdering. Det er på denne baggrund sådan set helt konsekvent, at han med sin seneste roman forsøger et brud med den færøske tradition for rea-listiske eller endda socialrea-listiske hjemstavnsbøger af folkeligt underholdende tilsnit. Med Ó - Søgur um djevulskap (titlen kan dels læses som et udråb, dels som en etiket: 'u-historier' om djævelskab!) vil han simpelthen tilføre færøsk litteratur et internationalt format.

Hatten af for vovemodet

Undertrykkelse, udnyttelse, tyverier, voldtægt, skadefryd, smålighed, sladder og religiøst vanvid er blot nogle af hovedingredienserne i hans vældige romanværk, som måske kan karakteriseres som et gigantisk transponerende greb: William Heinesens eventyrlige realisme og lokalhistoriske fabuleren transformeret til international flerstemmig postmodernisme.

Og nej - færøsk litteratur er bestemt ikke forvænt med ambitioner om at bringe ø-rigets romankunst op på niveau med sværvægtere som Laurence Sternes Tristram Shandy eller Chaucers Canterbury Tales eller Boccaccios Decameron eller 1001 Nat. Alene derfor er der grund til at tage hatten af for dette murstensværk, der efter sin prolog over næsten 100 sider afleverer 25 mere eller mindre sammenhængende historier for så at ende i en kort epilog. Undervejs får man endda en indskudt beretning, hvor Peter Schlemihl, hovedpersonen i Adalbert von Chamissos romantiske fortælling (der inspirerede H.C.Andersen til at skrive sit eventyr Skyggen) fortæller sin livshistorie i færøsk-dansk version. Blandt de øvrige litterære samtalepartnere kan nævnes Shakespeare (King Lear og Hamlet), Oscar Wilde (Salome) og Ezra Pound (Pisan Cantos). Dette blot for at give læseren anelse om ambitionsniveauet-

Hjemme og ude

Carl Jóhan Jensens gigant-roman udspiller sig hoved-sagelig på tre tidsplaner. Prologen foregår i 1969, men derfra springes tilbage til 1920'erne og til perioden fra ca. 1870 til 1890. Tilsvarende spring foregår geografisk. Vi er i lange stræk på Vágar, faktisk helt ude nordvestpå i den afsides bygd Gásadalur, men også ofte i Tórshavn, og derudover på strejftog sydpå i Europa.

På personniveau konfronteres to skikkelser: købmanden Bænadikt Chonradsen og missionæren Mattias J. Danielsen - der hver på deres måde inkarnerer titlens djævelskab. Købmanden har den inde i sig, og fra ham breder den sig som en smitte. Missionæren derimod handler aktivt, med vold og voldtægt og mord. Bogen afsluttes ikke desto mindre med en sysselmandserklæring i form af et brev, der lidet troværdigt tilbageviser samtlige kriminelle beskyldninger som værende grundløse.

Noget af det mest karakteristiske ved romanen er de talrige, ofte meget lange fodnoter, der især bliver brugt til at tilføje personalhistoriske oplysninger og på den måde underbygge eller supplere beretningen. Det varer imidlertid ikke længe, før fod-noteforfatteren vokser til en stemme inden for fiktionen: fodnoterne korrigerer den løbende beretning og anklager brødtekstforfatteren for at fare med usandheder og kolportere unøjagtigheder! Men da fodnoterne ydermere begynder at modsige sig selv og vokse hinsides enhver rimelig empirisk sandhed eller sandsynlighed, ender læseren med at indstille sig på, at vi også på dette plan har at gøre med en fiktion i fiktionen. Og så bliver noterne en vittig kommentar til den dobbelte færøske nationalsport, der består i både at kravle i stamtræer og samtidig bedrive lokalhistorie.

I fornemt selskab

Man kan opfatte dette spil som en art Bertolt Brechtsk Verfremdung, der tjener til at vise læseren, at han eller hun ikke skal tro på noget som helst. Man kan læse det som et filosofisk udsagn om ikke at tænke i sandhed overhovedet, jf. indlagte henvisninger til Immanuel Kants tre 'kritikker'. Man kan måske også læse spillet mellem brødtekst og noter som en ambitiøs henvisning til akademiske eller parodieret akademiske digtere, f.eks. T.S. Eliot (The Waste Land) og Vladimir Nabokov (Pale Fire).

Jeg ved det ikke. Jeg ved, at jeg har læst (i) en bog, som de fleste af forfatterens landsmænd enten er veget uden om eller har smidt fra sig i harme, og jeg ved, at jeg har været i selskab med en forfatter, der tør og kan langt mere end de fleste. Overalt, hvor man dykker ned, finder man en dybt personlig litterær tone og en kraftig digterisk lidenskab. En modig vilje til at fortælle en sammensat (men ikke lige sammenhængende!) historie, og frem for alt en stejl insisteren på at udfordre læseren, sprogligt og intellektuelt.

Carl Jóhan Jensen: Ó - Søgur um djevulskap. 786 sider. Kr. 375,00. Forlaget Sprotin 2005. En svensk oversættelse, ved Anna Matsson, ventes udsendt i 2007

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu