Læsetid: 4 min.

En atomfri verden er en fjern drøm

6. august 2005

60 år efter at bomberne over Hiroshima og Nagasaki bragte en ny og skrækindjagende dimension til krig, er global atomnedrustning blevet en endnu fjernere drøm.
Mens de overlevende bliver stadig ældre, beder for fred og lover aldrig at glemme de angreb, der kostede over 210.000 mennesker livet, er de dræbende våben fra dengang rykket ind på midten af den internationale, politiske scene.
De apokalyptiske våben er blevet til statussymboler for potentielle stormagter, hvis atomare ambitioner enten bringer dem international isolation eller generøs belønning afhængig af, hvor snedigt de spiller deres kort.
Nordkorea praler af sine atomlagre, Iran erklærer uden tøven at ville genoptage sine atomaktiviteter, og den videnskabsmand, der i Pakistan byggede den islamiske verdens første atombombe, delte sin viden med begge nationer – og med Libyen.
Som et tegn på at det at blive atommagt ikke er ensbetydende med udstødelse, ophævede USA i juni sit forbud mod salg af civil atomteknologi til Indien, der i øvrigt aldrig har underskrevet den internationale ikkespredningstraktat (NPT).
Overvågning halter
I dag handler den største frygt ikke om regeringer, men om atomvåben i hænderne på grupper som al-Qaeda, som blæser højt og flot på internationale traktater.
»Truslens form har ændret sig, men hele det internationale apparat, der skal håndtere truslen, har ikke fulgt med,« siger Japans tidligere nedrustningsambassadør Kuniko Inoguchi.
»I dag er truslen meget mere uforudsigelig. Nøjagtig som med krigen mod terror er det her en ny krig, en ny form for spredning, en ny trussel mod sikkerheden. Det fælles træk er, at man ikke tydeligt kan se, hvem man kan forhandle med, eller hvem man kæmper imod,« siger hun.
Ved bombernes 50-års-dag for 10 år siden havde atomvåbenmodstanderne grund til optimisme. Med Sovjetunionens sammenbrud var verden ikke længere delt mellem to atommagter, hvis indbyrdes konflikt kunne bringe hele kloden på afgrundens rand.
Men siden da er yderligere to lande blevet atommagter – Indien og Pakistan – og der er ingen tegn på, at de øvrige seks atommagter – USA, Rusland, Storbritannien, Kina, Frankrig, Indien og Israel – har tænkt sig at opgive deres arsenaler. Samtidig forholder en række lande – herunder atombombeofret Japan – sig tavse i spørgsmålet om atomvåben, fordi det står under USA’s beskyttende vinger.
»Jeg har faktisk ingen grund til optimisme,« siger Jean du Preez, der er tidligere sydafrikansk diplomat og nuværende formand for det internationale organisations- og ikkespredningsprogram på Monterey Institute of International Studies i Californien.
På en FN-konference i maj lykkedes det ikke – trods gentagne advarsler om, at ikkespredningstraktaten fra 1970 er håbløst forældet – at vedtage nogen større ændringer. For du Preez var den resultatløse konference et tegn på, at verden end ikke er klar til at tage det første skridt.
»Ikkespredning er kun et middel til at undgå truslen fra atomvåben. Det er ikke det ultimative mål – det er at blive helt af med atomvåbnene,« siger han.
Succes med Libyen
Da USA i marts 2003 invaderede Irak var et af argumenterne – selv om det aldrig er blevet bevist – at Saddam Hussein var i gang med at udvikle atomvåben.
USA har dog også haft succes på området. Senere samme år accepterede Libyen at skrotte dets masseødelæggelsesvåben mod til gengæld at genvinde en plads i det internationale samfund. Men samtidig har konflikten over Nordkoreas atomprogram nu varet over 10 år.
»I løbet af den tid har Nordkorea formentlig allerede udviklet atomvåben – uden at blive sanktioneret af FN’s Sikkerhedsråd – og landet står nu i en situation, hvor det måske er i stand til at få en aftale igennem med USA,« vurderer du Preez.
»Bare se på, hvad der sker med Iran. Det bestemmer reelt selv tempoet for dets skrotning eller indefrysning af atomprogrammerne,« siger han.
Det seneste iranske skridt til at genstarte atomaktiviteterne var »klart at sende et signal til de europæiske partnere – I må hellere betale, for ellers...,« siger du Preez.
USA sender dårligt signal
I 1998 tog Indien verden med bukserne nede, da landets første hindunationalistiske premierminister, Atal Behari Vajpayee, beordrede en atomprøvesprængning. Den tidligere poet, der havde skrevet digte om rædslerne i Hiroshima, erklærede Indien en del af verdens atomliga.
Ærkerivalen og nabolandet Pakistan reagerede 17 dage senere ved at foretage dets egen atomprøvesprængning. Der blev indført internationale sanktioner mod begge lande, men sanktionerne blev ophævet efter terrorangrebene mod USA den 11. september 2001, da både Indien og Pakistan blev USA’s allierede i den såkaldte krig mod terrorisme.
Indiens anseelse er kun vokset, siden det blev atommagt. Landet er rykket tættere på USA og kandiderer til et permanent sæde i FN’s Sikkerhedsråd. Praful Bidwai, der er indisk kommentator og anti-atomaktivist mener, at den seneste atomaftale mellem New Delhi og Washington »absolut er et tilbageskridt for en atomfri verden«, og at aftalen mindsker »straffen for at overtræde atomtærsklen«.
»Det sender et forkert signal til en række stater heriblandt dem, der har valgt at forblive atomfri. De vil føle sig svigtet,« siger Bidwai.
Bevidsthed fortoner sig
Ved hver årsdag for bomberne over Hiroshima og Nagasaki lover lokale politikere at gøre deres for at forbyde atomvåben i verden, før den sidste af de overlevende dør. For hvert år er der færre overlevende tilbage. Nagasakis borgmester Iccho Ito har i et interview med det franske nyhedsbureau AFP opfordret Nordkorea til at standse dets atomprogrammer som et led i et atomfrit Nordøstasien.
»Alle ved, at det er alt for farligt at anvende atomvåbnene, fordi de kan udslette den menneskelige race på et øjeblik,« argumenterer Ito.
Men 60 år efter ødelæggelserne af Hiroshima og Nagasaki er der mennesker – eksempelvis ikkespredningseksperten Jean du Preez – der er bekymret for, om bevidstheden om en atomkrigs rædsler allerede er begyndt at fortone sig.
»Pointen er, at om en generation eller to vil folk begynde at glemme, hvad atomvåben er i stand til at gøre,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her