Læsetid: 4 min.

Atomhandleren fra Islamabad

Han har været nationalhelt og landsforræder. Han blev oplært i Europa, men solgte senere sin viden til nogle af Vestens værste rivaler. Abdul Qadeer Khan er fader til den pakistanske abombe og bagmand for en global atomhandel med blandt andet Nordkorea
20. oktober 2006

Med Abdul Qadeer Khan i spidsen foretog Pakistan i 1998 sin første atomprøvesprængning og blev derved det første islamiske medlem i klubben af atommagter, en præstation, som den pakistanske befolkning er ekstremt stolt af.

Mens Abdul Qadeer Khan ledte det pakistanske atomprogram, etablerede han sideløbende sit eget private atomsupermarked, hvor han solgte Pakistans atomhemmeligheder til blandt andet Libyens Gaddafi.

Den pakistanske præsident, Pervez Musharraf, beskrev i sidste måned i det amerikanske tv-program 60 Minutes den dag, CIA konfronterede ham med konkrete beviser på, at videnskabsmanden Abdul Qadeer Khan igennem mere end ti år har solgt atomteknologi til Iran, Nordkorea og Libyen: "Det var det pinligste øjeblik i min karriere," indrømmede Musharraf.

Men på trods af at Musharraf var skuffet, blev Khan ikke sendt ud i kulden. Han er i dag elsket i Pakistan.

"Han er en pakistansk helt. Han gav os atombomben," skriver Musharraf i sin nyligt udkomne selvbiografi.

Khans atommarkedet

I dag sidder den 69 årige Abdul Qadeer Khan i husarrest i sin villa i Islamabad, hvor han er ved at komme sig over en operation, mens han største kunde, Kim Jong II fra Nordkorea, truer med nye atomprøvesprængninger. Iran, hvis atomkraftprogram ligeledes bygger på pakistansk atomteknologi, fortsætter berigelsen af uran, og samtidig diskuterer vestlige statsledere en fælles politisk kurs: Sanktioner eller diplomati.

Derfor mener flere eksperter i dag, at Abdul Qadeer Khan med sin hemmelige, globale atomhandel har gjort mere for at destabilisere verden end mange af klodens værste regimer.

Foragt for Indien

Historien om Abdul Qadeer Khan begynder et årti før Den Islamiske Republik Pakistan blev grundlagt. Khan blev født ind i en muslimsk middelklasse-familie i Bhopal, Indien, i 1936. Allerede som barn følte Khan stor foragt for Indien. Han har tidligere beskrevet, hvordan han som ung overværede muslimer blive massakreret af hinduer. En foragt, der senere blev drivkraften for Abdul Qadeer Khans atomprojekt.

I 1952 emmigrerede familien til Pakistan, og i 1961 flyttede Abdul Qadeer Khan selv til Vestberlin, hvor han blev uddannet som elektro-ingeniør. Efterfølgende flyttede Abdul Qadeer Khan til Belgien, hvor han fordybede sig i atom-energiudvikling.

I 1975 blev Khan ansat i den hollandske afdeling under det europæiske konsortium for atomberigelse, URENCO. Det var her, Khan begyndte at lege med tanken om URENCOs centrifuger, der er specielt udviklet til berigelse af uran til civil brug - men som også er kraftfulde nok til at berige uran til produktion af atomvåben. Selvom Abdul Qadeer Khan ikke officielt havde adgang til de faciliteter, hvor centrifugerne bliver produceret, var han ofte på visit, så ofte at den hollandske efterretningstjeneste blev mistænksomme og begyndte at overvåge ham.

Han kom, han så...

I 1974 testede Indien dets første atombombe, Smiling Buddha, som landet selv betegnede som "en fredelig atomprøvesprængning."

Året efter begyndte Pakistan at købe delkomponenter til centrifuger fra forskellige europæiske URENCO-forhandlere. På det tidspunkt blev den hollandske efterretningstjeneste igen opmærksom på Abdul Qadeer Khan, da han under en atomhandelsmesse i Schweiz deltog med en række mere end mistænksomme spørgsmål.

I december 1975 rejste Khan pludselig tilbage til Pakistan. Med sig havde han blåstemplede dokumenter om centrifuger til berigelse af uran.

Den daværende pakistanske premierminister, Zulfikar Ali Bhutto, bad efterfølgende Abdul Qadeer Khan om at lede det pakistanske atomprogram. Målet var at udvikle en abombe så hurtigt som muligt.

Under Khans ledelse tog det pakistanske atomprogram hurtigt form. Det internationale samfund blev bekymret for, hvor meget viden Khan havde taget med sig hjem til Pakistan fra URENCO. Bekymringen vidste sig reel, og i 1983 blev Abdul Qadeer Khan idømt fire års fængsel in absentia for spionage i Holland. Khan appellerede dommen og slap grundet manglende tekniske beviser.

Men i 1987 bekræftede så Abdul Qadeer Khan Vestens værste frygt: "Modstandere har fortalt USA, at det ikke ville lykkes Pakistan at udvikle en bombe, men nu ved de, at det er lykkedes os."

Statshemmeligheder

I 1990 stoppede USA al økonomisk og militær bistand til Pakistan, hvorefter den pakistanske regering indgik en aftale om at standse sit atomvåbenprogram.

Men Abdul Qadeer Khans mange udenlandsrejser og transaktioner samt hans luksuriøse livsstil vakte op igennem 1990'erne en stadig stigende mistanke hos den amerikanske efterretningstjeneste, der var sikker på, at Khan i flere år havde solgt statshemmeligheder og atomteknologi til Iran, Libyen og Nordkorea.

I 1998 var forholdet mellem Indien og Pakistan spændt, og konflikten i Kashmir spidsede til. Den 11. og 13. maj 1998 foretog Indien fem underjordiske atomprøvesprængninger. To uger efter sente Pakistan med seks atomprøvesprængninger en klar besked til dets rival. Vesten fordømte handlingen. Pakistan jublede.

I 2000 blev det klart, at Abdul Qadeer Khan har levet et dobbeltliv. Fra en base i Dubai har han købt del-elementer fra europæiske og sydafrikanske enrgiproducenter og heraf bygget centrifuger til atomproduktion. Man regner i dag med, at Khan i al hemmelighed har solgt for ca. 400 mio. dollar atomteknologi.

I oktober 2001 blev så Pervez Musharraf konfronteret med beviser for Khans globale atomhandel. Den pakistanske regering mistænkes ligeledes for være involveret i Abdul Qadeer Khans atomspredning, men det har til dato ikke kunne bevises.

I 2004 indrømmede Abdul Qadeer Khan i et interview, at han har solgt Pakistans atomhemmeligheder og bad derfor den pakistanske befolkning om tilgivelse.

USA og Den Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) har presset Musharrafs regime til at udlevere Abdul Qadeer Khan. I juni meddelte flere pakistanske senatorer, at der kan ikke være tale om at udlevere Khan, da de betegner det som en indenrigspolitisk sag.

N

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her