Læsetid: 3 min.

ATTAC-demokratiet

27. februar 2001

NETOP fordi Information ikke stiftede ATTAC-Danmark i lørdags, men udtrykkeligt og understreget har overladt dannelsen af lokalgrupper og landsorganisation til alle dem, der føler sig kaldede, skal vi nu viderebringe et særdeles autoritativt angreb på ATTAC. Leveret af selveste forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen som i DR’s Søndagsmagasinet i forgårs erklærede:
»Det, vi oplever med ATTAC, er dybest set et angreb på demokratiet. Der er en række mennesker – mange af dem utvivlsomt meget idealistiske – som siger, at som verden ser ud i dag, der har demokratiet spillet fallit; vi kan ikke stole på politikerne; vi kan ikke stole på de store internationale organisationer; det er kapitalismens skyld og så videre og så videre. Og så sætter man sig ud over demokratiets spilleregler.«
»For nogle er det da utvivlsomt et ønske om ad den vej at gennemføre nogle af de marxistiske systemer, som altså slog fejl i det sovjetiske eksperiment. Og hvor så en række idealistiske mennesker lader sig misbruge til det her. Nu vil jeg minde om, at begrebet ’nyttige idioter’, det var ét, der blev lanceret af Lenin i sin tid, hvor han sagde, at vi skal benytte os af de ’nyttige idioter’. Det gjorde man dengang. Det er der også nogle, som gør i dag.«
Desværre fik den fhv. udenrigsminister og formand for partiet Venstre ikke lejlighed til at nævne nogle af de spilleregler for demokratiet, ATTAC sætter sig ud over. Er det den åbne debat om bevægelsens globale hovedkrav og de forskellige nationale og lokale afdelingers egne ønsker, der strider mod demokratiets spilleregler? Er det hovedkravet om en Tobin-skat på finansielle transaktioner der er specielt udemokratisk? Eller afskaffelsen af skattely? Eftergivelsen af de fattigste landes gæld?
Hvorfor skulle kravet om fair handel i stedet for den nuværende ufrie handel i verden være et ondartet marxistisk angreb på demokratiet? For en så indsigtsfuld autoritet som Uffe Ellemann-Jensen svæver da ikke i den vildfarelse, at verden i dag er præget af fri handel? Eller at de fattigste milliarder af mennesker på kloden kommer til orde over for WTO, G7 og G8, OECD m.v. på lige fod med de store globale virksomheder?
I øvrigt skal vi – forhåbentlig i overensstemmelse med Uffe Ellemann-Jensens humane grundholdning – aldrig have fri handel. Kriminalitet, kvindehandel, narko, børneporno og resultater af børnearbejde har allerede for megen frihed.
Får ATTAC-rødderne ikke andre modstandere end Uffe Ellemann-Jensen, får de det for nemt.

UDEN TVIVL vil ATTAC stå stærkere jo stærkere modstandere det opsøger. Og er de ikke stærke, så må man gøre dem stærke for selv at få skærpet sin argumentation. En sådan slibesten kunne være Informations interview i lørdagsavisen med økonomen Jagdish Bhagwati.
Han angriber bl.a. ATTAC for ikke at skelne mellem de »to former for spekulation – en stabiliserende, som er ønskværdig fra et kollektivt synspunkt, og en destabiliserende spekulation. Jeg gentager – ukontrolleret finanskapitalisme er en uklog model, fordi det skaber muligheder for en destabiliserende spekulation, som under krisen i Østasien.« Nu kunne man godt læse mange ATTAC-dokumenter som netop angreb på den ukontrollerede finanskapitalisme og som krav om en demokratisk kontrol, og man kunne spørge Jagdish Bhagwati, hvordan i alverden han har tænkt sig at få den nuværende form for globalisering civiliseret og demokratiseret, men han er trods alt værd at bide skeer med.
Det samme er sikkert tilfældet med tre forskere – Ar-ne Melchoir, Kjetil Telle og Henrik Wiig – fra Norges Udenrigspolitiske Institut, som lige har udsendt et stu-die: Globalisering og ulikhet – Verldens inntektsfordeling og levnadsstandard 1960-1998. Det skulle vise, at ser man bort fra de øgede forskelle mellem den rigeste og den fattigste tiendedel er ulighederne blevet mindre.
Hvilket givet også kan diskuteres, hvad dog næppe mange danske ATTAC-forberedere klarer i dag. Det er netop hvad ATTAC-grupperne skal sætte dem – og alle andre – i stand til.
For ikke at tale om den krævende debat af selve det konkrete indhold i begrebet »fair handel« – til afløsning af den nuværende nyliberalistiske forstening af protektionisme og ukontrolleret finanskapitalisme. Det er en fattig verden, der kun har én globalisering.

el

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu