Fløjen
Den socialdemokratiske folketingsgruppe har mange forskellige kaffeklubber, men der er reelt kun tre fløje i partiet op gennem 90'erne. Modpolerne er Nyrup- og Auken-fløjen. I midten finder man Lykketofts fløj. Blandt Aukens støtter er de to mest markante figurer Jacob Buksti og Frank Jensen. Sidstnævnte har gjort et godt stykke arbejde i de fem år, han har siddet på den krævende justitsministerpost. Frank Jensen holder som helt ung forsvarstalen for Svend, da han bliver væltet som formand tilbage i 1992. Siden har de to politikere kørt tæt parløb.
Jacob Buksti er Svends anden væbner. De to kender hinanden tilbage fra studietiden i Århus. Efter Svends formandsnederlag i 1992 bliver Buksti fyret som partiansat. Han giver dog ikke op, og blot to år efter bliver han valgt ind i Folketinget. Buksti er cand. mag. i historie og samfundsfag. Han har en skarp analytisk evne og er en hård spiller i kulissen.
Bag Svend står også den magtfulde kaffeklub, der går under navnet Aldrig mere 11. april. En klub, som bliver dannet i Svends have på Østerbro i København en måned efter formandsnederlaget til Nyrup. Kredsen består ud over Frank Jensen og Jacob Buksti af en lang liste ældre, forhenværende topfolk i partiet, Anker Jørgensen, Ivar Nørgaard, Ole Espersen og Jens Risgaard Knudsen, men også flere mindre kendte partifæller støtter Svend, blandt andre Holger Graversen, Jørgen Pedersen, Poul Erik Dyrlund, Erling Christensen og Lone Møller.
Til at begynde med har klubben omkring 14 faste medlemmer i folketingsgruppen, men den vokser sig hurtigt større. På sit højeste når gruppen op på i alt 26 folketingsmedlemmer. Fra foråret 1992 frem til 94-valget, hvor Anker Jørgensen stopper i Folketinget, er det Lone Møller, der står som mødeindkalder. Møderne finder sted en gang om ugen på Anker Jørgensens kontor onsdag klokken 8.00. Senere vokser kaffeklubben markant i størrelse, da Svend bliver miljøminister. Det er her, Svend har sin platform i partiet og opnår politisk indflydelse over for Nyrup.
Op igennem regeringsperioden er sammenstødene mellem statsministeren og Svend dog yderst begrænsede. Nyrup viser storsind og giver Auken masser af plads at boltre sig på. Miljøpolitikken spiller en stor rolle i regeringens grønne profilering, så jo mere Auken-succes, des bedre profil. De to politikere arbejder tæt sammen og bruger ofte hinanden i afgørende situationer. Men uenighederne stiger i takt med regeringens alder.
Op gennem 90'erne finder vælgerne gradvist udlændingespørgsmålet mere og mere afgørende, og det er netop det tema, der bliver en stor belastning for deres indbyrdes forhold og en stor belastning for regeringen.
Et centrum-venstre-parti
I det store billede betragter Auken Socialdemokratiet som et centrum-venstre-parti, der skal forsøge at placere sig til venstre for den politiske midte. Men for Svend Auken, både i hans egenskab af arbejds- og miljøminister, er denne iagttagelse dog meget generel. En gennemgang af Aukens vigtigste politiske forlig viser, at han aldrig har gennemført en stor aftale med et snævert flertal til venstre for midten i dansk politik.
I hele regeringsperioden er Nyrup imidlertid nødt til at tage hensyn til Auken-fløjen. Uden dens opbakning kan han reelt ikke træffe nogen politiske valg på afgørende områder.
Auken-fløjen ligger i faste rammer. En gang om måneden spiser hele kaffeklubben middag i Miljøministeriets kantine. Rekrutteringen af nye medlemmer sker ofte efter et valg, hvor der kommer nye folk til. Både Bjarne Laustsen og Carsten Hansen bliver kontaktet af Frank Jensen efter valget i 1998. Bjarne Laustsen er med inde over i en kort periode i begyndelsen af 90'erne, da han indtræder som suppleant i folketingsgruppen. Efter fire års fravær fra Christiansborg bliver han automatisk suget med op i Aldrig mere 11. april, da han kommer tilbage.
Både Laustsen og Hansen går for at være klassiske socialdemokrater. Carsten Hansen er uddannet smed på Fyn, og Bjarne Laustsen har undervist på Metalskolen i Nordjylland. De er vilde med Svend. Akkurat som i sin ungdom har Svend let ved at komme i kontakt med de mere jordnære partifæller, uden at det virker kunstigt eller anmassende.
Et forbillede
Carsten Hansen, som senere bliver hevet ind i Helle Thorning-Schmidts ledelse som gruppeformand, er en af Svend Aukens største støtter.
"Svend er et forbillede med sit engagement, sin viden og sin indsigt, og så er han også en katalysator. Man skal ikke tage fejl af, at han er vigtig at have med. Han er en mand, som, uanset hvor han bliver placeret, bliver rådspurgt af formændene, og det gør han jo i kraft af sin viden og sin politiske indsigt. Svend er rigtig god til det der med at tage folk ind. Få dem til at føle sig hjemme og godt tilpas. På trods af at han selv er højt begavet, har han ikke nogen problemer med at snakke med alle folk. Jeg var meget beæret, da jeg blev inviteret til mit første møde i Aldrig mere 11. april. Der var ikke gået mere end 14 dage efter valget, før Frank ringede mig op. Jeg kom jo ude fra byggepladserne og boligforeningerne, men Svend er oprigtigt interesseret i at lytte. Han er virkelig god til at skabe tillid hos andre mennesker," siger Carsten Hansen.
Men for Svend handler politik om magt. Uden magt, ingen indflydelse, og her er han heldig med sine talegaver, mener Bjarne Laustsen, en af de partifolk, der befinder sig længst ude til venstre.
"Svend er virkelig spændende at høre på, men han er jo også et politisk dyr, der vil have magt. I sager, hvor alle tordner imod Svend, er han en fighter, der kæmper til det sidste. Han kan ændre stemningen i folketingsgruppen alene ved sin tilstedeværelse. Der kan blive truffet beslutninger i gruppen, som aldrig ville være truffet, medmindre Svend var til stede. Så stærk er han. Svend er i stand til at vende en politisk diskussion, når han taler. Jeg har set ham tale til bønder, og til det man kan kalde klassiske arbejdere, og Svend går rent ind hos dem. I modsætning til Nyrup og Lykketoft, så taler Svend jo ikke akademisk," siger Bjarne Laustsen.
Det er under møderne i Aldrig mere 11. april i Nyrups formandsperiode, og senere i de to kaffeklubber Rustbankerne og Ungdomsklubben under Helle Thorning-Schmidt, at Svend får en klar fornemmelse af, hvor langt han kan gå i de politiske diskussioner i gruppen eller i en snæver ministerkreds.
Udlændingespørgsmålet
Det sker blandt andet på mødet i Havnsø, hvor Svend kender kaffeklubbens holdning til udlændingespørgsmålet og derfor har rygdækning til det berømte citat:
"Der er grænser for, hvad dette parti kan rumme."
En markering om splittelse i partiet, hvis Nyrup fører Karen Jespersens strammerplaner ud i livet.
"Vi taler kun om politiske emner. Personer bliver aldrig taget op. Men det er klart, at Svend får en fornemmelse af, hvad vi andre mener, og herefter ved han jo, hvor langt han kan gå. Derfor lytter man jo også til Svend på gruppemøderne. Svend tager tit emner op, som har været diskuteret i kaffeklubben. Men igen må jeg sige, at han er meget troværdig. I den fireårige periode jeg var væk fra Folketinget, holdt han kontakten, så han er god til at pleje sit netværk, og dermed holder han folk til sig," siger Laustsen.
I 1998 er Aldrig mere 11. april en stor forsamling. Forhenværende folketingsmedlemmer møder stadig op i klubben. Den mest prominente er Anker Jørgensen. Men ungdommen er også stærkt repræsenteret med Pernille Blach Hansen som det største politiske talent. Hendes far er Viborgs amtsborgmester, Bent Hansen, der ligeledes er en trofast Auken-støtte. Når personer aldrig kommer op på møderne, skyldes det, at gruppen ikke er en homogen masse, der mener det samme. Flere plejer andre sociale relationer i partiet, så derfor vil det være alt for risikabelt at diskutere personer under så løse former, som møderne i Aldrig mere 11. april trods alt har. Men politisk er alle i klubben dog enige om, at Socialdemokraterne til enhver tid skal trække til venstre i forhold til den politiske midte.
Mikael Børsting og Andreas Karker: 'Svend'. Udkommer på Lindhardt og Ringhof den 21. november. 368 s., 299 kr.
