Læsetid: 3 min.

Australien satser nukleart

Howard-regeringen vil ikke blot skrue den australske uraneksport i vejret, man vil også opføre egne atomkraftværker. Alt sammen for at modvirke global opvarmning - og tjene gode penge
17. november 2006

TOKYO - Australien er på vej til at blive en nuklear supermagt.

"Det er en vision og en ambition," siger premier-minister John Howard, som allerede har fået grønt lys fra USA til en mangedobling af uraneksporten.

Australien er under hård kritik, fordi landet ikke vil underskrive Kyoto-protokollen. Da landet samtidig råder over næsten halvdelen af verdens uranreserver, øjner Howard en chance for at slå to fluer med et smæk. Eksportindtægter er velkomne, forstås, men det ser også godt ud, at man herved vil kunne yde et bidrag til kampen mod de drivhusgasser, hvis udledning landet selv tegner sig for så stor en del af.

Australien er verdens største eksportør af kul, på vej til at blive den største eksportør af flydende naturgas i 2013 og nogle år senere også største eksportør af uran.

Morgendagens pendant til oliens Saudi-Arabien i dag.

Civil kernekraft er tilbage med et brag. Uanset om oliekilderne vitterlig er på vej til at udtørre eller ej, påvirker de høje oliepriser allerede verdensøkonomien og vores - Vestens - hverdag. Efter to årtiers uvilje mod at investere i kernekraft er der globalt i dag 60 nye reaktorer under opførelse eller på tegnebrættet, ud over de 440 eksisterende.

Med godt halvdelen af verdens kendte uranforekomster ligger Australien lunt i svinget. I år har regeringen i Canberra da også indgået en 25 år lang kontrakt med Beijing, som samtidig indbydes til at investere i australske uranminer. Og Indien er lige i hælene på de gamle storkunder Japan, Sydkorea og Taiwan, som også bygger ud.

Debatten raser down under. Uraneksporten splitter oppositionen i Labour, som styrer tre stater - Queensland, West og South Australia - som alle har forbud mod at åbne nye uranminer. En anden hindring er, at adskillige uranårer ligger i områder af Australien, hvor den oprindelige befolkning, aboriginerne, hidtil har haft vetoret mod uranudvinding.

Howard vil tage skridtet fuldt ud. Berigelse, genprocessering, håndtering og opbevaring af affald skal "bekræfte, at vi er i stand til at garantere efterlevelse af ikke-spredningsaftalen (NPT)" og dæmpe den bekymring, mange kan nære. Han vil også bygge de første kernekraftværker i Australien.

Det er meget på en gang for en nation, hvor alle universiteter nedlagde forskning i atomteknologi efter Tjernobyl, fordi man ikke så nogen fremtid for kernekraften. Den daværende premierminister, Bob Hawke, bidrog til at skabe en national allergi mod udvinding af uranressourcerne, som venstrefløjen i Labour stadig bekender sig til. Tre miner, som allerede var i drift, fik tilladelse til at fortsætte, mens åbning af nye blev gjort til et rent delstatsanliggende. Modstanden holdes i gang af aboriginernes langvarige kamp for deres jord mod mineselskabet i Jabiluka i Kakadus nationalpark i Northern Territory.

Howard sælger sin nukleare vision som en nødvendig nøgle i kampen mod drivshusgasserne, mens Labours højrefløj finder, at det ville være moralsk uforsvarligt at nægte udviklingslande, hvad de virkelig behøver. I begyndelsen kommer Australien til at stå for at dække en tredjedel af Kinas uran-behov, og frem til 2020 ventes eksporten at vokse til det fem-seksdobbelte af i dag.

Kontrakten giver Canberra fuld kontrol over anvendelsen af eksporturanen og åbner anlæggene for IAEA's inspektører - en del bekymrede røster er dog stadig nervøse for, at dele af uranen kan komme til at indgå i kernevåben.

Surfer på væksten

For 20 år siden koblede Australien sin økonomi på det dynamiske Japans. Nu håber man på, at det på samme måde kan lade sig gøre at surfe på Kinas og Indiens enorme økonomiske vækst.

Når det gælder Indien, står der dog vanskelige forhandlinger tilbage, eftersom New Delhi har valgt at stå uden for NPT. Men interessen er gensidig, og Howard håber åbenbart også at drage fordel af den nukleare ekspertise, som inderne har, men Australien savner.

Den globale efterspørgsel på uran ligger på omkring 65.000 ton og vokser støt. Howard regner med at snuppe en tredjedel af kagen, og at det for Australien i den grad er sælgers marked.

Det største problem bliver formentlig at finde et sted at opføre kernekraftværkerne. Vandmanglen - a-kraftværker behøver store mængder vand til nedkøling - er stor, og masseprotester må imødeses.

Den nukleare sektor ventes at skabe over 50.000 nye job og kommer til at forandre det demografiske billede. Fremstillingsindustrien i Sydney og Melbourne er under afvikling, mens Klondyke-tider ventes for Perth og Brisbane, som samtidig overtager det meste af kontakten med Shanghai, Guangdong, Madras, Hyderabad og Bombay.

Som nuklear supermagt vokser også Australiens strategiske betydning med vidt-rækkende konsekvenser for regionen.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu