Læsetid: 2 min.

Av, av et smertepunkt

Menneskelivet som en nød inden i. Den wienske delegation på permanent ophold på P1
3. juli 2006

Det er vel nærmest udtryk for genreforvirring i en radioanmeldelse at fremhæve en tv-vært. Og det er da heller ikke meningen her at sige noget pænt om TV 2's tidligere nyhedsvært og nyhedschef, som i TV2's ungdom med en munter replik og en kæk (men passende) grimasse førte seerne følelsesmæssigt skadefri fra kaos i Gaza til grillaften i Kløvermarken. Jens Gaardbo har som andre store mænd slået sig ned på P1 med et snakkeprogram, der skal nå om bag facaden, ned i dybden og på tværs - helst med markante personligheder, store mænd og stærke kvinder, der har vist at have mod, hjerte og styrke til at gå op mod strømningerne i tiden - altså den teoretiske opskruning af midaldrendes småsnak til væsentlig livserfaring - et koncept der driver tv-stationen Charlie og som vist er blevet formuleret så fint i en tv-annonce for et dameblad 'for kvinder, der ikke ligger under for modeluner.'

Ambitionen om at nå om bag facaden deler Gaardbo på P1 med den tidligere konservative spindoktor, der en gang om ugen sætter Krause på tværs. Koncepterne ligner til forveksling hinanden. Krause på tværs " rokker ved den fremherskende sandhed og flertallets overbevisning" og Gaardbo på P1 er et "samtaleprogram med modige mennesker. Dem, der tør følge deres hjerte. Dem, der tør være på tværs - måske endog af deres egne - uden at være kværulanter."

Det er et banalt og primitivt menneskesyn, der kommer ud af den journalistiske opvækst. Dybdeborende journalistik er det fineste der findes, mener journalister. Politik bliver udlagt som spin, for hvis politikerne mener noget andet, end det de siger, er der noget at komme om bagved. Og sådan, synes Gaardbo med flere at tænke, må det også være med et menneskeliv - og det er journalistens opgave at kradse i selviscenesættelsen, at komme ind under huden og ind til kernen. Av, av, ind til der, hvor det gør ondt. Smertepunkterne.

Ind under overfladen

Man kan egentligt ikke sige at Krause er på tværs. I denne uge havde han besøg af noget så esoterisk som en 27-årig venstreorienteret, der (fnis fnis) troede på revolutionen, hvilket er mod tidsånden og kvalificerede ham til programmet. Men det skal forklares - for det gi'r jo ikke mening at være revolutionær. Det er uforståeligt ligesom moderne kunst. Vi må se tilbage i livsforløbet: Hvad er der sket,hvad sagde din far til dig da du var lille?

Engang var der et opgør i læsningen af litteratur med en biografisme, der med den wienske delegation insisterede på, at alting kunne forklares med et livsforløb. Det opgør er aldrig nået til journalistikken.

Gaardbo interviewede engang Jyllands-Postens krigsfotograf Carsten Ingemann, der kan voldsomme beretninger om at bevæge sig fra krigs- til velfærdszone. Men det var ikke godt nok, for det skal forstås og forklares, hvorfor man frivilligt sætter sit liv på spil. Så Gaardbo afbrød igen og igen den spændende beretning fra steder, hvor de færreste kommer, for at spørge til faren, som Ingemann undgik i fyrre år, og så kvinderne... der var også noget med kvinderne, ikke sandt? Det havde været svært med kvinderne, mente Gaardbo at vide. Freud har ikke levet forgæves.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu