Læsetid: 5 min.

Avisen som forretning og demokratiets vogter

Hvorfor slår toneangivende chefredaktører konkurrenterne i hovedet med mærkatet 'politisk', mens de selv påberåber sig objektiv nyhedsdækning? Muhammed-sagen er en kærkommen anledning til en tiltrængt debat om pressens demokratiske rolle i det 21. århundrede
22. marts 2006

Avisernes dækning af Muhammed-sagen er i de sidste par uger blevet diskuteret af kommentatorer og medieforskere og er blevet udlagt som en politisering af omnibuspressen.

En tolkning, der ikke er faldet i god jord på de tre store morgenaviser, der forstår sig selv som apolitiske omnibusmedier. Men de store aviser har dækket Muhammed-sagen med hver deres politiske vinkel. Det viste en optælling af forside- og ledervinkler foretaget af Information i begyndelsen af marts. Meget tyder på, at segmentpressen allerede i mange år har været en realitet.

Segmentpressen kendetegner en ny historisk æra, hvor aviserne ikke henvender sig til hele offentligheden, men til en række del-offentligheder. Hvor aviserne ikke henvender sig til tilhængere af politiske partier, men til en række livsstils-politiske grupperinger.

Engang var der ofte op til fire aviser i enhver mindre købstad med respekt for sig selv, nemlig én avis for hvert af de store politiske partier. Hvad angik den redaktionelle linje, var der ingen tvivl: Udvælgelse, vinkling og formidling af historier fulgte avisens politiske observans.

Omnibuspresse

Fra omkring 50'erne ændres aviserne selvforståelse og rolle. Man begyndte at tale om en omnibuspresse, hvor aviserne henvendte sig til den brede offentlighed. Avisernes politiske observans blev henvist til lederspalten. Resten af avisens indhold blev udvalgt efter nye objektive nyhedskriterier - ambitionen var en upartisk, fair og interessefri dækning af nyhedsstoffet.

I dagens mediebillede er der meget, der tyder på, at man med rette kan tale om en segmentpresse. Ser man på de ydre faktorer, der præger pressen, er der tale om en stigende kommercialisering og konkurrence om nyhedsforbrugere, og nye ejerskabsformer sætter fokus på indtjening og afkast. Aviser skal ikke blot løbe rundt, de skal være en god forretning.

Ser man på de indre faktorer, er der i disse år tale om en helt ny form for ledelse af det redaktionelle arbejde, hvor viden fra annonce- og markedsføringsafdelinger omsættes i redaktionelle koncepter.

Medierne henvender sig ikke længere til offentligheden i ental, men til specifikke befolkningssegmenter defineret af deres livsstil og forbrugsmønstre - det gør dem interessante for annoncører. Nogle aviser skriver til den selvstændige erhvervsdrivende med en længerevarende merkantil uddannelse bosat nord for København, mens andre aviser skriver til den handlekraftige kvinde midt i livet med en mellemlang uddannelse indenfor social- og sundhedssektoren.

Politisk vinkling

I Informations artikel havde de tre chefredaktører fra Berlingske Tidende, Politiken og Jyllands-Posten travlt med to ting. For det første at opretholde en klar skelnen mellem kommentar og journalistik, for det andet at anklage konkurrenten for at være politisk.

Hvis vi tager det første punkt, er adskillelsen mellem 'objektive' nyheder og 'subjektive' kommentarer, et af varemærkerne for omnibuspressen.

Efter en analyse af avisernes Irak-dækning i 2004 skrev Jyllands-Posten en leder, som på smukkeste vis anerkender adskillelsen:

"Morgenavisen Jyllands-Posten udgives på et liberalt grundlag, og den liberale holdning skal være grundlag for de meninger, der udtrykkes i avisens ledere. Men vi opretholder en skarp skillelinje mellem reportager og meningstilkendegivelser."

Jyllands-Posten forsøgte at afvise, at forsidenyhederne havde en politisk vinkel.

Efter debatten om dækningen af Muhammed-sagen, skriver Læsernes Redaktør stort set det samme i Politiken.

"Men selvfølgelig skal der være en klar adskillelse mellem avisens subjektive holdninger på lederplads og i kommentarer - og så journalistikken. Det må aldrig blive sådan, at avisens journalister skærer artiklerne til efter avisens holdning."

Nyhedskoncepter

At redaktionen på den ene side hylder den objektive nyhedsjournalistik, der forbindes med omnibuspressen og den demokratiske offentlighed, mens de på den anden side arbejder med målrettede nyhedskoncepter tilpasset læser-skabeloner, er ikke enestående for Jyllands-Posten eller Politiken.

Den moderne koncepttænkning er måske længst fremme på Berlingske Tidende. Her taler man eksempelvis til tre stereotype læsere nord for København, som ifølge segment-tænkningen blandt andet er karakteriseret ved ikke at ville høre bekymrede problemhistorier, men kun positive historier med løsninger.

Det er svært at forestille sig, hvordan en så udtalt og markant redaktionel linje, ikke skulle give sig udslag i udvælgelsen og vinklingen af nyheder.

Alligevel angiver Niels Lunde fra Berlingske Tidende i Information, at det ikke har nogen indflydelse på nyhedsdækningen.

Sat på en spids: Omnibuspressens ideal om adskillelse mellem objektiv nyhedsformidling og subjektive kommentarer lever i bedste velgående i den journalistiske selvforståelse.

Chefredaktørerne hylder på den ene side den objektive nyhedsjournalistik, mens de på den anden side arbejder med målrettede nyhedskoncepter. Nutidens redaktionelle praksis har overhalet den journalistiske selvforståelse indenom.

Det er en smule paradoksalt, da det er de selvsamme chefredaktører, der i de seneste år har kæmpet en brav kamp for at vende den negative oplagsspiral ved at gøre de tre morgenaviser mindre ens i erkendelse af, at der er bedre økonomi i at ramme et enkelt segment rent end at skyde med spredehagl.

Både trofaste avislæsere og dygtige annoncører, har allerede købt tesen om en segmentpresse.

At aviserne har forskellige politiske vinkler på de store historier er ikke specielt overraskende for abonnenterne, der godt er klar over, hvorfor de holder Politiken istedet for Jyllands-Posten. Og at Berlingske bor et andet sted på det politiske landkort end Information er bestemt ingen overraskelse for annoncørerne.

Opråb til debat

De danske chefredaktører vrider sig i stolen over påvisningen af politisk vinkling. Hvorfor gør det så ondt at indse?

Forklaringen ligger i en forskel mellem de idealer, der hyldes i den journalistiske selvforståelse og praksis på danske nyhedsmedier. Den journalistiske selvforståelse trænger til at blive opdateret - Muhammed-sagen kan tjene som en kærkommen anledning.

I en pessimistisk udlægning bidrager segmentpressen til en ghettoisering af befolkningen, en forstærkning af tendenser, som findes på andre af livets områder - eksempelvis i bosætningsmønstret: De kloge og velaflagte flytter sammen i bestemte kvarterer. Hvis medierne kun taler til privatmennesket som forbruger og familiemedlem - og ikke som demokratisk borger - bliver den fælles politiske kultur nødlidende.

I en mere optimistisk udlægning tager segmentpressen befolkningen alvorligt. Segmentpressen anerkender, at offentligheden og borgeren er et ideal, mens det sociale liv i praksis altid har været delt. Segmentpressen giver os det, vi vil have: Nærhed, genkendelighed og målrettet infotainment.

I den optimistiske udlægning af segmentpressen får vi nyhedsoverblikket fra de elektroniske medier, mens vi forventer holdninger, kommenterede nyheder og dybdegående analyser i vores daglige avis.

Det er i sagens natur svært at spå om fremtidens mediebillede, men en god begyndelse ville være at begrave omnibuspressen. Kun ved at tage en åben debat om, hvad segmentpressens demokratiske rolle er, kan den journalistiske selvforståelse og den redaktionelle praksis igen komme til at følges ad.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her