Læsetid: 3 min.

Aviser er ikke demokratiets kerne

Kampagnen avistid.dk er spild af tid og penge
23. september 2005

45 mio. kr. Så mange penge vil Danske Dagblades Forening bruge de næste tre år på at få danskerne til at læse mere avis. Chefredaktørerne falder nu nærmest over hinanden i forsøget på at legitimere avisen som demokratiets omdrejningspunkt.

Bistået af Henrik Dahl, der som chefanalytiker i Explora har kortlagt danskernes avislæsning og i en kronik i Søndagsberlingeren konkluderer, at "avisen er det væsentligste middel til at skabe en fælles omverden". Dagen efter hævder forfatteren Ole Grünbaum samme sted, at kun avisen kan levere demokratiets kerne. Således bekræftet i sin fortræffelighed skulle chefredaktørens bastion være på et solidt fundament igen. Men det er værd at hæfte sig ved en af Grünbaums pointer: "Der synes i det hele taget at være et uendeligt og i al fald stigende behov for samtale!"

Grünbaum taler om debat- og læserbrevssider i aviserne, men han overser, at varen allerede leveres på internettet. Dog ikke på avisernes website. Her finder man kun dagens topnyheder og en lukket fest for abonnenter, der bliver tilbudt gamle artikler, som de allerede har betalt 3.500 kr. om året for at få på papir gennem brevsprækken.

Den demokratiske samtale foregår derimod i blogosfæren, der består af de over 14 mio. mikromedier i form af weblogs, som helt almindelige mennesker har oprettet verden over.

Lukket om sig selv

For nyligt dokumenterede den amerikanske blogger og filosof David Weinberger, hvordan kun fire historier på New York Times' hjemmeside pegede ud af avisens eget univers - altså linkede til information, som ikke var skabt af NYT's journalister. Sjovt nok var der tale om fire annoncer for kommercielle produkter. Det vidner om den fæstning af selvtilstrækkelig viden, som dagbladene befinder sig i. På trods af, at de hævder at varetage "en fælles omverden" og "demokratiets kerne", så lukker de sig i højere grad om sig selv, mens de markedsfører egne holdninger.

Blogosfæren, derimod, består af en anarkistisk forsamling af ofte intelligente og veluddannede mennesker af vidt forskellig observans, der har skabt deres egne medier og sat den demokratiske debat fri, fordi de ikke vil efterleve den dagsorden, som journalister og redaktører sætter.

Webloggen har flere fornemme kendetegn: Man citerer respektfuldt andre informationskilder gennem links, dels for at dokumentere, dels for at gøre læseren klogere. Et andet træk er samtalen. På en weblog har man som læser altid muligheden for at føje en kommentar til et indlæg. Og en kommentar til kommentaren osv. Det udvikler sig ofte til en meget lang samtale. Ikke ulig et forsamlingshus. I Frankrig blogger flere ledende politikere, og ofte er kommentarerne fra læserne det mest interessante ved deres blogs.

Berlingskes chefredaktør, Niels Lundes hævder, at "kun avisen tilbyder det samlende overblik". Det passer ikke. I blogosfæren findes et stykke simpelt software (RSS), der gør det muligt at abonnere på og følge med i et meget stort antal hjemmesider på én og samme skærmside. Konstant opdateret. Ingen danske aviser tilbyder RSS, fordi man ved hjælp af RSS kan læse hjemmesider uden at besøge dem. I Danske Dagblades univers svarer det til et såkaldt "dybt link", der forsages som den onde selv, fordi det betyder, at man ikke bliver lokket ind i den enkelte avis' univers og ikke ser annoncerne på websitet. Men som læser har man faktisk det totale samlede overblik, og man har selv bestemt sammensætningen og indholdet. Man er sin egen chefredaktør.

Man skal koble folk og meninger

Blogs og bloggere bliver jævnligt latterliggjort af 'rigtige' journalister og redaktører som utroværdige og selvoptagede, men den franske avis Le Monde har i stedet valgt at leve op til sin demokratiske forpligtelse gennem at skabe en teknologisk platform til læserne, så de kan blogge. 10 procent af avisens 30.000 abonnenter blogger nu på Le Mondes website. Man har med andre ord gjort læserne til bidragyderne. Man har indledt en samtale med dem.

Hvis man vil overleve som avis i et netværkssamfund, må man indse, at det handler om at koble folk og meninger sammen og skabe et kommunikerende fællesskab, der understøtter avisen. Som den amerikanske journalist og pionerblogger Dan Gillmor har sagt det, så er summen af vores læsere klogere end den enkelte journalist. Den ydmyge erkendelse burde man have gjort sig i Danske Dagblades Forening, før man brugte 45 mio. kr. Blandt andet på at lade danske filminstruktører lave film på en tungt designet hjemmeside om avislæsning. I stedet for en lidt for smart reklamekampagne kunne man have produkt-udviklet og gjort det, som man praler af at gøre; skabe en fælles omverden og være demokratiets kerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her