Læsetid: 4 min.

Avisers økonomiske liv

19. november 1997

"........at overveje tilrettelæggelsen af en fremtidig mediepolitik, der bygger på informations- og ytringsfrihed, sikrer spredning, mangfoldighed og alsidighed i nyhedsformidlingen og giver de bedst mulige rammer for et kvalitetspræget medieudbud."
Fra Medieudvalgets kommissorium.

I DAG HAR Folketinget første behandling af en revision af loven om støtte til Dagspressens Finansieringsinstitut. Gennemføres loven, vil det i praksis åbne mulighed for, at aviser med særlige økonomiske problemer - Kristeligt Dagblad og Information har været nævnt - kan få udviklingsstøtte i op til fire år. Den statslige støtte udløses kun, hvis instituttet fra sin formue bidrager med et tilsvarende beløb. Den samlede årlige støtteramme er i følge forslaget på 14 millioner kr.
Bag det lidt indviklede forslag ligger en længere politisk proces. Og mange interne diskussioner i dagbladsbranchen, hvor spørgsmålet om statsstøtte som få andre kan sætte sindene i kog. Alle danske dagblade får i dag i praksis en form for statsstøtte - først og fremmest i kraft af momsfritagelse og støtte til avisportoen. I de store bladhuses terminologi er det imidlertid ikke rigtig statsstøtte. For sådan noget er de principielt imod.
Når de store bladhuse alligevel har accepteret det forslag, der nu ligger på Folketingets bord, skyldes det ikke mindst frygten for noget værre. Som f.eks. svenske tilstande. Med et udgangspunkt, der minder om det danske medieudvalgs, er der siden starten af 1970'erne i Sverige udviklet en ganske omfattende pressestøtte. For at sikre alsidigheden i pressen - og med særlig tanke på at hjælpe de nummer to aviser, der ikke står stærkt annoncemæssigt - er der givet så store støttebeløb, at det har haft markant indflydelse på udviklingen og modvirket bladdød. I fjor nåede den samlede svenske pressestøtte op på over 450 millioner danske kr. Hertil kommer moms-ordninger mv. på linje med de danske. Da statsministeren i marts 1994 nedsatte et nyt medieudvalg, var det udfra den samme bekymrede tankegang, der havde præget såvel danske som svenske udredninger i årtier.
Frygten udsprang af de stærke træk i samfundsudviklingen, der tilsyneladende var på vej til at svække mediernes konstruktive rolle i demokratiet. Der blev talt om risikoen ved at afgørende redaktionel indflydelse blev samlet hos få, store mediekoncerner. Og om risikoen for forfladigelse og overpopularisering i nyhedsdækningen.
Opgaven for det danske medieudvalg var således også at undersøge, hvordan det økonomisk var muligt at sikre og udvikle grundlaget for et varieret og kvalificeret medieudbud. Udgangspunktet var for dagbladenes vedkommende det banale forhold, at annoncesalget er helt afgørende for den samlede bladøkonomi. Og dermed for hvilke blade der overlever og har kræfter til at satse offensivt.

EFTER GODT to års arbejde leverede Medieudvalget i fjor en række anbefalinger. Når det gjaldt dagbladenes økonomi blev der hård strid i spørgsmålet om pressestøtte eller ej. Halvdelen af udvalget anbefalede, at de blade, der ikke havde en position som gode annonceorganer, skulle have en vis kompensation herfor gennem statsstøtte. Staten skulle være modvægt til annoncekronerne.
En sådan model ville have været en fordel for relativt annoncesvage blade som Kristeligt Dagblad, Aktuelt og Information. Og ville have været en indbygget hjælp til lokale og regionale dagblade, der får deres økonomi undergravet af gratis annonceblade etc. I Medieudvalget lykkedes det en fløj omfattende bl.a. Danske Dagblades Forening at afværge denne model for annoncekompensation - der i sin tankegang ville have bragt Danmark et stykke i retning mod svenske tilstande.
I stedet blev der sikret bred opbakning til den "afværgemodel", der i dag ligger på Folketingets bord. Målt med branchens alen et diminutivt forslag. Og pengemæssigt noget der for staten årligt involverer et beløb, der er mindre end det svenskerne bruger til det samme hver uge. Men for de blade, der mener at stå forrest i køen efter støtte-millionerne, sætter det naturligvis tanker i gang.
På herværende dagblad har der siden den 5.maj 1945 stået en erklæring på forsiden: "Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser". Den erklæring er der ingen tanker om at stryge. Sagt med andre ord: Information har ingen planer om at gøre sig afhængig af statsstøtte. Omvendt kan vi sagtens finde på 117 dybt relevante anvendelsesmuligheder for flere millioner. Med flere penge kunne vi tilbyde læserne en bedre daglig avis. Selvom Informations økonomi i dag er under kontrol - butikken løber rundt - er de økonomiske rammer snævre. At lave en kvalitetsavis, med de ressourcer redaktionen har til rådighed, er en hård daglig udfordring.

DET KAN være svært at fortælle Folketinget, hvad der er den rigtige beslutning når det gælder dagens lille lovforslag om pressestøtte. Dog kunne det være på sin plads at pege på to risici.
Stemmes forslaget ned eller puttes det i en syltekrukke, kommer de fine overvejelser og ædle hensigter fra Medieudvalget om alsidighed og kvalitet til at hænge og svæve i luften - som tomme postulater. Så vil man end ikke have det lille spinkle alibi, som ligger i loven om støtte til Dagspressens Finansieringsinstitut.
Siges der ja til forslaget, risikerer man, at finansieringsinstituttet i sidste ende bevilger en pæn del af pengene til Information. Her vil de ubønhørligt blive omsat i en styrkelse af en kritisk avis. Til at styrke kontrollen med magthaverne - ikke mindst af regeringen og dens støtter. Og til at insistere på at fremme en kritisk debat om det moderne samfund.mol & jsn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her