Læsetid: 4 min.

Aviskoncernen

2. oktober 1998

"Det Berlingske Officin følger en strategi, der bygger på alliancer med andre udgiverselskaber. Det er vores overbevisning, at der herved kan sikres et fortsat alsidigt dagbladsmarked med mange forskellige aviser med frie og uafhængige redaktioner."
Årsberetning 1997 fra Det Berlingske Officin A/S

HERVÆRENDE avis har i over 53 år haft rollen som det yngste dagblad i landet. Alle andre 'nye' har været dagblade, der er skabt gennem omlægninger og fusioner. Denne gruppe af nyomlagte aviser er der til gengæld fortsat pæn søgning til. Seneste skud på stammen havde torsdag premiere i det østjyske. Med tre forskellige udgaver lancerede fusionen af Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og Dagbladet Djursland deres nye fælles morgenavis.
Begivenheden markerer et stykke pressehistorie, der rækker ud over det regionale. Den nye avis repræsenterer en model, der nu er blevet den nye standard for de regionale aviser. Modellen bygger på samarbejde og arbejdsdeling på flere niveauer. Og alt sammen i et tæt samarbejde med den stærke og helt dominerende aktør i dansk presse: Det Berlingske Officin A/S.

OPSKRIFTEN er enkel: I en region med et passende befolkningsgrundlag (en halv million mennesker er en god størrelse) gennemfører de tilbageværende dagblade en fusion - man laver den nye avis i en række særudgaver, der f.eks. svarer til de gamle avisers omrindelige udgivelsesområde.
Denne moderniserede regionalavis placeres så i et tæt samarbejde med tilsvarende aviser andre steder i landet. Med disse aviser laver man f.eks. en fælles Københavns-redaktion. Hele konstruktionen besegles så med en strategisk alliance med storebror i Pilestræde. Alliancen bekræfter, at man hører til Berlingske-klanen og har forskellige konkrete udtryk: Rækkende fra tæt annoncesamarbejde og fælles trykning til redaktionelt samspil og egentligt ejerskab.

EN HURTIG rundtur i landet bekræfter, at denne model nu helt dominerer avisbilledet i Jylland.
I nord er Aalborg Stiftstidende ved at færdiggøre de sidste forhandlinger, som vil betyde, at det - der i starten af årtiet var seks selvstændige aviser - nu ender som én avis med seks lokaludgaver. Skagens Avis og Frederikshavn Avis er tidligere blevet lagt ind under Vendsyssel Tidende. Nu er Vendsyssel så endt under stiftens vinger - mens Fjerritslev Avis og Løgstør Avis også er på vej ind i den fælles fold. Så er der ganske enkelt ikke flere aviser at opkøbe og fusionere i Nordjylland. Næste skridt bliver at den nordjyske stiftstidende kommer som morgenavis - og i stort set samme design som det, Århus Stiftstidende havde premiere på i går.
Det økonomisk solide nordjyske avismonopol har også skudt penge i Århus, hvor tillige Det Berlingske Officin har en betydende aktiepost. Sammen har disse medspillere for flere år siden købt De Bergske Blade i det nordvestjyske. Også disse blade er nu samordnede.

I DEN ANDEN ende af den jyske halvø har JydskeVestkysten for længst gennemført fusionsmodellen med en fælles basisavis og en række lokale udgaver. Også her som morgenavis - og igen med samme designplan som stiftstidenderne.
På Fyn udmærker øens stiftstidende sig ved ikke at have opkøbt eller udkonkurreret hverken den lille Kjerteminde Avis (et minde fra før verden blev moderne) eller den halvstore amtsavis i Svendborg.
Men med deres fælles bureau i København, deres udbyggede annoncesamarbejde, deres kommende fælles designstil og deres tætte strategiske alliance med Berlingske-koncernen har stiftstidenderne og JydskeVestkysten lavet en ny standardmodel for den moderne regionale morgenavis.
At dømme efter premieren i Århus er den nye standard en avis med mange billeder, et uroligt design med mange signaler og ret beskedne tekstmængder. Den erklærede hensigt er lave rationale samdrift, når det gælder lands- og regionalt stof. Og så bruge kræfter på at dyrke det lokalstof, som skal være avisens adelsmærke.

DEN JYSKE avisuniformering indebærer, at det bliver sværere at kende forskel på aviserne. Og vejen til mere og mere fælles stof er åben. Arkitekterne bag denne udvikling forsvarer den med, at der er en økonomisk nødvendighed i samdriften. Og at netop de rationelle fælles løsninger efterlader flere kræfter til det lokale særkende.
Den pointe er sådan set god nok. Og mange af de nedlagte og omlagte aviser har gennem årene haft et redaktionelt indhold, der ikke altid har haft præg af vigtige bidrag til folkeoplysningen og den demokratiske debat. Der er brug for mere kvalitet.
Afgørende for udviklingen bliver det derfor, hvordan Berlingske-koncernen og dens hele og halve allierede vil forvalte nøglerollen i dansk presse. Selv gør koncernledelsen - og den stærke bestyrelsesformand Ole Scherfig - meget for at understrege Pilestrædes besindighed og mådehold. Det hele er bare en ny måde at sikre mangfoldigheden på, som det fremgår at den seneste beretning - citeret ovenfor.
Erfaringerne fra udlandet tilsiger dog ikke på, at disse forsikringer er holdbare i det lange løb. Syndikeringen og den fælles produktion af stof ender ofte med at blive stærkt præget af ånden og holdningen i den store mediekoncern. Og netop respekten for den redaktionelle frihed og den kritiske journalistisk har ikke været på vindersiden i den internationale mediekoncentration. Ikke at håbet om en særlig dansk vej skal slukkes. Men sund skepsis må anbefales.mol

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu