Læsetid: 3 min.

B-medlemskabet

9. maj 2000

I gÅr var dagen, hvor der for første gang skulle gives karakter til de fire danske EU-forbehold, som i 1993 satte Danmark tilbage på unionstoget efter befolkningens nej til Maastricht-traktaten i 1992.
Censor og eksaminator ved bedømmelsen har været Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI, i hvis ni mand store bestyrelse bl.a. sidder repræsentanter fra Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet. Syv lange bestyrelsesmøder skal det have taget at enes om de skarpt tilskårne konklusioner i rapporten med den mundrette titel: "Udviklingen i EU siden 1992 på de områder, der er omfattet af de danske forbehold." Det skal ligge denne avis fjernt at antyde, at de tre ministerier har søgt at gøre deres indflydelse gældende for at sikre, at rapporten giver regeringen så meget medvind som muligt.

Man kan selvfølgelig alligevel undre sig over, at forfatterne helt af egen drift har følt trang til særskilt at bedømme truslen om Europas Forenede Stater, som vil være et hovedargument for nej-siden i forbindelse med den kommende euro-afstemning. Det fremgår ikke af det oprindelige kommissorium fra Europa-udvalget, at DUPI skulle undersøge forbundsstatens livskraft. Konklusionen er imidlertid stjerneklar: Den er stendød. Eller med rapportens egne ord giver "udviklingen ikke belæg for at konkludere, at EU er på vej mod en europæisk statsdannelse."
Det er forbløffende lidt, DUPI ryster på hånden i den sag:
Det overnationale Europa-Parlaments magt er ellers udvidet betragteligt siden vedtagelsen af de danske forbehold. Og områder som civilretligt samarbejde og udlændingepolitik er kommet ind under det overstatslige EU-samarbejde, alt imens de nationale parlamenter langsommeligt (indrømmet!) tømmes for indflydelse. Vi siger ikke, at det går frem med stormskridt mod Europas Forenede Stater. Det er i sidste ende et politisk slagsmål mellem dem, der vil det, og dem, der ikke vil. Men at afvise, at EU-samarbejdet bevæger sig i den retning lugter af politisk bestillingsarbejde.

Det samme kan man desværre sige om konklusionerne om det ellers sympatiske unionsborgerskab, som først og fremmest skal sikre nogle fælles rettigheder for de 370 millioner EU-borgere. Når rapporten skriver, at medlemslandene i stedet for at udvide unionsborgerskabet har sat sig for at vedtage et charter for grundrettigheder for borgerne, er sammenhængen jo en tak mere kompliceret. End ikke DUPI kan afvise, at det europæiske charter - som forhandles intenst i denne tid - i sidste ende kommer til at udvide unionsborgernes rettigheder og dermed unionsborgerskabet. Meget tyder faktisk på, det vil ske. Mange medlemslande presser på for, at nye rettigheder skal komme ind i charteret, som et flertal af landene plus Kommissionen og Parlamentet mener skal skrives ind i EU-traktaten.

Der er som nævnt ovenfor ikke store uoverensstemmelser mellem regeringens holdninger og DUPI-rapportens. Men tager man det store forstørrelsesglas frem, er det interessant, at rapporten fastslår, at Ø'et i ØMU er voksende. Eller med andre ord, at der finder en mere omfattende koordinering af landenes økonomiske politik sted, end man havde forventet, da man indførte ØMU-forbeholdet i sin tid.
Mest tankevækkende er dog nok rapportens konklusion om, at især samarbejdet om forsvars- og sikkerhedspolitik og indre/retlige anliggender har udviklet sig og i dag udgør den mest dynamiske del af samarbejdet.
Forfatterne siger direkte, at hvis ikke Danmark stiger på de to områder igen, er et egentlig dansk B-medlemskab under udvikling. Nu afslører de ikke noget om, hvad det vil sige at være B-medlem. Men der ingen tvivl om, at udtrykket vil gøre indtryk på de folkevalgte på tinge, som her fire måneder inden den kommende euro-folkeafstemning kan føle sig tvunget til at presse på for endnu et par folkeafstemninger. Herfra skal lyde et fromt håb om, at eventuelle nye planer præsenteres i fuld offentlighed, så befolkningen får mulighed for at tage stilling til den samlede køreplan for afvikling af de fire forbehold. I stedet for igen at lade som om, at der bare er tale om en mindre justering og ikke et forudsigeligt mord på forbeholdene, som regeringen aldrig har brudt sig om.jek

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her