Læsetid: 7 min.

Bæredygtighed som buzzword

Den grønne revolution er nået til arkitekturens verden. Bæredygtighed er blevet et buzzword blandt arkitekter, og på Biennalen i Venedig har et bæredygtigt projekt for fire kinesiske byer netop vundet Guldløven. Imens barsler de i Herning med at bygge H2PIA - verdens første brintby
18. november 2006

Erhvervslivet er med. Medierne er med, og efterhånden er de fleste regeringer også ved at komme med på vognen. Den grønne revolution går sin sejrsgang over en verden, der har indset, at der ikke er nogen vej uden om at tackle de globale klimaproblemer.

Nu er revolutionen også nået til arkitekterne, der er begyndt at bygge bæredygtigt og designe løsninger, der både er æstetisk og miljømæssigt forsvarlige. Det sker, fordi arkitekterne ligesom resten af verden ikke har andet valg, siger Kristoffer Weiss fra Tegnestuen Effekt.

"Det er en udvikling, som skal præges, og det skal gøres tværfagligt, for bæredygtigt byggeri er ikke længere bare et hus af muslingeskaller og halm i et frilandsprojekt i Jylland. Det handler om globalt at kombinere de rigtige miljøteknologier og få skabt et politisk klima, hvor der er handling bag ordene. Samt arkitektoniske løsninger, der kan håndtere de mange forskellige sider af bæredygtighed," siger han.

På Arkitekturbiennalen i Venedig i september var Effekt en del af det dansk-kinesiske projekt CO-EVOLUTION, som vandt den store pris Guldløven for at have imødegået de globale udfordringer med bæredygtig miljøteknologi. For Effekt handler den grønne revolution om at se fordomsfrit på, hvordan nye miljøteknologier kan møde design, og hvordan økologi og økonomi kan spille sammen i en win-win-situation, siger Kristoffer Weiss.

"Der er flere og flere, der bygger bæredygtigt, og det nye er især lysten til at arbejde med det. Det handler ikke om minimumsregler, som loven påbyder en at overholde, men om at bruge bæredygtigheden som en konstruktiv forudsætning for at lave et spændende design," siger han.

Effekt stod sammen med et kinesisk universitet for en vision om en grøn bydel i Kinas største by Shanghai, der hvert år får en million nye indbyggere og er ved at kollapse under sin størrelse. Lokalregeringen vil derfor have store dele af middelklassen ud i byens forstæder, men de nyrige kinesere vil ikke undvære tilværelsen som kosmopolitter. Derfor har Effekt udtænkt en forstad, der både er spændende og miljørigtig.

"Vi har foreslået et mini-Shanghai med erhverv, hoteller og natteliv, men indkapslet af en kæmpestor økopark, der både giver grøn rekreation og vedvarende energi og fungerer som rensningsanlæg og basis for jordvarme. Og når man ser den ovenfra, ligner bydelen det kinesiske tegn for 'bil', fordi den ligger i Jiading-området, 'Kinas Detroit', hvor energibesparende biler er ved at blive udviklet," siger Weiss.

Han og Effekt brød igennem i 2003, da de vandt en stor idekonkurrence i Århus, og har siden lavet flere bæredygtige projekter. Det næste er en by i Store Rørbæk ved Frederikssund, der skal bygges op om et grønt hjerte midt i byen, og et forsøg på at lave et bæredygtigt typehus til familien Danmark. At skabe nulenergihuse og huse, der producerer energi med sol- og jordvarme, må være fremtiden for den bæredygtige arkitektur, mener han.

Æstetikken ind i bæredygtigheden

Men den bæredygtige bølge er slet ikke den første af sin art inden for arkitekturen. I 1970'erne arbejdede mange med at bygge bæredygtigt, men bølgen døde ud i 1980'erne, fortæller Carsten Thau, der er professor på Arkitektskolen i København.

"I 1970'erne var der en meget stærk social og samfundsmæssig orientering blandt arkitekter, men i 1980'erne så man i stigende grad arkitekturen som en autonom kunstform. Mange mente, at den skulle rive sig løs fra enhver konventionel kontekst, sætte æstetikken i højsædet og afmontere alle traditionelle forestillingsbilleder om virkelighed, beboelighed og sociale sammenhænge. Men bæredygtigheden er kommet tilbage med et brag, fordi verden formentlig står over for dramatiske energimæssige problemer," siger han.

Ifølge Carsten Thau bliver bæredygtighed ikke som tidligere automatisk forbundet med utopisk socialisme og en tilbagevenden til lokalsamfundet.

"Den bæredygtige arkitektur er typisk blevet kritiseret for at være vadmelsagtig og være forbundet med ølejr og multlokummer. Men økologisk arkitektur behøver ikke se klodset eller kompakt ud. I dag prøver man at tænke æstetikken ind i bæredygtigheden og bruge smarte materialer, der blandt andet kan regulere bygningens varme," siger Carsten Thau.

Regulering af varme har også været helt central i Shanghai-projektet, hvor byparken fungerer som et gigantisk jordvarmeanlæg, der varmer bygningerne op om vinteren og køler dem ned om sommeren. På lignende måder har de andre delprojekter, som danske arkitektvirksomheder står bag sammen med kinesiske universiteter, forsøgt at skabe bæredygtighed i tre andre megabyer med tilsammen 34 millioner indbyggere.

I Beijing har Cebra designet en ny grøn by på forurenet jord, i Chongqing vil Cobe udforme et nyt byområde som 'magiske bjerge', der blandt andet skal rense spildevand, og rundt om Xi'ans historiske bymur vil Transform opføre en ekstra mur med hoteller og en letbane for at lette taxaernes pres på bymidten. Men det kan ikke altsammen bruges som eksempel på succesrig bæredygtig arkitektur, mener Carsten Thau.

"Jeg vil nærmere kalde det en form for tilløb. Nogle af projekterne, for eksempel det i Chongqing, ligner jo utopiske projekter fra den tyske ekspressionisme. Og den statistik, der ligger til grund for byggerierne, svarer stort set til, hvad man kan læse i Lonely Planet-guiden. Shanghai-projektet kan muligvis fungere i praksis, men flere af de andre ting er stadig på embryonalstadiet."

Verdens første brintby

I Herning langt fra Jiading og Chongqing håber arkitekt og designer Peter Qvist Lorentsen på EU-støtte til at gøre et utopia kaldet H2PIA til virkelighed. Det skal være verdens første brintby, uafhængig af fossile energikilder og fri for larmende, forurenende biler. Her skal solceller og vindmøller levere energi til brint, der derpå skal lagres, og her skal brintteknologien give Danmark et globalt gennembrud.

"H2PIA er blevet et brand, der har kørt hele verden rundt. Efter vi lancerede hjemmesiden den 30. marts i år, fik vi 65.000 hits på tre måneder, fordi der er så stor global interesse i konceptet med at lave en lille brintby. Brint kan bruges til at lagre vindmøllestrøm, og H2PIA gennemgår alt fra egenproduktion til hvordan husstande kan samarbejde med store energinet," siger Lorentsen, der leder arkitektbureauet How2form.

Ifølge Carsten Thau er avancerede teknologier som denne altafgørende for den nye bæredygtighed.

"Der har tidligere været tilløb til at lave absolut selvboende samfund, men det er blevet opfattet som romantiske, sværmeriske projekter. I dag er teknologien bedre, og en større del af offentligheden er overbevist om, at det er nødvendigt at gå temmeligt langt med den slags eksperimenter. Måske vil de ikke længere eksistere i randen af samfundet, men som noget man må tænke ind på makroplan i hele samfundet," siger han.

Både Kristoffer Weiss og Peter Qvist Lorentsen mener, at bæredygtige investeringer har været prioriteret alt for lavt fra politisk hold i det nye årtusinde.

"Man har absolut forpasset en chance, fordi der ikke har været sat nok politiske initiativer i gang. Men staten bør nu heller ikke være alene om for eksempel at tage initiativ til vindmøller, som det har været tilfældet herhjemme. I Tyskland er det også forbrugernes initiativ, og de føler, at den enkelte kan gøre en forskel. Og i Japan har de masser af solceller, fordi det er in. I Danmark sidder solcellerne ude på kolonihavehusene," siger Lorentsen.

Han mener, at den bæredygtige arkitektur delvist er et modefænomen:

"Jeg savner lidt oprigtighed og indlevelse i problematikkerne omkring energiforsyningen. Det er nemt nok at sige, at man vil lave et bæredygtigt projekt, men jeg synes ikke, at alle arkitekter formår at sætte sig ordentligt ind i, at vi har at gøre med energi. Der er ikke megen indsigt i, at en af de vigtigste grunde til at bygge bæredygtigt er få decentraliseret magten over Jordens energiressourcer."

Det meste af verdens energiforsyning kommer i dag fra ganske få steder, og lande med magt over denne energi kan i princippet få hele samfund til at gå ned. Derfor må vi sikre et stabilt energinetværk, mener Peter Qvist Lorentsen, der forudser flere problemer med Europas afhængighed af Ruslands gas og på sigt også større konflikter mellem USA og Kina.

"Jeg tror ikke, vi har set den sidste energikrig i verden. Der vil nok komme en række krige over den sidste billige olie inden for det næste årti og med stor sikkerhed en ny konflikt i Mellemøsten," siger han.

Kristoffer Weiss foretrækker at lægge vægt på det skæbnefællesskab, han har oplevet mellem danskere og kinesere, når det drejer sig om klodens fremtid.

"Den sande revolution er, når vi indser, at vi har et sådant fællesskab. 18 af verdens 20 mest forurenede byer ligger i Kina, og deres enorme miljøproblemer vil også gå ud over os. Vi kan ikke ignorere, at mange af de største bæredygtighedsprojekter må realiseres i Kina - og formentlig også vil blive det. Kineserne har ubetinget en fornemmelse for den store skala og for at få ting gennemført, og de venter sjældent to-tre år med at handle," siger Weiss.

For ham er der ingen tid at spilde, når det handler om at gøre bæredygtigheden central i arkitekturen og brede den ud på tværs af forskellige videnskaber:

"Det er ikke et spørgsmål, om det er en god ide, og om man kan være for eller imod. Vi skal simpelthen i gang med det her, og vi skal være frontløbere og handle nu. Hvis man ikke bliver overbevist af rapporter og undersøgelser, behøver man bare tage til Shanghai og ved selvsyn se, hvorfor der ikke er nogen tid at spilde."

* Den prisvindende CO-EVOLUTION inklusive Effekts Shanghai-bidrag kan opleves på Dansk Arkitektur Center i København indtil den 21. januar.

* Mere om brintbyen H2PIA på www.h2pia.dk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu