Læsetid: 9 min.

Bæredygtighed er en ø i Kattegat

Under stor global bevågenhed men ganske overset af Danmarks landsdækkende medier har Samsø gennemført den ny grønne revolution
8. juli 2006

Nogle gange må man over åen efter vand. Det var i Kuala Lumpur, under samtale med malaysiske journalistkolleger i en airconditioneret hotellobby, at historien om Samsø kom frem. Med begejstring i blikket fortalte de fjernøstlige kolleger om deres besøg på den lille grønne ø med dens ildsjæle, mønsterbrydere og visionære iværksættere. En halv jordomrejse havde de foretaget for at kunne skrive historien til deres hjemlige medier om stedet, hvor fremtiden formes. Øen i det danske hav, der lige så stille har gennemført den ny grønne revolution, mens kosmopolitiske medier i landets hovedstad spejder mod USA og fører sig frem med dristige hypoteser om et bæredygtighedens paradigmeskift på vej, med amerikanske virksomheder og livsstilsmagasiner som trendsættere.

Historien om Samsøs energirevolution har trukket journalister til øen fra New York Times, Wall Street Journal og Financial Times, fra Discover Magazine og Air Canadas glittede passagermagasin enRoute. BBC har været der og NBC News har. Ligesom Shanghais borgmester har aflagt øen studiebesøg for at hente inspiration og lave samarbejdsaftaler, sådan som japanske delegationer og fagfolk fra USA, Canada, Tyskland, Polen, Ungarn, Italien, Grækenland, Indien, Thailand, Nepal og andre lande har gjort det. 1.000 såkaldte erhvervsturister om året er det blevet til. Og priser. Samsø har modtaget prisen som EU's vedvarende energi-ø i 2000 og Den Europæiske Solpris i 2002.

I de landsdækkende medier i Danmark er revolutionen på Samsø gået ubemærket hen. Én reportage i Weekendavisen i 1999, en anden i Politiken for tre år siden. Ikke meget andet.

Men når man nu har været over åen efter vand og er blevet fortalt, at dette er ganske ekstraordinært, visionært, løfterigt, må det være tiden at rykke. At tage over havet efter revolutionen.

En god forretning

Man får øje på den allerede fra Kalundborg-færgen, før indsejlingen til havnen i Kolby Kås på Samsøs vestside. På 8-17 meter vand rejser 10 store havvindmøller sig. Over 100 meter høje er de, hver med en produktionskapacitet på 2,3 megawatt. Et 3,5 kilometer langt søkabel fører møllestrømmen ind til samsingerne.

Men det er ikke havmøllerne, der gør, at Samsøs elforbrug i dag er 100 procent dækket af vedvarende energi. Alt hvad disse møller producerer, kommer oven i den fulde selvforsyning med elektricitet, som var sikret af øens ildsjæle allerede før, havmøllerne blev idriftsat den 28. februar 2003.

"Den elektricitet, havmøllerne laver, skal vi bruge til at fremstille brint til biler, traktorer og færger, den dag brintteknologien er klar," siger Jørgen Tranberg, stovt vestjysk landmand med 130 malkekøer, tilflytter til Samsø i 1983 og i dag bestyrelsesmedlem i Samsø Energi- og Miljøkontor, formand for Samsø Havvind, ejer af én af de 11 store vindmøller på land samt ejer af en halv mølle til havs. Sammenlagt en personlig investering på 18-19 mio. kroner.

Havmøllerne producerer 80.000 megawatttimer pr. år - mere end det samlede energiforbrug til transport på øen - og mens øboerne venter på brintteknologiens praktiske gennembrud, sælges denne strøm til det nationale elnet. Nogle af indtægterne går til at bevæge Samsø videre ad den grønne, revolutionære vej, om end mere båret af behovet for at skabe arbejdspladser og indtægter til det lille samfund med 4.138 sjæle end af økologiske drømme om at redde verden fra CO2-døden.

På spørgsmålet om, hvorfor han satte gården på højkant for at investere millioner i møller til lands og til vands, siger Jørgen Tranberg:

"Fordi det er en god forretning. Den første mølle på land giver et godt afkast og dermed også overskud til andre projekter."

Tranberg og andre mølleejere har sammen med Energi- og Miljøkontoret etableret en energifond, der med noget af udbyttet fra møllerne understøtter nye projekter med vedvarende energi på øen.

Så det er ikke kun penge, det drejer sig om for Jørgen Tranberg.

"Vi er nødt til at gøre noget ved olieafhængigheden. Det er uhyggeligt, så afhængige vi er af Mellemøsten. Sådan en som Erik Andersen, der bor ude i Besser, han dyrker raps og presser rapsolie, som han hælder i sin traktor. Han kan køre rundt med rank ryg og kasket, hvorimod vi andre bliver nødt til at bede araberne om lov til at købe en pot olie. Hvem ved, næste krav bliver måske, at vi skal gå med turban," siger den lune jyde.

"Vi har jo masser af marker, vi ikke dyrker, så det er helt forrykt, at vi ikke kan få lov at køre på rapsolie uden at skulle betale brændstofafgift. Eller bioethanol fra nogle af de marker, hvor der ikke længere skal dyrkes sukkerroer. Regeringen siger nej til afgiftslettelsen, hvor den bare kunne sige ja. Den er bange for at få lidt færre penge i kassen, men statskassen er jo så fuld af penge fra olien i Nordsøen, at Thor Petersen må stå op og sove om natten. Hvis det var en bondemand, der tjente så meget, ville han da investere i noget nyt," mener Tranberg.

Vedvarende Energi-Ø

Målet for Samsøs omstilling blev formuleret tilbage i 1997, da Samsø vandt en konkurrence, udskrevet af daværende miljø- og energiminister Svend Auken, om at blive Danmarks Vedvarende Energi-Ø. Et foregangssted og udstillingsvindue, som skulle udnytte nye teknologier og strategier og inspirere såvel resten af Danmark som den store omverden til bevægelsen bort fra fossile, CO2-forurenende brændsler. For Samsø var udfordringen enkel: Bliv 100 procent selvforsynende med vedvarende energi på 10 år, det vil sige i 2008.

Afgørende for at Samsø vandt - i konkurrence med blandt andet Ærø - var den energiplan, som Aage Johnsen og hans kolleger i det lille århusianske konsulentfirma PlanEnergi havde lavet. Johnsen, ingeniør og tidligere aktivist i antiatomkraftbevægelsen OOA, er for længst flyttet fra Århus til Samsø, hvor han i dag bor på Strandvejen uden for Ballen, sommerturismens epicenter. Han er koordinator i Samsø Energi Selskab, men opslugt af at slå græs med sin elektriske plæneklipper, da han får besøg.

"Den er ikke så slem som en motorplæneklipper," siger han med henvisning til, at strømmen kommer fra øens forureningsfri vindmøller.

"Da konkurrencen blev udskrevet i 1997, havde vi kun halvanden måned til at lave en energiplan for Samsø, så vi kastede alle firmaets kræfter ind. Det var en plan, der tog afsæt i en kortlægning af Samsøs ressourcer: sol, vind, halm, træflis," siger Aage Johnsen.

Planen sagde, at Samsø kunne blive CO2-neutral ved at lave al elektricitet på vindmøller, dække 50 procent af varmebehovet ved fjernvarme baseret på vedvarende energi og resten ved individuelle, bæredygtige systemer. Og så producere så meget ekstra CO2-fri el via havmøller, at det kompenserede transportsektorens brændstofforbrug og CO2-udledninger. Når brintteknologien blev klar, kunne havmøllestrømmen bruges direkte til at lave brint til Samsøs transportsektor.

Da Samsø havde vundet konkurrencen, startede Aage Johnsen og øens ny energivejleder på halvtid, Søren Hermansen, processen med at vinde borgernes tilslutning til projektet. Samsingerne skulle ikke bare nikke til en plan, de skulle for manges vedkommende købe andele i vindmøllerne, og de skulle melde sig som kunder til nye fjernvarmeanlæg baseret på biomasse og solvarme. Landmænd på øen skulle sælge halm til anlæggene, godsejeren skulle levere træflis fra sin skov, og Samsøs entreprenører og håndværkere skulle konstruere de nye systemer.

"Vi holdt en masse møder i forsamlingshusene og på kroerne, og det tog et par år. Mange sad på hænderne i starten, var i tvivl om det nu også kunne lade sig gøre. Men der var nogle, som kunne se udviklingsmulighederne og fordelene for dem selv i det her. Det handlede ikke om idealisme og miljø, men om at skabe nye produkter og erhvervsmuligheder, brød på bordet, og derfor var der nogle, der meldte sig til de arbejdsgrupper, vi oprettede," fortæller Søren Hermansen, der i dag er daglig leder af Energi- og Miljøkontoret og den mere end fuldtidsarbejdende ankerperson for øens energieventyr. Foruden rejsende ambassadør for projektet, når myndigheder og fagfolk i Fjernøsten eller rundt om i Europa vil høre om Samsøs erfaringer.

Aage Johnsen fik organiseret kurser, så alle Samsøs smede fik et solfangercertifikat, hvad der satte fart på udbredelsen af solvarme. Ifølge Søren Hermansen er der de senere år installeret 14 solfangere på Samsø for hver gang, der installeres én andre steder i Danmark.

Samtidig blev der i flere af byerne på Samsø planlagt nye fjernvarmeværker, fyret med træflis eller halm, i nogle tilfælde suppleret med solvarme. Som i Nordby, hvor forbrugerne for bare 100 kroner kunne få fjernet oliefyret og i stedet installeret en ny fjernvarmeenhed, forsynet fra et varmeværk med en stor træflis-kedel og et solvarmeanlæg på 2.500 kvadratmeter.

"Vi på Energi- og Miljøkontoret tilbød at tage os af al papirarbejdet, hvis folk ville sørge for den lokale organisering, det vil sige banke på døre og få tilstrækkelig mange med på projektet. Og det lykkedes. I Nordby tilmeldte 91 procent af beboerne sig det ny fjernvarmesystem," fortæller Søren Hermansen.

Søvnløse nætter

I dag er status, at der er etableret fire vedvarende fjernvarmeanlæg, som dækker knap halvdelen af øens varmebehov. Dertil har mange lavet individuelle løsninger med brændeovne eller solfangere. Der er i dag omkring 300 private energianlæg på Samsø. I alt cirka 70 procent af øens varmebehov er dækket af vedvarende energi.

"De, der mangler, er en del sommerhuse og ældre mennesker, som ikke kan overkomme ombygningen fra oliefyr til noget nyt. Dér sker skiftet nok først, når huset handles," siger Aage Johnsen.

De 11 store vindmøller på land, som laver øens elektricitet, er for de nis vedkommende ejet af individuelle landmænd - Jørgen Tranberg er én - mens to er andelsmøller, som 430 mennesker har købt en andel i. Tilsvarende med de 10 til havs: To er andelsmøller med 450 ejere, tre ejes af større private investorer - landmænd som Tranberg - mens Samsø Kommune har købt fem møller.

"Man kan altid diskutere, om havvindmøller er flotte at se på eller ej, men i dag synes folk på Samsø, de er flotte, fordi de har ejerskab til dem," siger borgmester Carsten Bruun (V).

Som netop tiltrådt borgmester i 2002 var det en dristig beslutning at investere 125 mio. kommunale kroner i mølleprojektet.

"Der forgældede vi over en nat Samsø med 30-40.000 kroner per indbygger. Det var en satsning, der gjorde mig søvnløs i et par uger. Men det har jo vist sig, at de folk, der stod bag og rådgav os, havde styr på det. Projektet er holdt inden for budgettet, og møllerne kører, som de skal, og giver det forventede overskud, hvoraf vi har kunnet spytte tre-fem millioner i det nyeste projekt, Samsøs Energiakademi, der åbner til november med Søren Hermansen som direktør," fortæller Carsten Bruun.

Energiakademiet, et helt igennem bæredygtigt byggeri med solceller og solvarme, regnvandsopsamling og lavenergi-installationer, bliver et både lokalt og internationalt videns-, rådgivnings- og konferencecenter plus eksperimentarium for turister, skoleelever og andre interesserede.

Et andet nyt projekt handler om at udvide forsøgene med rapsolie fra Erik Andersens traktor til at omfatte kommunale køretøjer i for eksempel hjemmeplejen, gartnerafdelingen og hos vejfolkene.

"Vi vil gerne have økonomiske muligheder for at udvide rapsolieprojektet i samarbejde med foderstoffirmaet. Vi kunne ønske os, at regeringen satsede mere på de muligheder, biobrændsler giver, men det er som om, den gør for lidt omkring vedvarende energi. Vi ved jo allesammen, at olien ophører, så hvorfor skal Danmark risikere at komme bagud i forhold til udlandet," spørger Samsøs Venstre-borgmester.

Carsten Bruun har tidligere tilbudt Anders Fogh Rasmussen at købe Samsøs CO2-besparelse på 19.000 ton om året frem for den falliterklæring, det ifølge borgmesteren er, at gå ud og købe CO2-kvoter af for eksempel Rusland. Det tilbud har statsministeren aldrig svaret på.

Samsø er en bæredygtighedens ø i et dansk hav af fortsat kul-, olie- og gasforbrug. Færgen, der forbinder den verdensberømte ø med moderlandet, lader havmøllerne ved Kolby Kås glide agterud for et par timer senere at starte indsejlingen til Kalundborg Havn. På bagbords side er en stor olietanker med lodshjælp på vej ind til det olieraffinaderi, hvor Statoil laver benzin og diesel til danskernes køretøjer. Til styrbord glimter kulbunkerne foran Danmarks største kulfyrede kraftværksblok, Asnæs 5, i eftermiddagssolen.

"Samsø er hurtigt ved at vinde global anerkendelse for sit ambitiøse program for at udfase fossile brændsler og basere sig fuldstændigt på grøn energi," skrev Financial Times' udsendte reporter i oktober sidste år.

Øen har klaret omstillingen til vedvarende energi og CO2-neutralitet på seks-syv år. Hvor lang tid vil det mon tage resten af riget?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu