Læsetid: 6 min.

Bag om pigtråden

I gennemsnit kommer fem mennesker hver dag til Sandholm-lejren for at søge asyl i Danmark. Men hvad sker der egentlig fra det øjeblik, man siger 'asyl' og bliver lukket ind bag hegnet? Her er et indblik i, hvordan Danmark modtager asylansøgere
22. april 2006

Den første gitterlåge går op med en metallisk ringelyd. "Asyl", siger han til portvagten. "Asyl." Den næste gitterlåge går op, og så er han inde, men der er langt endnu, før han er rigtigt inde. Før han rigtig har lov til at være her. I Danmark.

Han er i Sandholm-lejren uden for Birkerød i Nordsjælland.

Fem personer om dagen bliver i gennemsnit lukket ind gennem gitterlågesystemet af portvagten. Cirka halvdelen af dem finder selv vej til lejren, mens resten bliver bragt dertil af politiet, som har fundet dem på banegårde, i lufthavne eller ved grænseovergange. Sandholm er et af Danmarks to indslusningscentre.

Når han er inde, hvad enten han kommer fra Afghanistan, Irak, Rusland, Serbien, Montenegro eller fra et af de 41 andre lande, der er repræsenteret i lejren, er politiet det første, han skal tale med:

"Name?" "Where are you from?" "Passport?" "Do you have any travel-tickets?".

Betjenten prøver i første omgang at indhente oplysninger nok til at kunne registrere asylansøgeren, så vedkommende kan få tildelt en af lejrens 828 røde metalsenge og et nicifret udlændingenummer. Der bliver taget fingeraftryk og billede til udlændingeregisteret.

Ret til asyl?

I løbet af en måneds tid bliver asylansøgeren flyttet til et af de 11 opholdscentre i Danmark, hvor han skal vente på afgørelsen af sin asylsag.

I gennemsnit går de første tre måneder med at finde ud af, om udlændingen overhovedet har ret til at søge asyl i Danmark. Det betyder, at han skal leve op til kravene i FN's Flygtningekonvention: Man skal være en person, der ved tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Eller være en person som nærer en velbegrundet frygt for at blive forfulgt pga. sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en social gruppe eller sine politiske anskuelser - og som ikke har opnået beskyttelse i et andet, såkaldt sikkert land. Hvis man for eksempel er blevet registreret i et andet EU-land, før man kom til Danmark, kan man ikke søge asyl her.

Når disse faktorer er slået fast, begynder Udlændingestyrelsen at indhente informationer, der kan af- eller bekræfte asylansøgerens historie. Har vedkommende for eksempel været med i den ulovlige oprørsgruppe, han siger? Har han været udsat for tortur? Og så videre. Hvis myndighederne vurderer, at asylansøgeren ikke opfylder kravene til at få asyl, får personen afslag.

Sidste år måtte mere end fire ud af fem asylansøgere pakke håbet og kufferten sammen igen. Kun 17 procent fik opholdstilladelse.

Livet i 'Landsbyen'

Men før asylansøgeren kommer så langt, skal han have et sted at sove. Kort efter indskrivningen kommer der en Røde Kors-medarbejder og henter ham.

"Please, come," siger medarbejderen.

De går forbi hovedbygningen, hvor Røde Kors-flaget vajer. Organisationen driver de fleste asylcentre i Danmark. Mellem centrets bygninger står flere beboere sammen i små grupper. De har selv været modtagelsesproceduren igennem for flere år siden.

Sandholm er nemlig både modtage- og udsendelsescenter. Langt de fleste beboere er i lejren, fordi de er blevet endeligt afvist og venter på at blive sendt hjem. Cirka 350 af de omkring 600 mennesker, der officielt er registreret til at bo i lejren, er her, fordi de nægter at rejse eller fordi oprindelseslandet ikke vil have dem tilbage - for eksempel de statsløse palæstinensere. Andre, fordi de laver for meget ballade til at være i de almindelige opholdscentre. Fælles for dem alle er, at de hverken har lov til at arbejde eller modtage undervisning mens de venter. Ofte i årevis.

Politiet kan ikke tvinge nogen ud af Danmark, så længe de ikke har noget pas. Og uanset om det er fordi, udlændingen ikke vil eller ikke kan hjælpe politiet, så kan de ifølge international lovgivning ikke rejse ud af Danmark uden gyldige rejsedokumenter.

Mange af de udviste bor bagerst i lejren - i det, der bliver kaldt 'Landsbyen'. Ingen aner, hvordan de to-etagers betonbygninger har fået det misvisende, idylliske navn. Alligevel er det langt mere attraktivt at bo der end oppe i barakkerne, for der er kabel-tv på værelset med elleve kanaler, og man deler kun bad og toilet med de to eller tre andre, der bor på værelset. Det er kun de udviste asylansøgere, der får lov til at bo her.

Et lille skabs privatliv

Røde Kors-medarbejderen og asylansøgeren går sammen gennem lejren hen til lageret. Røde Kors-medarbejderen finder ting frem: En stor, gennemsigtig plastikpose. I den er der en dyne og en hovedpude. En anden pose med to sæt sengelinned. Og en såkaldt opstartspose med shampoo, sæbe, tandbørste, tandpasta, deodorant, opvaskemiddel, klude, hygiejnebind til kvinder og barbergrej til mænd.

Asylansøgeren og Røde Kors medarbejderen når frem til 'barakkerne', hvor alle nyankomne bliver indkvarteret. Da kasernen blev opført i 1911, var de lave, gule bygninger hjem for danske soldater. Siden 1989 har bygningerne paradoksalt nok mest huset mennesker, der er på flugt fra soldater.

Inde på det seks gange tre en halv meter store værelse er der typisk to almindelige senge og en køjeseng eller tre køjesenge på de lidt større værelser. Han får anvist et metalskab, hvor han kan låse sine ejendele inde. De fleste ejer alligevel ikke mere, end der kan være i det fyrre centimeter brede og halvanden meter høje skab. En kvart kubikmeter privatliv.

Der er linoleum på gulvet, væggene er hvide og nøgne. Flere steder er der malet graffiti. På de fleste værelser bor der i forvejen to eller tre andre personer. På nogle værelser kan der bo op til seks personer. De er ganske vist af samme køn, men det er langt fra sikkert, at man deler andet end værelse med dem. Nogle gange deler man ikke en gang sprog.

Senge, skabe, et bord og et par stole er der på de omkring 20 kvadratmeter. Intet andet. Bad og toilet på gangen.

Ikke så langt fra barakkerne ligger cafeteriet. Der er morgenmad fra klokken kvart i otte. Familierne og kvinderne spiser først, dernæst de enlige mænd. Tidligere spiste alle beboere sammen, men af hensyn til børnene, er de nu delt op, for der kan opstå tumult under spisningen.

Dagen efter ankomsten og de følgende dage, skal asylansøgeren tale mere med politiet og Udlændingestyrelsen, der også har kontor i lejren. Forklare sin rejserute, baggrund, bevæggrund. Der er er en tolk til at hjælpe.

Efter nogle uger bliver asylansøgerne indkaldt til undervisning i dansk kultur. De bliver samlet i små hold og får en grundlæggende indføring i, hvad det vil sige at være i Danmark. På tre kvarter gennemgår politiet alt fra grundlov til færdselsregler i og uden for Sandholm, for selv om der er hegn rundt om lejren, kan man komme og gå, som man vil. Bagefter kommer en af de unge jurister inde fra Udlændingestyrelsen og gennemgår i løbet af en times tid, hvordan det foregår, når man søger asyl. Proceduren er i gang.

De daglige rutiner

Og så venter man. Går i cafeteriet, når der er mad. På kontoret hver 14. dag for at hente en smule lommepenge, sæbe, shampoo, deodorant og tandpasta. Lejrens beboere har 55 points til at 'købe' varer for. Varerne i Sandholms butik koster ikke penge men point.

Der er ikke meget at fordrive tiden med i lejren ud over biblioteket. De ni stigereoler rummer bøger på dansk, arabisk, fransk, tyrkisk og hvad Røde Kors-medarbejdere ellers har haft med hjem fra den store verden eller hvad de har kunnet finde på loppemarkeder og i antikvariater. Men der er ikke ligefrem rift om bøgerne - i modsætning til de seks computere. De fleste af brugerne er yngre mænd.

Klokken 16.00 går en del af politibetjentene og Røde Kors-folkene hjem og så blomstrer der pludselig en skov af parabolantenner frem på bagsiden bygningerne. Forsvarets bygningstjeneste har forbudt parabolerne, fordi de mener, de laver skader på bygningerne. Men beboerne insisterer på at se de lokale stationer fra hjemlandet, så de løber gerne risikoen for at få parabolen konfiskeret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her