Læsetid: 6 min.

Baghjul til den gamle verden

Dubai kigger ikke mod Europa og søger inspiration. Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling er ikke værdier, der tæller i et virksomhedssamfund
5. juli 2005

De kan stadig huske det i Dubai. Dengang Verdensbanken holdt topmøde i byen. En eneste demonstrant dukkede op foran bygningen, hvor mødet blev holdt. Alene stod han der med sit skilt og krævede en mere retfærdig fordeling af verdens goder. Bygningsarbejdere gloede på ham fra deres stilladser. Forretningsfolk rystede stille på hovedet, når de passere ham. Og politiet kløede sig i nakken og undrede sig.

Efter et par timer pakkede han sit skilt sammen og gik hjem, og alt vendte tilbage til normalen.

"Sådan noget gør man altså ikke her," som en lokal udtrykker det.

Hverken menneskerettigheder, demokrati, historie eller kultur tæller, når det handler om opbygning af et virksomhedssamfund, hvor global konkurrenceevne er afgørende.

Dubai kigger skam heller mod Europa, når det handler om at finde modeller for samfundet.

Hvis der overhovedet skæves til andre samfund er det Hong Kong og Singapore. Ellers findes inspirationen i store multinationale virksomheder. Europa er den gamle verden, som man gør sig klar til at overhale i ekspresfart.

Centerleder ved institut for internationale forhold ved Islamic Azad University, Mahmoud Taheri, mener, at samfundsopbygningen i Dubai illustrerer indledning af en ny tid.

"Filosofien her er, at Europa og den gamle verden har haft sin tid. Det var nationalstaternes tid. Den nye udfordring er globaliseringen, og den kræver helt andre systemer. F.eks. virksomhedssystemer, hvor man kaster sig offensivt ind i globaliseringen i stedet for at forsøge at kæmpe i mod noget, der alligevel er uundgåeligt," siger Mahmoud Taheri

Ingen valg

Demokrati har altid været et ukendt begreb her. I samtlige syv emirater har den lokale sheik størstedelen af den politiske magt - kun overtrumfet af statssammenslutningens Højeste Råd. Der findes ingen politiske partier, ingen interesseorganisationer og ingen adoption af internationale menneskerettigheder. Der afholdes heller aldrig valg. Inden for de enkelte emirater afgøres mange spørgsmål på daglige møder, hvor sheiken rådfører sig med sine medarbejdere. Her betyder familiebånd oftest mere for magtpositionen end officielle titler og stillinger. Først i 1996 fik emiraterne en permanent forfatning og den fastslår, at herskerne fra de syv emirater tilsammen danner Det Højeste Råd, der har den øverste magt i forbundsstaten.

I rådet har sheikerne fra Adu Dhabi og Dubai vetoret, og det har hidtil været sådan, at forbundsstatens præsident er emiren fra Abu Dhabi og vicepræsidenten er lederen i Dubai.

"Abu Dhabi er den rigeste af de syv emirater på grund af de meget store olieforekomster, men Dubai er det mest udviklede og internationalt orienterede. Befolkningen (de arabiske indfødte statsborgere, red.) i Dubai føler sig også mere internationalt udviklede og har en stolthed over at kunne klare sig, selvom olieforekomsterne forsvinder," siger Ali Alighafli.

Målrettet samfund

Rektor ved Sociologisk institut ved National United Arab Emirates University, Brethany Oberst, der flyttede til Dubai for knap tre år siden beskriver kulturen og stemningen i bystaten som "meget optimistisk, ambitiøs og målrettet.

"Det er lykkedes sheiken og hans ledelse at træffe de rigtige beslutninger både fredeligt og progressivt og det, der står klarest, er, at er foregået en stor reinvestering fra olierigdommen i at bygge samfundet op, så det er gearet til den nye tid. Specielt hele uddannelsessektoren har fået et meget imponerende løft, hvor der er blevet hentet store mængder af udenlandsk ekspertise. Både fagligt og administrativt," siger Brethany Oberst.

Rektoren lever og arbejder i et samfund, der ikke ser med stor begejstring på det traditionelle europæiske værdier, og den selvforståelse, der følger deraf.

"Det er en arv fra det, der beskrives som den gamle verden. En verden, der ikke længere er gearet til at tage t*ten. I stedet er man orienteret mod business-strategi, der hersker i Hong Kong og Taiwan," siger hun.

Hun beskriver Dubai som et samfund uden den interesse for national og kulturel identitet, der er så afgørende i den europæiske selvforståelse.

"Indtil for ganske få årtier siden var befolkningen opdelt i stammer eller familier eller mindre lokalsamfund uden en overordnet national identitet. Den type opdeling gør sig stadig gældende, og man referer ikke til sig selv eller forstår andre som en del af statsforbundet i den grad som det sker i Europa eller resten af den vestlige verden. Kun når det handler om, at være anderledes end 'de udenlandske tilflyttere' i Dubai eller Abu Dhabi betegner de indfødte sig selv som 'emirati,'" siger Brethany Oberst.

Rart at være emirati

Men selv om den nationale identitet måske ikke er så vigtig i den enkeltes selvforståelse er det nu en meget fornuftig tjans at være emerati i Dubai.

Indfødte med statsborgerskab - som ingen andre end emiratier kan gøre sig nogen som helst forhåbninger om at komme i nærheden af - har ret til en række offentlige ydelser, der i store træk i niveau minder om de danske.

Naturligvis gælder det kun mændene, da kvinderne forudsættes at have en mandlig forsørger. Er tingene på plads, har kvinderne også ret til gratis at benytte sig af gratis sundhedssystem og andre 'velfærdsydelser.'

"Det er meget få af de indfødte, der kan se noget som helst problematisk i, at man ikke taler om ligestilling, hvad enten det handler om udlændinges eller kvinders manglende rettigheder. Hvad angår udlændingene kan de jo bare blive væk, og i forhold til kvinderne er logikken, at sådan har det altid været, og det er der sådan set ikke nogen grund til at lave om," forklarer professor i politisk videnskab Ali Alghafli.

Skørlevned i Dubai

En af sheiken af Dubais mange rådgivere forklarer, at der også i spørgsmålet om kvinders situation skal tages hensyn til de arabiske naboer.

"Til trods for at der på store dele af Den Arabiske Halvø er en opblødning i gang ser man alligevel skævt til den form for 'skørlevned,' der foregår i Dubai. Specielt Saudi Arabien er ikke begejstret. Strategien er så, at man ikke lægger sig mere ud med naboerne end højest nødvendigt for at bevare samhørigheden og vise respekt for de andre arabiske ledere. Og det koster så kvinderne, kan man sige," forklarer rådgiveren, der har stillet som betingelse for at medvirke, at han kan optræde anonymt. I

Men ikke desto mindre sker der alligevel noget på kvindefronten. Sheikha Lubna al-Qasimi blev sidste år udnævnt til minister for økonomi og planlægning i emiraterne. Hun er uddannet i USA og var indtil sin udnævnelse direktør for en it-virksomhed med en årlig omsætning på over en milliard kr.

Men hvis man skal tro Ali Alghifli er det ikke noget, der kommer til at bane 'ligestillingsvejen' for de indfødte kvinder.

"Når man taler om flere kvinder på arbejdsmarkedet, tvivler jeg på, at det bliver de indfødte kvinder, der kommer til at trække det store læs i erhvervslivet. Det er langt mere sandsynlig, at man åbner mere op i forhold til kvinder fra USA og Europa så de ikke længere behøver en sponser for at varetage en række job," siger han.

Sponsoren er enten ægtemanden eller arbejdsgiveren, der giver kvinden lov til at være i landet, og garanterer for hendes forsørgelse.

Islam kan gradbøjes

Den skepsis deler den kvindelige rektor ikke helt.

"Det er klart, at der er meget lang vej igen, men hvis man tager de studerende som pejlemærke for fremtidens Dubai er jeg ganske overbevist om, at de kommer til at spille en langt større rolle. Ikke ud fra et demokratisk princip om, at kvinder har ret og krav på det samme som mænd, men simpelt hen, fordi man indser, at man går glip af en stor ressource," siger Brethany Oberst.

Heller ikke når det gælder retssystemet kigges der mod vesten. Alle domstole skal tage hensyn til islamisk lov, sharia og ifølge Amnesty International har der været en række tilfælde af grusom, korporlig afstraffelse som piskeslag og stening. Men også her kan der bøjes.

"Retssystemet skal dog ikke forstås så rigidt, at der ikke er mulighed for at lave undtagelser, hvis det skaber problemer ud af til. Eller hvis afgørelser måtte virke for provokerende på de udenlandske vidensarbejdere og erhvervsfolk, som Dubai er så ivrig efter at tiltrække. Men det er bare vigtigt at forstå, at det ikke handler om, at det har nogen speciel værdi - det er simpelt hen bare en fornuftig forholdsregel i forhold til ikke at støde dem bort man gerne vil tiltrække. Og med det mål for øje kan både islams regler og sharia-lovgivningens regler bøjes," forklarer sheikens rådgiver.

I denne artikel har det været nødvendig, at bruge en anonym officiel kilde. Kilden er ansat som rådgiver for sheiken og stillede krav om anonymitet for at medvirke. Hans navn er Information bekendt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her