Læsetid: 2 min.

Ballade om Grass

Det virker selvfølgelig påfaldende, at en forfatter, der har gjort den tyske skyldfølelse og delagtighed i nazismen til et uopslideligt tema i sit forfatterskab, fortier denne oplysning om sin egen fortid. En forfatter som mere end nogen anden har fungeret som nationens samvittighed og ved flere lejligheder med glæde har påtaget sig den og stiliseret den som en del af forfatterrollen. Men litteraturen følger sine egne love. De, der siger, at Grass derfor bør fratages sin Nobelpris, går derfor fuldstændig fejl. Hans forfatterskab har på ingen måde lidt skade.
15. august 2006

Så er der igen ballade om en forfatter. Først var der Jostein Gaarders kontroversielle Israel-kronik, og nu er det så Günter Grass, der sørger for overskrifter og giver anledning til heftig debat. Først i en sen alder har Grass fortalt, at han i sin ungdom var medlem af Waffen-SS.

De oplysninger, som Grass hidtil har givet om sin militærtjeneste, er som følger: I 1944 blev han som 17-årig - lige som så mange i sin generation - indkaldt som 'Flakhelfter' og tjente derefter som soldat,, indtil han blev såret i foråret 1945. Nu kommer der så en helt anden version af historien frem. I første omgang i et interview,, Grass forleden gav til Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ), hvor han brød 60 års tavshed og indviede den tyske offentlighed i sit medlemskab af Waffen-SS.

Som Per Øhrgaard præciserer i dagens avis, så er den korrekte historie, at Grass som 15-årig ville melde sig frivilligt til værnemagten, helst til ubådene, men kunne det ikke blive dem, så måske til pansertropperne. Det blev der imidlertid ikke noget af. To år senere blev han så indkaldt til Waffen-SS. Fakta er med andre ord, at Grass ikke frivilligt meldte sig til SS. Når det er på plads, kan der imidlertid godt være noget at komme efter.

Interviewet med FAZ er givet som optakt til, at Grass 1. september udgiver sin selvbiografi Beim Häuten der Zwiebel. Bogen er en slags forhør over teenageren Günter Grass, hvor forfatteren i et kritisk selvopgør straffer sin egen hidtidige selvfremstilling. Grass har med andre ord brugt den selvbiografiske form som et æstetisk-etisk medium for at komme frem med sin længe bevarede hemmelighed. Han skriver med andre ord sin tilståelse ind i en litterær form.

Den sene afsløring har bragt sindene i kog. Men har Grass' troværdighed og forfatterskab af den grund lidt skade?

Det virker selvfølgelig påfaldende, at en forfatter, der har gjort den tyske skyldfølelse og delagtighed i nazismen til et uopslideligt tema i sit forfatterskab, fortier denne oplysning om sin egen fortid. En forfatter som mere end nogen anden har fungeret som nationens samvittighed og ved flere lejligheder med glæde har påtaget sig den og stiliseret den som en del af forfatterrollen.

Men litteraturen følger sine egne love. De, der siger, at Grass derfor bør fratages sin Nobelpris, går derfor fuldstændig fejl. Hans forfatterskab har på ingen måde lidt skade.

Som intellektuel og som nationens samvittighed - som offentlig person - har Grass imidlertid et problem. Som forfatter og debattør har han deltaget i det offentlige rum uden at lægge denne del af historien frem. Det ville jo aldrig have været et problem at forklare ungdommelige udskejelser og naivitet. Problemet er selve fortielsen og det påfaldende i, at han har ventet så mange år. Selve hans tavshed er problemet - og samtidig et bevis på at det virkelig er et ømt punkt, han rammer hos sig selv og tyskerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu