Man skal ikke undervurdere betydningen af fodboldens rygtedannelser. Diverse mediespekulationer, som ligner veritable konspirationsteorier, gløder i januar og august, når de berygtede 'transfer-vinduer' er åbne. Det er her, klubberne køber og sælger spillere. Og sætter historier i omløb. Historier skaber opmærksomhed. Og opmærksomhed sælger billetter, tv-rettigheder og merchandise.
I dag er de største europæiske klubber børsnoterede firmaer med interesser langt ud over det smukke spil på grønsværen. Senest har tre af slagsen, de italienske byrivaler Milan og Inter samt spanske Real Madrid, krydset klinger ved forhandlingsbordet. Og også under bordet. Hvilket vil sige i medierne.
I kølvandet på dommerskandalen i Italien, som har sendt mesterholdet Juventus ned i Serie B, var det en snild sag for Real Madrids nye træner, Fabio Capello, at fraliste to af verdens ubestridt bedste defensiver til den skrantende kongeklub med de enorme forventninger. Cannavaro er en levende mur i det centrale forsvar, og brasilianeren Emerson er i sit uglamourøse, men effektive spil garant for roen på den omstridte midtbane.
Svar:En brasilianer
Der var ingen tvivl i Reals åbningskamp mod sidste års Champions League-overraskelse, Villarreal. Forsvaret står urokkeligt. Det er moderne. Det er italiensk. Det er effektivt. Og fuld af problemer. Så hvad skal der til for at gøre det spansk igen? Svar: en brasilianer.
Netop sådan én har været i fokus i de sidste ugers pingpong mellem de spanske og italienske lobbyer. Først blev AC Milan, som ellers er sluppet heldigt fra skandalesagen, eddikesure over Real Madrids flirt med den brasilianske playmaker og nr. '22', Kaka. Som det efterhånden er sædvane i dagens fodbold, fedtede den spanske delegation sig ind på Kakas personlige rådgivere, og først efter behørigt gnideri og løfter om tårnhøj gage kontaktede man ledelsen i Milano, der prompte truede med at indberette Real til FIFA.
Men så rejste de hævngerrige italienere til Spanien. Mål: at nappe Ronaldo. Pris: 22 millioner euro. Selvfølgelig gik snakken bagom ryggen på Estadio Santiago Bernabeu's direktion. Nu var italienerne og spanierne da i det mindste lige gode om det. Sagen stivnede med Reals krav om 30 millioner plus en fordelagtig option på Kaka. Stor ståhej for ingenting.
Både Milans og Madrids våde drøm er soleklar. Hvorfor skal man nøjes med én brasilianer, når man kan få to? I det mindste ville det løse Capellos problem og måske lukke munden på de pibende og buhende Real-tilhængere. Mål er fede, trofæer vil vi ha', men lækkert spil på midtbanen er endnu mere cool.
Der er ikke mange muligheder. Ronaldinho er som bekendt optaget af at trylle for ærkerivalen FC Barcelona. Zidane har nikket sin sidste skalle. Ballack havnede i Chelseas fold. Gerrard vil blive i Liverpool. Pavel Nedved er indebrændt og bitter, og midtbaneguruen fra Argentina, Riquelme, er uagtet sin sublime boldbehandling for gammeldags og alt for indianeragtig.
Hér har vi sagens kerne. Nu hvor fodboldverdenen er blevet 'italiensk' med mindst seks mand i forsvaret - heraf de to på den defensive midtbane - er det tvingende nødvendigt med et godt miks af offensiv fremdrift og defensiv loyalitet på den øverste midtbane. Nutidens allerstørste profiler er ikke længere så meget gode gamle target-playmakers, endsige centerforwards, men snarere playmakere i rummet lige bag angriberne.
Vi kan kalde ham 'den nye 10'er'. Hvis Riquelme er den sidste gamle 10'er, så er Kaka den nye.
Ricardo Izecson dos Santos Leite fik sit papegøjeklingende kælenavn fra lillebroren Rodrigo, der ikke kunne finde ud af at sige Ricardo. Han kan være svaret på Capellos bønner. Kaka kan nemlig bygge spillet op fra defensiven, à la Cruyff og hollandsk totalfodbold, og samtidig bevare overblikket à la klubkammeraten Andrea Pirlo. Han formår at rykke i hullerne fra dybden af den forreste midtbane og selv afgøre kampene fra trequartista-positionen lige som Del Piero. Og han kan være assist-mager, enten fra midten eller i siderne. I højere grad end Ronaldinho deltager Kaka gerne i det defensive arbejde.
Desuden er Kaka med sit teenage-udseende og sine polerede middelklasse-manerer en guldgrube for den reklameindustri, som klæber til fodbolden. I en tid, hvor sportens pengemænd har travlt med at forvandle fodboldens bonderøvs-image til træfsikker familieforlystelse, er den 24-årige gulddreng fra det bedre borgerskab i Brasilia et sikkert hit. Og for at understrege afstanden til Roberto Carlos' voodo-mageri, festaben Ronaldo og den evindeligt maniodepressive Adriano er Kaka stolt af sin pletfrie katolicisme. 23. december 2005 blev han således gift med ungdomskæresten Caroline Celico.
Kaka er, for nu at sige det med D:A:D, good clean family entertainment you can trust. Han er god, ung, pæn, hvid og lige til at modellere. Køber man Kaka, køber man også et stykke ny og fremtidssikret fodboldkultur.
Men måske handler det slet ikke om en ny 10'er og let overvægtige topscorere. Midt i Milan-Real Madrid-diskussionen blandede konkurrenterne Inter sig. Det var dem, som havde håbet på en hårdere dom over Milan i dommerskandalen, og nu ville de også ha' Ronaldo.
Og de fik ham. Ronnie kommer til Inter, og Adriano rejser til Madrid. Tro mig, madridistas over hele kloden græder i disse dage. Men derfor kan Milan, som netop har kvalificeret sig til årets Champions League, alligevel ende med at ta' det sidste stik. Nu har de virkelig noget at slås med derovre i Inter. En nyindkøbt Zlatan Ibrahimovic, som skal samarbejde med Ronaldo. Hvordan mon det spænder af? Og ingen ny 10'er.
