Læsetid: 3 min.

Balladen om Peter Handke

Først fik forfatteren Peter Handke den prestige-fyldte Heinrich Heine-pris. Da den tildeling affødte ballade, besluttede man at trække prisen tilbage igen. Hermed et indblik i tidens varmeste kulturelle diskussions-emne i Tyskland
1. juni 2006

Sidste uges nyhed om, at forfatteren Peter Handke vil blive tildelt årets Heinrich-Heine-pris, som med 50.000 euro er blandt de største litteraturpriser i Tyskland, og hvis overrækkelse i år skulle markere afslutningen af fejringen af Heines 150 års-dødsdag, har skabt et vældigt offentligt ekko. Avisen Die Welt kaldte afgørelsen den forkerte på den forkerte tid og det forkerte sted. Hubert Spiegel, Frankfurter Allgemeine Zeitungs indflydelsesrige litteraturredaktør, betegnede pristildelingen som "uhørt" og "en forhånelse" af prisens berømte navngiver: "Ingen ønsker at bandlyse Peter Handke, hans stykker skal opføres, hans bøger skal trykkes og diskuteres. Alt dette er en selvfølge og skal blive ved med at være det. Men afgørelsen er forstyrrende i dens blinde lyst til at provokere. Den vil beskadige Heine-prisen til evig tid."

Striden har to aspekter, som i Handkes tilfælde forstærker hinanden. For det første er Heinrich-Heine-prisen ikke en traditionel litteraturpris, som udelukkende tildeles for et litterært værk. Ifølge begrundelsen bliver den givet til "personligheder, som igennem deres åndelige virke befordrer grundlæggende menneskelige rettigheder og den sociale og politiske fremskridt, som tjener den mellemfolkelige forståelse og udbreder erkendelsen af alle menneskers sammenhørighed."

For det andet er det Peter Handke selv, som med sine kontroversielle udsagn om borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien og sin sympati for Serbien gang på gang har provokeret den vesteuropæiske offentlighed. Så sent som i marts deltog Handke i Milosevics begravelse, hvor han sagde: "Jeg kender ikke sandheden. Men jeg skuer. Jeg lytter. Jeg følger med. Jeg erindrer. Derfor er jeg her i dag, på Jugoslaviens side, på Serbiens side, på Slobodan Milosevics side."

Dybt splittet jury

Pristildelingen begrundes meget kort med, "at Handke i sit værk forfølger sin vej mod en åben sandhed - ligeså egensindig som Heinrich Heine. Uden at tage hensyn stiller han det poetiske blik på verden imod den offentliggjorte mening og dens ritualer." Men netop denne begrundelse har vakt kritikernes vrede: "Vil juryen for alvor påstå, at Handkes optræden ved massemorderen Milosevics grav har tjent den mellemfolkelige forståelse? Udbreder skamløsheden, med hvilken Handke har pyntet på de serbiske forbrydelser og benægtet de etniske udrensninger, erkendelsen af alle menneskers sammenhørighed?", som Hubert Spiegel pointerede.

Og den voldsomme kritik har haft sin virkning, for forleden blev det klart, at bystyret i Heines fødeby. Düsseldorf, som uddeler prisen, ikke vil følge juryens afgørelse - en jury, som i øvrigt viste sig dybt splittet, og hvor enkelte medlemmer allerede kort efter de første kritiske røster offentligt distancerede sig fra Handke. I stedet vil Heine-prisen slet ikke blive uddelt i år, da, som det hedder i begrundelsen, enhver, der nu vil blive hædret i stedet for Handke, nødvendigvis måtte føle sig som en andenrangs prismodtager.

Men sådan går det ikke, buldrede Thomas Steinfeld i Süddeutsche Zeitung i går. "Peter Handke er en af de få tysksprogede forfattere efter Anden Verdenskrig af internationalt, vedvarende format, en digter med et stort oeuvre, en forfatter af stor sandfærdighed, akribi og sproglig formåen. Det åbenbare i denne kendsgerning har ført til en underlig overensstemmelse i dommen over hans person: Ja, han er en vidunderlig forfatter, men i hans politiske overbevisninger følger han en privat mytologi og kan derfor ikke betragtes som tilregnelig. Det er på tide, at revidere dette bekvemme skel."

Og Wiglaf Droste fra Die Tageszeitung tilføjede: "Meget muligt, at Peter Handke et eller andet sted ikke er rigtig klog. Den, som leder efter sandheden, kan fare vild. Men den, som er del af horden og det talmæssige flertal og alene derfor tror, at han automatisk kan reklamere sandheden for sig selv, er ikke værd at lytte til."

Det er uvist, hvordan Peter Handke selv oplever den nylige debat omkring hans person. Allerede sidste år lod han meddele igennem sit forlag, Suhrkamp, at han fremover ikke agtede at modtage flere litterære udmærkelser, dog nåede han i sidste uge at acceptere og glæde sig over Heinrich-Heine-prisen.

I tirsdags skrev han et åbent brev til Frankfurter Allgemeine Zeitung, hvori han forsøgte at klarstille nogle af myterne omkring ham selv og sine tekster. Blandt andet skrev Handke her, at han aldrig nogen sinde havde benægtet en eneste massakre i det tidligere Jugoslavien, og at hans tidligere udsagn, at serberne var endnu større ofre end jøderne under Andens Verdenskrig, beroede på en fejltagelse og misforståelse.

Måske han i disse dage sidder i sit hjem ved Paris og læser et gammel digt af Heinrich Heine, som denne havde skrevet samme sted? Denk ich an Deutschland in der Nacht, dann bin ich um den Schlaf gebracht.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu