Læsetid: 6 min.

Ballet er altså ikke som Manchester United-lønninger

Balletchef Peter Schaufuss tager til genmæle mod avisbeskyldninger om, at han underbetaler sine dansere og 'holder dem som slaver'. I så fald er flere hundrede tusinder danskere slaver-, mener han
24. maj 2006

I snart 10 år har Peter Schaufuss stået i spidsen for sit eget dansekompagni Peter Schaufuss Balletten med hjemsted i Holstebro. Fra at arbejde under relativt beskedne økonomiske vilkår har balletten udviklet sig og styrket sin postion med nu 22 faste dansere og med både et klassisk repertoire samt balletter, der er inspireret af Elvis, Beatles og Stones.

Peter Schaufuss Balletten har også turneret i Frankrig, England, Spanien, Kina, Tyskland, Tyrkiet og Norge.

Men for godt en uge siden blev Peter Schaufuss på en forside i Ekstra Bladet beskyldt for at holde balletslaver. Han "holder slaver," stod der. De "får slaveløn," og halvdelen "lever i usle små rum," stod der videre inde i bladet. En mandlig hviderussisk danser var skammeligt blevet fyret og stukket til Udlændingestyrelsen over ikke at have lovligt ophold, osv. osv.

Bladet bebudede en fortsættelse den følgende dag ("Balletkejser uden klæder"), men den kom imidlertid aldrig.

Bladet bragte dog heller ikke den berigtigelse på 10 punkter, som kompagniet havde forlangt.

- Hvordan har det været at være i mediemøllen, Peter Schaufuss?

"Nu er det sådan, at jeg er et barn af teatrets verden. Begge mine forældre var solodansere på Det Kgl. Teater. Jeg er vokset op i skyggen af Lander-affæren (balletmester Harald Lander blev beskyldt for umoralsk omgang med ballettens unge damer og forlod teatret i 1951 og blev balletmester i Pariseroperaen, red.), som der var meget ramasjang omkring i sin tid, også i mit eget hjem, idet min far var balletmester og blev involveret i at skulle bringe Harald Lander tilbage. Så langt tilbage, jeg kan huske, har medierne spillet en stor rolle. Jeg er vokset op med det og har levet med det. Det er jo en del af at være kendt. Nogle gange får man utrolig meget ros, og andre gange skal man lægge person til sådan en artikel, som den, der var i Ekstra Bladet."

- Hvordan var den at vågne op til?

"Det er en part af min metier. Men selve artiklen var så fejlagtig og løgnagtig, at det måtte vi korrigere. Selv bruger jeg ikke meget tid på at læse sådan noget. Heldigvis er der andre, der tager sig af det. Jeg bruger min tid på det, jeg skal lave med danserne og mit kompagni, for hvis jeg ustandseligt skulle kommentere og give interview, også til de lokale dagblade, så ville min dag blive afbrudt, og det, at jeg får en dårlig fornemmelse over noget i avisen, skal jeg ikke bringe ind til mine dansere i studiet. Jeg er meget selektiv, når jeg så laver interview, for jeg vil fokusere på mit arbejde. hvor jeg skal bibringe danserne en masse energi, gode ideer og koreografisk inspiration. Det er mit job."

- Er det derfor, du ikke har villet tale med avisen?

"Jeg har desværre den erfaring med Ekstra Bladet, som kørte hetz på mig, da jeg var chef på Det Kgl. Teater, at du står dig bedre ved at lade være. Du skal bruge for meget tid på det, og de skriver og omskriver jo alligevel, hvad du har sagt - eller udelader det, så det passer ind i historien. Derfor tror jeg ikke, det gør nogen forskel, for historien er allerede iscenesat."

- Men du følte alligevel trang til at korrigere-

"Kompagniet som sådan følte, at det var blevet krænket, og derfor er det også blevet korrigeret på 10 punkter, som jo er ret mange fejl i en artikel. Vi sendte korrektionerne ud til aviser og radio og tv samt til Kulturministeriet, amt og kommuner, alle, som på en eller anden måde er impliceret i vores arbejde. Vi syntes, at vi ville gøre det på den måde. Ekstra Bladet har ikke bragt det, selv om vi også sendte den til chefredaktøren, men man noterer sig, at avisen havde annonceret, at den historie skulle køre videre dagen efter. Jeg har fået at vide af vores pressemand, at han havde fået en e-mail fra journalisterne om, at de havde flere artikler liggende klar, men jeg ved, at der blev ikke bragt noget dagen efter."

Pensioneres som 40 årig

- Men til selve materien: I kommenterer ikke en historie om en af balletdanserne, som er blevet fyret? Hvorfor ikke?

"Vi udtaler os ikke om personaleforhold. Vi er loyale over for folk, som har været ansat her, også efter, at de har forladt virksomheden."

- I bliver anklaget for at betale slavelønninger. Hvad siger du til det?

"Så er der flere hundrede tusinder slaver i Danmark."

- Bør man ikke tjene mere, når man ligesom sportsfolk kun er aktiv i en begrænset periode?

"Man danser som regel til man er 40 år. Det er pensionsalderen både på Det Kgl. Teater og hos os, som er det eneste kompagni uden for Det Kgl. Teater, der har pension. Det tog os imidlertid flere år at få den forhandlet på plads med myndighederne. Man skal gå ud fra en karriere, hvor man begynder som aspirant eller lærling som 16-årig og slutter som 40-årig, men for mange slutter karrieren jo ikke der. De fortsætter som lærere eller instruktører, osv. Og ligesom med fodboldspillere holder nogle lidt længere end andre. Selv dansede jeg min sidste forestilling, da jeg var langt op i 40'erne."

- Men en løn på 21.000?

"Den danser, vi snakker om, var på laveste lønniveau i kompagniet. Der er selvfølgelig dansere hos os, der tjener langt mere, nemlig dem, der startede med os på lodder og trisser i sin tid. De har faktisk rigtig pæne lønninger, men det bliver selvfølgelig aldrig som at spille fodbold i Manchester United. Men flere af vores dansere ejer da deres egne boliger og har biler. Jeg tror, der er mange danskere, der lever af samme løn, som den pågældende danser fik."

- Men på Det Kgl. får de vel endnu mere?

"Det tror jeg faktisk ikke. Vores topdansere får i hvert fald lige så meget - og endda mere i pension. Men pensioner er jo normalt mere gældende for dem, der er i virksomheden i længere tid, for hvis de kun skal være her et år eller to, vil de hellere have pensionen udbetalt. Når du er ung og rejser rundt fra kompagni til kompagni, så vil du hellere have pengene i hænden. På Det Kgl. Teater har alle ikke pension. Da jeg var barn, havde alle, men sådan er det ikke mere. Der er folk på pensionskontrakter og andre på korttidskontrakter _ ligesom hos os. I alle kontrakter står, at hvis de vil have den del af gagen indbetalt som pension, kan de få det."

- Har Skuespillerforbundet godkendt jeres kontrakter?

"Ja, også den pågældende dansers. Ellers kan man ikke få arbejds- og opholdstilladelse. Mange af vores dansere kommer ikke fra EU-lande, men fra forskellige lande rundt om i verden."

- Hvis du, der har boet i London i mange år, sammenligner dansk presse med engelsk, er der så nogen forskel?

"Det er meget anderledes, fra jeg rejste ud som helt ung og vendte hjem igen. Man er blevet meget 'gode' til at iscenesætter historierne, og det er nok det, der gør mig mest ukomfortabel, at man fra starten finder en angle (synsvinkel, red.) på historien, og den skal den så have, lige meget hvordan historien er, og hvad de involverede siger. Man skal nok få det instrueret, så det på en eller anden måde passer ind i ens forside."

- Er de britiske aviser trods alt ikke værre end de danske?

"Der er mange flere aviser selvfølgelig end i Danmark, men stadig stor forskel på de udprægede tabloid-aviser og de mere seriøse broadsheetaviser, men i Danmark er det blevet sværere og sværere at se forskel på de to kategorier. Jeg synes, de flyder meget sammen."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu