Læsetid: 3 min.

Baltisk-russisk strid om 60 års dag for krigsslutning

En storstilet festligholdelse i Moskva af 60-året for afslutningen på Anden Verdenskrig har udviklet sig til lidt af en diplomatiks krise. Hverken Estlands eller Litauens præsidenter stiller op i Moskva, da maj 1945 for dem var begyndelsen på Sovjettidens undertrykkelse i 45 år
2. maj 2005

MOSKVA- Den 9. maj mødes statsoverhoveder fra omkring 50 lande i Moskva for at fejre 60 året for sejren over Nazityskland. Men samtidig med at de russiske myndigheder forbereder sig på festen, har flere statsledere slået skår i glæden ved at nægte at deltage.

Det gælder bl.a. præsidenterne fra de tidligere sovjetrepublikker Estland og Litauen, som ikke har taget imod invitationen, fordi sejren over Nazityskland for dem samtidig var begyndelsen på den sovjetiske besættelse, som varede helt frem til 1991.

Balterne kræver en undskyldning fra russisk side, selv om det formelt ikke var Rusland, men Sovjetunionen, som tvangsindlemmede de tre republikker i 1945. Og vreden er blevet styrket af, at præsident Vladimir Putin forleden i sin årlige tale til nationen sagde, at Sovjetunionens opløsning havde været århundredets største geopolitiske katastrofe.

Den lettiske præsident, Vaira Vike-Freiberga, vil deltage i højtideligheden og meget tyder på, at Letland samtidig får indgået den længe ventede grænseaftale med Moskva.

Men hun sagde forleden til den russiske radiostation Moskvas Ekko, at sejren over Nazityskland samtidig betød, at Letland "mistede sin selvstændighed og mulighed for en demokratisk udvikling". Og hun tilføjede, at både Stalin og Hitler opbyggede samfund, hvor "menneskeliv ikke havde nogen værdi".

Både i og imellem Rusland og de baltiske lande har diskussionerne gået højt i de senere uger. Den estiske premierminister Andrus Ansip vakte voldsom vrede i Rusland, da han forleden sagde, at der ikke havde været nogen, som havde retten på sin side under Anden Verdenskrig.

Og den litauiske udenrigsminister Antanas Valionis sagde samtidig ifølge nyhedsbureauet Interfax, at sejrsdagen også var befrielsen fra nazismen også betød deportationer og død for hundrede tusinder af litauere og "fratog os demokrati og selvstændighed i 50 år".

Russiske politikere og kommentatorer har svaret igen med en vred kritik af, at Letland og Estland i flere sammenhænge har hædret deres egne, som under krigen kæmpede i tyske SS-enheder imod sovjettropperne.

Så sent som i den forløbne weekend har der desuden været anti-russiske manifestationer i Letland, hvor gravstene over sovjetiske soldater er blevet skændet og overhældt med maling.

I Rusland er diskussionerne gået højt og her er de fleste kommentatorer dybt fortørnede over sammenligningen mellem Sovjetunionen og Nazityskland.

Men der har også lydt betydelige røster, som opfordrer til en russisk anerkendelse af de lidelser, som Sovjetunionen og stalinismen påførte balterne og andre.

Den tidligere rektor for Moskvas Humanistiske Universitet, historikeren Jurij Afanasjev, som var en af frontkæmperne i demokratibevægelsen under Mikhail Gorbatjov, sammenlignede forleden Vladimir Putin med Stalin og sagde, at Rusland ville forblive stalinistisk, indtil balterne havde fået moralsk oprejsning med en indrømmelse og en undskyldning.

Andre fremhæver, at indrømmelsen af Sovjetunionens forbrydelser har balterne allerede fået af både Gorbatjov og Boris Jeltsin. Jeltsin var, siger samme kommentatorer, faktisk den russer, som sikrede Baltikums selvstændighed, da han som den russiske Sovjetrepubliks leder i januar 1991 garanterede, at russiske tropper ville gribe ind imod de sovjetiske styrker, der deltog i forsøgene på at nedkæmpe selvstændigheden i Baltikum.

Det er ligeledes uvist, om den georgiske leder Mikhail Saakasjvili deltager i festlighederne i Moskva.

Men, muligvis i et forsøg på at lokke ham til Moskva, har de russiske myndigheder lovet ham, at tilbagetrækningen af de russiske styrker fra baser i Georgien vil begynde allerede i år.

Også Danmark har været involveret i diskussionerne om Ruslands modvilje imod at erkende den sovjetiske fortids forbrydelser.

I sidste uge blev en konference om dette emne gennemført af Dansk Udenrigspolitisk Selskab efter at Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) angiveligt efter pres fra Udenrigsministeriet, som ikke ønskede at provokere Rusland unødigt, havde sagt nej til at afholde den. Direktøren for DIIS tiltræder nemlig til september posten som Danmarks ambassadør i Moskva.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her