Læsetid: 4 min.

Bananas

8. april 1999

EU og USA kan godt blive enige om at føre krig mod Serbien, men man kan ikke blive enige om at standse den eskalerende handelskrig over Atlanten. Sidste optrapning i den kommercielle strid er den såkaldte banankrig.
USA har i flere år forsøgt at presse EU til at åbne op for større import af bananer fra amerikansk-ejede plantager i Mellemamerika. Det førte i fjor til, at EU ændrede på sin ordning for import af bananer, men amerikanerne klagede igen til Verdenshandelsorganisationen, WTO. Ifølge amerikanske kilder har et panel til bilæggelse af tvister under WTO nu sagt god for, at USA for at kompensere for sine tab på EU's bananimport-ordning kan indføre straftold på europæiske luksusvarer. Med bagudvirkende kraft til 3. marts kan varer som italiensk parmaskinke, franske håndtasker og skotske uldsweaters nu blive belagt med 100 procent told. Amerikanerne har fået lov til at kradse 191 millioner dollar ind (ca. 1,3 mia. kr.). Den amerikanske handelsrepræsentant Charlene Barshefsky betegner WTO-afgørelsen som en "stor sejr". Fungerende vicepræsident for EU-Kommissionen, Sir Leon Brittan, er forbeholden i sine udtalelser, men noterer dog, at de 191 mio. dollar er under halvdelen af det beløb på 520 mio. dollar, som amerikanerne oprindeligt bad om.

AFGØRELSEN I WTO, der først ventes offentliggjort på mandag, kan have to bemærkelsesværdige konsekvenser.
Afgørelsen kan være med til at skabe præcedens i forhold til andre sager. De seneste ti år har EU haft et forbud mod import af amerikansk oksekød fremstillet ved hjælp af væksthormoner. USA har varslet, at man fra juni i år vil indføre 100 procent straftold på 84 produkter fra EU, såfremt EU ikke fjerner sit hormonforbud inden 13. maj. Med banankendelsen kan USA nu forvente at få WTO-opbakning til straftolden. Og andre lande kan nemt blive ramt af den amerikanske frihandels-spydspids. Blandt andre frygter Indien at få den amerikanske kærlighed at føle som følge af sin lovgivning for patenter. Amerikanerne er yderst aggressive for tiden blandt andet som følge af et historisk rekordunderskud på handelsbalancen i 1997.
Den amerikanske utilfredshed med EU's såkaldte bananregime skyldes ikke så meget EU-told på 75 euro (ca. 550 kr.) pr. ton. Det er snarere utilfredshed med tildelingen af importlicenser for de såkaldte dollarbananer produceret i Mellemamerika af amerikanske firmaer som Dole og Chiquita. De store frugtfirmaer lobbyer kraftigt de amerikanske politikere, fordi de vil have større adgang til det europæiske marked, hvor de i dag må 'nøjes' med ca. 80 procent. Men det er tvivlsomt, om EU vil åbne døren yderligere for dollarbananer. EU har lovet storproducenter af bananer som Elfenbenskysten og Cameroun i Vestafrika samt Jamaica og Den Dominikanske Republik i Vestindien, at de fortsat skal have handelsfordele. I dag har de en uopfyldt kvote for toldfri eksport til EU. Hertil kommer, at en række store EU-lande gerne vil beskytte deres egenproduktion. Frankrig har de vestindiske øer Guadeloupe og Martinique at tage hensyn til. Spanien har de kanariske øer. Det bliver altså svært for den kommende EU-Kommission at finde et kompromis, som man kan spise både USA, EU-landene samt landene i Vestafrika og Vestindien af med.

SET FRA DANMARK kan man modtage WTO-afgørelsen med en vis skadefryd. Danmark har nemlig sammen med Holland modsat sig EU's bananpolitik, og begge lande bliver nu fritaget for den amerikanske straffeaktion. Vi skal da passe på med ikke at grine for længe, for hvis 'bananerne påvirker hormonerne', så står det skidt til for Danmark. Hvis USA's trussel om straf for EU's hormonforbud bliver til noget, kan det ifølge De Danske Slagterier føre til et tab på 700 mio. kr. for danske svineavlere. Dertil kommer, at Danmark, som er et af de lande i verden, der er mest afhængig af samhandel med omverdenen, har en interesse i øget frihandel og ikke i, at der er et vendetta-lignende forhold hen over Atlanten. For hvornår og mod hvem bliver det næste skud affyret?
Angående banan-sagen bør Danmark arbejde på en række ændringer af EU's regler. Ikke så meget for at få de gule frugter til en lavere pris. Vi kan nemlig ikke forvente at få de 12 kg., vi i gennemsnit hver især spiser om året, billigere ned i indkøbsvognen. De danske engros-priser på bananer er blandt de laveste i EU.
Regeringen og ministeriernes embedsmænd bør især prøve på at slå hul i EU's mure for bæredygtige bananer. Det vil sige bananer, som fremstilles med mindst mulig brug af sprøjtegifte og under rimelige forhold for arbejderne i bananplantagerne. I dag er det meget svært for økologi-interesserede producenter primært i Vestindien at få afsat deres bananer på grund af EU's regler for importlicenser.
I forbindelse med ændringen af EU's bananordning i juni 1998 lovede Kommissionen at komme med et katalog af ideer til, hvordan man kunne fremme bæredygtige bananer. Dette katalog bør Danmark presse på for at få gjort færdig. For der er forbrugerinteresse for bananer, der lever op til grønne (miljø) og røde (arbejdstager) krav.
Hvis producenterne af bananer i fattige lande i Vestafrika og Vestindien skulle blive dårligere stillet ved en ændring de europæiske banan-importregler, så må Danmark arbejde for, at de får en kompensation. De mindre bananproducenter kan ikke på nuværende tidspunkt hamle op med Chiquita, Dole og Delmonte, der effektivt driver store plantager.
Danmark skal støtte sværdslag med USA/WTO for at fremme miljøet, arbejdstager-rettigheder og fattige landes stilling. Ikke for at tækkes protektionistiske interesser i store EU-lande.hai

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu