Læsetid: 3 min.

Bandekrig i Bruxelles

For første gang siden EU-udvidelsen prøvede 25 europæiske lande fredag at blive enige om et fælles budget for 2007-2013. Striden stod mellem rige og fattige lande, og ikke mindst mellem de gamle i EU: Storbritannien mod Frankrig. Tyskland indtog denne gang rollen som mægler
17. december 2005

BRUXELLES - Rige gamle mod fattige nye EU-lande. Sparebanden og moderniseringsbanden mod landbrugsbanden.

Torsdag og fredag stod den store budgetstrid mellem 25 EU-lande. Det var første gang, at alle 25 skulle blive enige om fælleskassen. Ved redaktionens slutning var der endnu ikke nogen resultater. Men der var optimisme blandt stats- og regeringslederne om, at der ville blive enighed mellem de forskellige alliancer.

Det samlede budget så ud til at blive en lille smule større, end landene i "sparebanden" gerne ville have haft den. Og der var lagt op til et kompromis mellem 'moderniseringsbanden' bestående af blandt andet Danmark, Sverige og Storbritannien og 'landbrugsbanden,' hvor Polen og Frankrig havde fundet sammen.

Et gennemgående stridspunkt var den britiske rabat på bidrag til EU's fælleskasse.

"Det er et problem at skære i strukturfondene til de fattige lande for at finansiere rabatter til nogle af de gamle medlemslande. Det er ikke fair, det er en forkert profil, og det skal ændres," var Anders Fogh Rasmussens indledning til topmødet.

Også Sverige, Holland og Østrig havde fået stillet rabatter i udsigt i udspillet fra det britiske formandskab, de betaler nemlig alle mere til EU-budgettet, end de får igen. Derimod var der lagt op til at skære i støtten til de nye EU-lande, de såkaldte strukturfonde, der flytter penge til de fattigste regioner i EU.

Og her kom det andet stridsemne ind i billedet. Det var nemlig ikke kun Anders Fogh Rasmussen, der syntes at et sådant kompromisforslag var unfair. Flere af de nye lande brokkede sig, mest højlydt var polakkerne, der med næsten 40 millioner indbyggere er det største af de nye lande.

Inden topmødet gik i gang, havde briterne uddelt hold-kæft-bolsjer til med ekstra støtte til fem polske, en ungarsk og en tjekkisk region. Men det var ikke nok, i hvert fald ikke for polakkerne. De talte med store, polske bogstaver: Det samlede budget burde være noget større, argumenterede den nye polske ministerpræsident, Kazimierz Marcinkiewicz, der tidligere på ugen havde truet med veto, hvis ikke der var nok til Polen.

Mindre Europa

Dermed rørte han ved det tredje store stridsemne: Hvor mange penge EU i det hele taget skal have. EU-Kommissionen havde regnet sig frem til et budget på 1,14 procent af EU's samlede BNP, mens de spareivrige britere begyndte topmødeforhandlingerne med et forslag på 1,03 procent af BNP.

Det er "mindre Europa og flere europæere" på samme tid, himlede EU-Parlamentets formand, Josep Borrell. Parlamentet har en vis indflydelse, da det har veto-ret over de årlige budgetter. Parlamentet foreslår en budgetramme for de kommende syv år på 1,08 procent af BNP, men Borrell understregede under topmødet, at parlamentet er samarbejdsvillig.

Det britiske EU-formandskab tilbød sent fredag at skære yderligere i den omstridte britiske rabat, inden de 25 regeringschefer atter skulle mødes for at få det enorme EU-budget for 2007-13 på plads.

Samtidig sagde den franske præsident, Jacques Chirac, at landene 'stille og roligt' nærmer sig et kompromis om budgettet.

Fredag følte polakkerne sig forbigået. Det britiske formandskab havde valgt at føre forhandlinger med Frankrig, Tyskland, Ungarn og andre, men ikke med Polen. Ved redaktionens slutning var Polen derfor stadig en joker. Polen og Frankrig havde op til topmødet fundet sammen i en uventet alliance for at bevare landbrugsstøtten. Støtten er budgettets største udgift, og Frankrig får en femtedel af den kage. Polen til gengæld har 18 procent af sin arbejdsstyrke i landbruget, og de er glade for den direkte støtte.

På den anden side af den strid står moderniseringslandene, som britere, svenskere og danskere er iblandt. De vil af med det tunge landbrugsstøttesystem, i stedet skal der investeres i forskning og udvikling for at ruste EU-landene til globaliseringen, understregede både Anders Fogh og den svenske statsminister Göran Persson.

Denne strid blev tydelig i et britisk krav om at revidere EU's budget inden 2013, for at lave om på ikke mindst landbrugsstøtten. Til gengæld krævede franskmændene, at den britiske rabat blev afskaffet efter 2013.

Under forhandlingerne var den nye tyske kansler, den borgerlige Angela Merkel, trådt i karakter som mægler. Kilder fortalte, at hendes kompromisforslag på 0,045 procent af BNP havde fundet opbakning blandt flere lande.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her