Læsetid: 4 min.

Bandens sidste sang

6. juni 1998

"Der er to røster, der taler i mig efter Pouls død. Den ene siger, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre at få den film lavet færdig. Den anden siger, at det skal vi sgu. Og det ville også være helt i Pouls ånd."
Morten Grunwald i BT

EFTER AT DER forleden var landesorg i Dannevang på grund af skuespilleren Poul Bundgaards død, er der i dag krisemøde på Nordisk Film i Valby om, hvad der skal ske med de optagelser, der allerede er lavet til det, der skulle være Olsen Bandens svanesang, nemlig filmen Olsen Bandens sidste stik. Man gætter næppe meget forkert ved at sige, at der vil blive fundet en løsning, således at filmen bliver færdiggjort. For, som man siger i den bizz: "The show must go on." Og hvis Balling, Bahs og Tom Hedegaard sætter sig sammen, vil de snildt kunne strikke en supplerende historie sammen, der passer til optagelserne. Det kræver bare lidt behændighed.
Mand og mand imellem diskuteres allerede på gader og i bodegaer, hvorledes man kan forestille sig, at filmen vil kunne (for)klare savnet af Kjeld, som Bundgaards figur hedder, i de resterende optagelser. Således tales der om, at "man jo bare" kan skrive Kjelds og Yvonnes søn, Børge, ind i filmen, således at denne vil kunne føre sin faders arbejde videre. En smuk tanke, som jo også har sin rod i virkeligheden, idet mange børn bliver det samme som deres far eller mor. Direktørbørn bliver direktører, lægebørn læger, mediefolks bliver studieværter og kriminelles børn overtager i mange tilfælde den sociale arv og bliver selv kriminelle. Information har også et par forslag i denne for vort land så vigtige sag. Det er egentlig slet ikke så indviklet.

MEN LAD os lige repetere handlingsgangen i Olsen Bandens sidste stik. Det er, så vidt vi erfarer, noget med, at Kjeld er kommet på plejehjem, hvor han tøffer rundt i en top-tunet kørestol. En af de kvindelige plejehjemsbeboere er brændt varm på ham, så det er godt, at han hurtigt kan køre væk. Eller hvordan det nu er. Om de andre bandemedlemmer ved vi, at Benny kører taxa (hans figur er på den måde klar til senere genopstandelse i Taxa-serien på DR, smart, ikke, mens Egon Olsen er psykiatrisk patient, og det har han været i 17 år. I al den tid har Olsen-banden ikke lavet et eneste kup.
Nu sker der så det, at Egon kommer med i et talkshow. Han skal fortælle, hvordan det er at være gammel og ensom, men han svarer slet ikke, fordi høreapparatet ikke fungerer. En meget mærkelig udsendelse, som de gamle kammesjukker Benny og Kjeld følger på deres personlige tv. En tv-tekniker fingerer ved høreapparatet, der pludselig virker, hvorved Egon vågner med et spjæt - og flygter. Han opsøges af Kjeld og Egon, og den gamle bande er atter samlet, klar til en ny bedrift: Jagten på Wanderberg-dokumenterne, der kan bringe en masse betydningsfulde personer i fedtefadet. De skal bruge en kittel, en kasket, noget sejlgarn, en hårnål, en hammer, en plastpose, et spillekort, en vandpistol og en pølse.
Premiere: Juledag 1998.

SÅDAN SÅ planen og plottet ud. Indtil forleden... men hvad så nu?
Her er det, at man kunne tænke sig flere løsninger, forskellige for hvert land. Olsen-banden er jo nemlig ikke bare et nationalt, dansk anliggende. Die Olsen-Bande er mindst lige så populære i Tyskland som i Danmark. MDR Fernsehen er faktisk medproducent på denne, den 14. film i Olsen-rækken. Allerede i det gamle Østtyskland var banden kult, idet filmene af regimet blev opfattet som politisk korrekte. Det var jo den lille mands kamp for at overleve i et kapitalistisk samfund. Mächtig gewaltig, Egon (Skidegodt, Egon) blev hurtigt et mundheld. Først senere kom Vesttyskland med. Panzerknackerbanden blev også her et hit. Poul Bundgaard blev vist ligefrem udnævnt til æresborger i en tysk by, og i Rostock blev Olsen-banden opført som teaterstykke.
Hvad med at lade Kjeld have en fortid som dobbeltagent i Stasi og FET, en fortid, der nu indhenter ham? Han bliver udnævnt til chef for det forenede Tysklands spionstyrker, en ny, mere omfattende Markus Wolf. Eller osse hopper han simpelthen af? Begge dele ville være oplagt.

I SVERIGE, hvor Olsen-banden hedder Jönssonsligan, og - ligesom i Norge - blev lavet som re-make med populære, lokale skuespillere, kunne man lade Kjeld fare vild under en skovtur med plejehjemmet og forsvinde ind i de store skove. En planlagt forsvinden. Hvorefter han kunne genopstå som dropskoger i Eskilstuna. Hvilket naturligvis blot var et skalkeskjul, idet han i virkeligheden var godfather for hele spritsmuglerbranchen og hjemmebrænderivirksomheden tilsammen. Kan De se det for Dem?
Nå, ikke...
I Norge, hvor Olsen-banden trods alt det norske fortsat hedder Olsen-banden, kunne Kjeld forsvinde ind i et fjeld. Han kunne så genopstå som Dovre-gubbe med kontakt til Alien-miljøet. Han kunne tøffe rundt i bjergene på sin kørestol, der uventet ville lette og flyve ud i den femte dimension...Altsammen fjernstyret af Egon Olsen via høreapparatet. Og i den danske version kunne Kjeld forsvinde med en kæmpestor jordmortaske ned i det store hul, der er inde i Skatteministeriet, og Ole Stavad kunne dukke op, grøn i hovedet, og...
Øh...
Måske skulle man alligevel overlade til filmfolkene på Nordisk selv at udregne deres plot. Måske er det ikke så ligetil endda.
Bjørk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu