Læsetid: 3 min.

Bangeland Amerika

25. juni 2002

USA er godt på vej til at blive et terroriseret land i disse dage. Rædselsslagne, bange og angste spekulerer befolkningen på, hvor den næste trussel fra al-Qaeda nu kommer fra. For der synes ingen ende på dem.
Snart sagt hver eneste måned har regeringen i Washington udsendt mere eller mindre specifikke advarsler om terrortrusler. De har deres virkning. I går efterlyste Washington Post f.eks på lederplads yderligere oplysning til befolkningen om, hvordan den bedst forholder sig i tilfælde af et angreb. Det nærmer sig koldkrigstidens prøvealarmer i skolerne, beskyttelsesrum i kældrene og velpolstrede lagre med langtidskonserves – hvis atomangrebet fra Sovjetunionen nu skulle komme.
Men er der hold i truslerne? Rundt omkring er der begyndt at blive stillet spørgsmålstegn ved, om den amerikanske regering ikke overdriver, når den evig og altid sender advarsler ud. Nogle af dem er så generelle, at de reelt er meningsløse. For eksempel kom der på et tidspunkt en advarsel om, at et angreb mod boligblokke var på vej. Hvordan skal nogen kunne beskytte sig mod det, når man ikke ved, om det er i Boston, Salt Lake City eller San Diego, endsige i hvilket kvarter?
Britiske efterretningsfolk har til dagbladet The Guardian udtalt, at de mange upræcise eller overdrevne advarsler kun tjener til at fremme panik og give terroristerne gratis propagandasejre. De kritiserer også de amerikanske myndigheder for at være for hurtige ude med anklager, der måske ikke er så vel funderede, når det kommer til stykket. Et eksempel er Abdullah al-Muhajir – eller Jose Padilla, som hans fødenavn lyder – hvis arrest blev præsenteret som en større sejr i kampen mod terror. Den amerikansk-fødte al-Muhajir havde angiveligt været på nippet til at eksplodere en radioaktiv bombe. Senere viste det sig, at ideen kun var på ’planlægningsstadiet’.

DET er nemt at kritisere på denne måde – udefra. Det var ikke Londons Canary Wharf eller Downing Street, der blev fløjet i stumper og stykker sidste september. Det er ikke svært at forstå, at amerikanerne har en langt mere konkret fornemmelse af at være truet. Og det er for folk uden en direkte adgang til beslutningsprocessen i al-Qaeda ikke til at vide, om de mange trusler faktisk er reelle eller ej.
Men det er muligt at vurdere, at der er en reel fare i at råbe ’ulven kommer’ så mange gange, at folk holder op med at høre efter og glemmer årvågenheden. Lige sådan er der en reel fare – denne gang for myndighedernes troværdighed – i at fremstå, som om de drager forhastede konklusioner og ligefrem spekulerer i terrortruslen.
Flere kommentatorer – også i USA – har f.eks. noteret sig, at oplysningen om Abdullah al-Muhajirs arrest for den påståede plan om den ’beskidte bombe’ kom på samme tid, som der var kraftig offentlig kritik af den måde, som efterretningstjenesterne i USA samarbejde på. Eller rettere, den måde de netop ikke samarbejdede på.
Ved præsentationen af al-Muhajirs arrest lagde John Ashcroft, USA’s justitsminister, stor vægt på at fremhæve, at den netop var resultatet af en fortrinligt samarbejde mellem CIA og FBI. Og præsentationen af al-Muhajir-sagen kom en hel måned efter, at han faktisk var blevet arresteret. Hvorfor denne forsinkelse, hvis ikke for at kunne bruge hans sag til at imødegå kritikken af CIA og FBI med?
Det lugter lidt af mediemassage og politikmageri for et hjemligt publikum.

AL-QAEDA kan udnytte den amerikanske regerings måde at håndtere organisationens trusler på. Som nu i den seneste al-Qaeda-video, der blev sendt på Al-Jazeera tv-stationen. Her sagde en talsmand, Sulaiman Abu Ghaith, med direkte adresse til de mange advarsler, at »disse advarsler blev kun udsendt for at aflede opmærksomheden fra beskyldningerne om, at præsidenten var klar over operationen den 11. september og for at aflede opmærksomheden fra de økonomiske problemer i USA«.
Millioner af mennesker vil se det program. Og nogle af dem vil tro på det.
»Vi vil slå til, når det passer os,« lovede Sulaiman Abu Ghaith.
Det er lige før, de kan spare sig den umage. Store dele af den amerikanske befolkning lever allerede i en tilstand af frygtsom bekymring. Og den amerikanske regering løber en klar risiko for at bidrage til at sprede denne fornemmelse ved at fremstå som om, den tager sig friheder med fakta og jonglerer med sin troværdighed på et tidspunkt, hvor befolkningen netop har brug for at kunne stole på, at regeringen vitterlig gør, hvad den kan, for at komme reelle trusler til livs.

beb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her