Læsetid: 3 min.

Bangemannsunion

3. juli 1999

SANTERS kommission burde være fyret på gråt papir for længe siden. Den har klæbet sig til taburetterne i Bruxelles, selvom den allerede i marts måned 'gik af' i kølvandet på vismandsrapporten om dens nepotisme, magtmisbrug og administrative inkompetence. Og i torsdag kunne Jacques Santers kollegiale klub ikke snøvle sig sammen til at fordømme den tyske EU-kommissær Martin Bangemann, der i utide har sagt ja til en ledende stilling i den spanske telegigant, Telefónica.
"Det lugter af korruption, og det er utilgiveligt," som lederen af den socialistiske gruppe i Europa-Parlamentet, Pauline Green har sagt. Og de europæiske socialdemokratier - herunder statsminister Poul Nyrup Rasmussen - udsendte i går en skarp fordømmelse af den tyske kommissær.
Den 64-årige Martin Bangemann var indtil torsdag øverste ansvarlig for EU's regulering af det europæiske marked for telekommunikation. Siden 1995 har han været involveret i ni sager - hvoraf to endnu er uafklarede - der vedrører Telefónica. Han har været kommissær siden 1989, og i sin tid var han hovedansvarlig for EU's liberalisering af telesektoren, der giver giganter som Telefónica bedre plads til at boltre sig på.

ALT ANDET lige er det godt, at Kommissionen i torsdags overdrog Bangemanns portefølje til den dygtige konkurrencekommissær Karel van Miert, men det er beklageligt, at Santers 'bangemænd' - i misforstået kollegialitet - afstår fra at føre en retssag imod den tyske kommissær ved EU-domstolen i Luxemborg. Unionstraktatens artikel 213 fastslår, at kommissæren under og efter sit embede er forpligtet til at optræde med "hæderlighed og diskretion". Bangemanns beslutning er ikke præget af diskretion. Han blander private og offentlige interesser sammen. For egen vindings skyld har han forhandlet med og er blevet ansat i en virksomhed, han skulle føre tilsyn med - han burde inden være trådt tilbage som kommissær. Derfor burde der føres retssag mod bangemanden og gerne med den konsekvens, at han mister en del af sin kommissærpension på over 1 million kroner om året. Med et nyt job hos Telefónica burde han klare sig med de 60 procent af sin hidtidige kommisærløn, som han har ret til.

CHAMPAGNESMILET bredte sig i ansigtet på Telefónica-chefen Juan Villalonga, da han i onsdags i Madrid offentliggjorde sit politiske 'kup' og sagde, at Bangemann er "Telefónicas Ronaldo". Telefónica ekspanderer internationalt og har købt aktier i en række tele- og medievirksomheder i Europa og i La-tinamerika. Og Bangemann, der slæber rundt på mindst ti års 'forretningshemmeligheder' om de europæiske teleselskaber, passer perfekt ind i den ambitiøse vækststrategi.
Bangemann er en dygtig forhandler, men hans korpus giver ikke umiddelbart associationer til fodboldspilleren Ronaldos eksplosioner på grønsværen, for tyskeren er kendt for at være lidt af en dovendidrik med den største pjækprocent i Kommissionen. Han er ikke altid lige vederhæftig. På et tidspunkt anlagde et schweizisk firma sag imod ham for at kræve små 25.000 kroner for et foredrag, han ikke var dukket op til. Den grådige Bangemann har som andre kommissærer - ingen nævnt, ingen glemt - givet fanden i reglen om, at kommissærer ikke må kræve foredragsho-norar.

KULTUREN MÅ ÆNDRES, og der må gøres op med nepotismen og de uregelmæssigheder, der har præget den svage Santer-kommission. Romano Prodi, der til september - endelig - overtager formandsposten i Kommissionen, lover at rydde op, så der ikke opstår nye Bangemann-sager. Prodi vil fornuftig nok have en håndfæstning fra det nye hold kommissærer, som han i disse dage forsøger at sammensætte. Men han er løbet ind i uforudsete problemer. Han er raget uklar med den tyske forbundskansler Gerhard Schröder, der kræver såvel en socialdemokratisk som en grøn kommissær. Og samtidig truer den største gruppe i Europaparlamentet - de kristelige demokrater - med at nedlægge veto mod den nye kommission. Prodi har foreløbig kun to fuldblods-kristelige demokrater på sit hold- den østrigske genganger Franz Fischler og spanieren Loyola de Palacio - og det er for lidt, mener de kristelige demokrater i Parlamentet.
Begge parter har ret. Det vil være forfriskende med flere grønne kommissærer i EU til at formulere en politik, der hæver sig op over snævre industriinteresser, og som endnu ikke er ramt af den grådighed, ældre levebrødspolitikere har det med at tilegne sig. På den anden side er det tvingende nødvendigt, at Prodis hold har en bred politisk autoritet og ikke rager uklar med den største gruppe i EuropaParlamentet, blot for at please de socialdemokratiske ledere. Det ville være en klar recept på endnu en svag EU-kommission - og være skæbnesvangert for Europa.bjm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her