Læsetid: 4 min.

Bankboksen uden nøgle

Hvordan får den menige afghaner brød i munden uden at dyrke opium? Det nærliggende svar er at udnytte landets betydelige naturrigdomme i en langsigtet politisk strategi
2. november 2006

"Afghanerne lever på en bankboks fyldt med ufattelige rigdomme. Men de har ingen nøgle". Baggrunden for dette afghanske ordsprog er Afghanistans naturrigdomme, der indtil nu stort set har ligget uunyttede hen: Ædelstene som lapis, smaragd og azur. Marmor, kul, olie og gas, samt værdifulde metaller som guld, platin, kobber, zink, titanium, uran og jern. Hertil kommer et rigt dyre- og planteliv.

Den manglende udnyttelse skyldes bl.a. landets placering på det asiatiske kontinent med vanskelig adgang til verdensmarkedet.

Hvis det internationale engagement i Afghanistan skal have vedvarende mening, er det bydende nødvendigt, at afghanerne øjner muligheder for økonomisk fremgang ved hjælp af andet og mere end opiumsproduktion.

En ny, økonomisk politik kunne bygge på en samlet plan for udnyttelse af landets naturressourcer, så det også kommer afghanerne til gode. Udnyttelse af naturrigdomme såsom ædelstene, guld, kobber og kul har tidligere fundet sted i mindre skala. Men systematisk udnyttelse blev først forsøgt i 1960'erne. I 1970'erne opdagedes der store mineralrigdomme, og nylige analyser fra USGS tyder på store oliereserver.

Overblik over ressourcer

Sovjet forsøgte under invasionen at tilegne sig rigdommene, eksempelvis naturgas gennem en gasledning over Amu Darya, der dog til sidst blev afskåret af krigshandlingerne. Efter Sovjets tilbagetrækning ophørte stort set udvinding af ædelstene, olie og gas.

I 1990'erne forsøgte USA så at slå en handel af med Taleban for at få bygget en gas- og olieledning fra Turkmenistan gennem Afghanistan og videre til Indien. Planen lever fortsat i bedste velgående. Desværre går ruten gennem det sydlige Afghanistan, hvor Taleban står stærkt, hvorefter den skærer gennem Pakistans Baluchistan provins, hvor der også er oprørstendenser.

Udlandet har derfor nok interesseret sig for Afghanistans rigdomme, men med et noget snævert perspektiv. I stedet for at tage udgangspunkt i den samlede mængde ressourcer og spørge, hvad der er bedst for afghanerne, fokuserer man på olie og gas, der er afhængig af en af de transportformer, der er lettest at genere, nemlig rørledninger.

Første trin i en ny strategi bør derfor være etablering af et samlet overblik over ressourcerne. Et vist overblik findes allerede. Men supplerende geologiske undersøgelser er nødvendige, bl.a. boringer. Her har Danmark gode muligheder for at deltage, bl.a. via Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), der vil kunne trække på erfaringerne fra Grønland, hvis geologi ligner Afghanistans.

Næste trin er en prioritering af, hvilke ressourcer der bør satses på, og i hvilken rækkefølge. Hvor lette er de at udnytte, giver de umiddelbart afkast, er de placeret i et stabilt politisk område, giver de lokal afsmitning, er de lette at bringe til verdensmarkedet? Umiddelbart taler meget for at starte i den centrale del af Afghanistan, idet den både er politisk stabil og med betydelige naturressourcer. Med produkternes adgang til verdensmarkedet er vi er fremme ved hovedproblemet.

Transport-problemet

En nærliggende transportform er luftvejen. Lufthavne findes jævnt fordelt over hele Afghanistan og er forholdsvis lette at beskytte. Ædelstene og ædelmetaller vil derfor allerede nu kunne transporteres ad luftvejen, idet deres værdi opvejer de større omkostninger.

Andre typer produkter kræver landtransport - mest nærliggende gennem Iran eller Pakistan mod Det arabiske Hav. Men ingen disse ruter er uden problemer. Der arbejdes ganske vist i øjeblikket på en togforbindelse mellem Iran og Herat i det vestlige Afghanistan. Men bør Iran kontrollere en sådan? Næppe uden alternativer.

Transport gennem Pakistan støder på historiske vanskeligheder. Afghanistan havde i 1800-tallet direkte adgang til Det Arabiske Hav. Den nuværende grænse mod Pakistan kaldes Durand-linien efter den fred, der blev påtvunget af englænderne i 1893, og som afgav det, der i dag er de vestlige og nordlige provinser af det nuværende Pakistan.

Ifølge Durand-aftalen skulle områderne gives tilbage til Afghanistan i 1993, hvorved Afghanistan igen ville have adgang til havet. Tilbageleveringen er aldrig blevet til noget. Tværtimod har Pakistan flere gange - uden held - søgt aftalen forlænget.

Ændring af grænserne er næppe realistisk. Men baggrunden taler for, at man imødekommer afghanske interesser i adgang til verdensmarkedet. Med pakistansk accept vil transport kunne foregå bl.a. via Indus-floden, alternativt gennem ørkenen i Helmand og Kandahar provinserne. Men også her er man for at undgå en varig militær tilstedeværelse nødt til at etablere regional forståelse.

Når først værdierne er fremme ved havet, er der en lang række havne til rådighed. Tilfældigvis er der også her en dansk vinkel, idet A. P. Møller-Mærsk i disse år engagerer sig i området. De stigende militære problemer i Afghanistan viser ikke kun, at styrkerne er underdimensionerede til opgaven. Men også, at den politiske og økonomiske strategi bør gentænkes. En patient, der bliver mere syg af sin medicin, skal ikke have mere medicin. Han skal have en anden slags medicin.

Og hånden på hjertet: Er det ikke mere i tråd med danske idealer aktivt at støtte en ny økonomisk politik, end at danske soldater mister liv og lemmer for en haltende strategi? En samlet plan for udnyttelse af Afghanistans naturressourcer kan vise sig ikke blot at være nøglen til fred, men også afghanernes nøgle til egen fremtid. Lad afghanerne finde deres nøgle.

Mohammad Birooni studerer geologi ved Københavns Universitet og kom til Danmark i 1999 som afghansk flygtning efter tidligere at have siddet fem år i fængsel under den sovjetiske besættelse.

Poul Holm Andreasen er teknologidirektør, mag.art. & cand.mag., med en fortid inden for bl.a. freds- og konfliktforskning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu