ALDRIG SÅ snart var blækket tørt efter Ulla Rüths kronik i Politiken, hvori hun forudså en fusionering af tv-programmerne Pengemagasinet og Kulturjournalen, førend konvergensen skinnede tydeligt igennem i et program søndag på DR 2. Man havde fået nogle teaterfolk til at reklamere for BG Bank, men først skulle de lade, som om de fik overrakt nogle priser.
Årets Reumert hed programmet, sendt fra Folketeatret. Konceptet er inspireret af tilsvarende priser for film (Oscar) og tv (Emma), blot med den forskel, at her havde man navngivet prisen i forhold til efternavnet (Reumert) og ikke fornavnet (Poul).
Dog var det ikke sådan, at man i henhold til Oscar-konventionen af 1929 skulle sige tak til forældre, bedsteforældre, børn, svigerbørn og børnebørn foruden producent, instruktør, kolleger og hele holdet. Selv i Hollywood er det blevet for meget, at disse takker fyres af hurtigere, end et ur kan sige tik, og man har indført tidsbegrænsning på 45 sek. Men i den københavnske teaterversion var man ganske åbenbart instrueret om, at det var vigtigt, at man sluttede med ordene:
Og så vil jeg også gerne sige tak til BG Bank for prisen...
DET GIK nydeligt. Hvis man kom ind midt i programmet, kunne man f.eks. opleve at høre operachef Kasper Holten takke for en teaterpris for sin opsætning af Hamlet og slutte med ordene:
Og så vil jeg også gerne sige tak til BG Bank for prisen...
Eller man kunne høre en meget bevæget prismodtager, Jannie Faurschou, fortælle om de personlige omkostninger, der havde været ved at spille med i et stykke af Lars Norén (som at sidde fast i en elevator mellem to etager).
Hun takkede sine kolleger, fordi »I er så smukke, også på vrangen«, og hun gjorde det så overbevisende og medrivende, at man måtte imponeres over den teknik, hvormed hun pludselig svingede over og kontrapunktisk med den største selvfølge afleverede udgangsreplikken:
Og så vil jeg også gerne sige tak til BG Bank for prisen...
MAN BLEV som tv-seer også slået af den tilsyneladende improviserede måde, uddelingen af Reumert-priserne fandt sted på. Dette er netop noget af det sværeste: Bag det tilsyneladende spontane, gemmer sig ofte det allermest indstuderede.
Således kræver det mange års erfaring at kunne tale i munden på hinanden, en kunst, arrangementets to værter, Lisbeth Dahl og Flemming Enevold, på et tidspunkt demonstrerede, at de beherskede til fulde.
For at understrege det hygsomt familiære, det charmerende uprofessionelle, havde man sørget for, at flere ting ligesom ikke fungerede, så som at en af prismodtagerne ikke var til stede, ligesom en ung musicalsangerinde fik lov at synge, uden at man kunne høre en lyd i det båndede indslag.
TAK, OGSÅ herfra, til BG Bank for et så gennemarbejdet tv-show, og tilbage til Ulla Rüth, som i sin kronik (20. april) havde flere ideer til indslag i et tv-fusionsprogram for kunst og erhvervsliv: Vil Mund- & Klovsygen påvirke dansk installationskunst på længere sigt? Skyldes Danske Banks konservative kunstindkøb et fald i Dow Jones-indekset? Og hvad mener Mogens Rubinstein og Adrian Hughes om kursen på Per Kirkeby-aktien?
DET ER jo så fint, at kunstnere får penge for deres arbejde og priser for det særligt bemærkelsesværdige, og det er jo så fint, at erhvervslivet yder en skærv. Men, kære BG Bank, var det end godt, så kan det blive endnu bedre.
Man kunne jo instruere prismodtagerne om at indlede taksigelserne med en tak til BG Bank. For hvorfor skal prisernes egentlige anledning gemmes ydmygt til sidste sætning?
Den anden mulighed er, at værterne f.eks. ved indledningen af hele arragementet fremsiger en fælles tak til BG Bank en gang for alle, så hver enkelt prismodtager ikke behøver at understrege det, og så hver enkelt af seerne ikke behøver at være i tvivl om, hvorvidt de ser en udvidet reklamespot eller en transmission fra en prisuddeling. Bare et tip.
Og efter at man nu har vist med hvilken overlegenhed, man kan iscenesætte et uprofessionelt show, så det hele virker så glimrende tilfældigt, kunne man til næste år eksperimentere med at foregive at møde uforberedt og derpå lade som om, man har tænkt over arrangementet på forhånd.
Hvilket givet vil være en stor overraskelse for de, der har overværet uddelingen dette års Reumerter, hvor den befriende kulmination kom, da dramatikerprisens modtager, Nikoline Werdelin, sendte en personlig hilsen fra sin bank, Unibank, til BG Bank.
