Læsetid: 10 min.

Barcelona scorer på fusion af it og kultur

Med en snart 20 år gammel visionær strategi som afsæt satser Barcelona på fusion af kulturel produktion og @-virksomheder - og høster nu frugterne. Byen strutter af katalansk stolthed, ny infrastruktur og alverden strømmer til som investorer og turister
12. april 2007

Fra klippen Montjuïc i Barcelonas centrum er udsigten storartet. Midtfor den gamle by med Ramblaen. I baggrunden den store ternede flade af 110 x 110 meter blokke, der er så karakteristisk for Barcelona.

I det fjerne står Jean Nouvels Torre Agbar (Barcelonas Vandforsynings hovedkontor, red.) som en 'cigar' i en sværm af kraner i den nyeste nordøstlige del af byen ud mod havet, der nu kaldes @22Barcelona.

Det er tydeligt, at Barcelona har fået sin del af Spaniens vækstrate på 3,5 pct. Oppe fra ligner Barcelona sig selv, men inden i den velkendte skal sker der store ting.

Barcelona er selvbevidst og ser sig selv som en katalansk by, der mere er en global metropol end blot en by i Spanien.

Indtil Francos fald i 1975 blev Barcelona og den katalanske kultur og selvstændige sprog holdt nede.

Derfor satte afviklingen af Franco-regimet og mere autonomi til Katalonien gang i Barcelona.

I første fase handlede det om en politisk demokratisering af byen og kulturlivet. Bydelene blev forsynet med kulturelle og sociale faciliteter. Som en del af denne strategi blev mange pladser ændret til byrum for folkelige udfoldelse. Næste fase var overvejende strukturel og økonomisk med et skifte fra industri- til serviceby. Bystyret ville kickstarte Barcelona med store projekter, især OL i 1992, og efterfølgende satse på en kulturel infrastruktur med adskillige nye museer og universiteter.

Sidste fase mellem 1996 og 2004 var perioden, hvor Barcelona satsede på to ben. Det ene var at gøre kultur til motoren i byens udvikling.

Det andet var at etablere forbindelsen mellem kulturel, økonomisk og teknologisk udvikling, hvilket især sker i @22-området, som vi kommer tilbage til.

La Rambla 99

Den 22. december 2006 vedtog bystyret sin ny strategiplan for kultur: Barcelona strategic plan for culture.

Palau de la Virreina ligger på La Rambla 99. Ind ad porten og til højre ligger Institut de Cultura de Barcelona (ICB). Det er Barcelonas ambitiøse kulturforvaltning, som har en stærk position.

Esteve Caramés, der varetager instituttets internationale anliggende, fortæller:

"Målet med den nye strategiske kulturplan er at videreudvikle den kulturelle dimension i byens politik - i alle vores sektorer. Med afsæt i den gamle plan har vi fået gode museer, kulturelle centre og teatre, og vi har fordoblet antallet af biblioteker fra 21 til 42 på 10 år. Kulturen har fået en central plads i den fysiske udvikling af byen og spiller en stor rolle i den økonomiske og teknologiske udvikling af Barcelona."

Nedenfor ICB's vinduer fylder turisterne godt op på Ramblaen. I flere år har den årlige vækstrate med turister i Barcelona været på 13 pct. i gennemsnit.

"Men vi vil ikke være en tom by af kulisser med mange turister," fortæller Esteve Caramés.

Derfor har den nye strategiplan fokus på at øge den kulturelle produktion.

"Planen lægger vægt på, at kulturen skal være et slutresultat - og ikke blot et middel for en økonomisk politik eller en reklamestrategi, som det ses i mange store byer for tiden. Selvfølgelig giver kulturen økonomiske eller imageskabende fordele, men det er på tide at gøre kulturen til selve formålet."

Derfor baserer Barcelonas nye kulturplan sig også på en Agenda 21 for kultur, der er vedtaget af 100 byer, og som Barcelona promoverer.

Agenda 21 for kultur sætter kulturen i centrum for en bæredygtig politik for byerne, og indeholder anbefalinger til håndtering af kulturpolitik på lokalt niveau.

"I denne ånd har kulturplanen tre indsatsområder: For det første skal vi understøtte borgernes kulturelle forhold i forhold til produktion og deltagelse i byens kulturelle liv. For det andet, og i sammenhæng med dette, skal produktionen i den kulturelle sektor med institutioner, professionelle foreninger, medier, kritik med videre udvikles. Ud af dette opstår det tredje lag som er kvaliteten i kulturen og det ekstraordinære," fortæller Esteve Caramés, der fremhæver, at der er stor opslutning til kulturstrategien.

"Det er afgørende med et solidt ejerskab til strategierne. I Barcelona plejer vi at gøre, hvad der besluttes. Sådan kan Barcelona udbygge sin førerposition som kulturby," understreger Caramés.

Barcelona har ellers været kendt som de store projekters by. Den sidste store satsning med det såkaldte Forum 2004 blev ikke helt den succes, byrådet havde drømt om. Nu vægtes de kulturelle miljøer i byen og kvaliteten i produkterne.

Husk også den lille skala

"Den lille skala i forhold til borgernes hverdags liv i bydelene er vigtig, det har vi f.eks. lært af vores succes med de nye biblioteker. Borgerne skal have mulighed for at udveksle og afprøve deres talenter. Vores rolle er at understøtte levende og atmosfæreskabende aktiviteter, som jo er værdsatte. Når vi tildeler støtte lægger vi vægt på dette sociale aspekt og på dannelsen af netværk. På denne måde kan der udløses mange ressourcer i folk, blot vi viser dem tillid og giver dem ansvar. Dette er essentielt og vil bidrage til realisering af den samlede kulturstrategi for Barcelona."

"For at øge den kulturelle produktion er der behov for nye centre i form af laboratorier, hvor kunstnere og kreative erhverv inden for alle grene kan mødes. Og som noget vigtigt, skal der være tilknyttet uddannelsesmuligheder, for at tilføre stedet en ekstra impuls. Vi er stærke i design, men mangler f.eks. musikskoler," siger Esteve Caramés, der ikke lægger skjul på, at de på Institut de Cultura de Barcelona (ICB) tænker meget over, hvordan de skal gribe de nye centre an, fordi der er stor risiko for at køre frem med gårsdagens løsninger.

"Vi er klar over subkulturernes værdi. Men vi har også set det nye globale fænomen, hvor forbløffende mange unge kreative laver virksomheder. De arbejder digitalt og distribuerer via nettet med utallige samarbejdspartnere i skiftende konstellationer. Adskillelserne mellem kunst, teknik og information blødes op. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan stimulere dette fænomen i vores 'laboratorier', fordi de kreative iværksættere har brug for en ny type miljø og rammer."

Skifter hjerne halvdel

I Barcelona er de klar over, at tingene skifter hurtigt. I de overordnede strategiplaner tales om et skift "fra den venstre hjernehalvdel til den højre - fra vidensøkonomi til kreativ økonomi".

Det konstateres, at kreativitet er blevet en nøglekompetance for virksomhederne.

"Vi så, hvordan globaliseringens kræfter påvirkede bil- og elektronikindustrien, alligevel forventede alle, at vidensøkonomien ville vare evigt. At vi i den vestlige verden med de store universiteter, laboratorier og en moderne virksomheds kultur vil være en stor nok styrke til at fastholde denne position. Imidlertid viser det sig, at nu er også viden blevet en handelsvare, ligesom alt andet."

Vægten forskydes nu fra teknisk innovation og produktudvikling til medier, miljø samt design af produkter til et varieret marked.

Derfor lægger Barcelona vægt på at blive en by, der bryder med konventionerne gennem en fusion af viden, kunst, kultur, økonomi, teknologi og sociale visioner.

Livskvalitet i byen er blevet en afgørende økonomisk faktor, fordi det i den kreative økonomi er virksomhederne, der følger talenterne - og ikke omvendt.

Lige nu er den nye bydel @22Barcelona i forlængelsen af den store tværgående avenue Avinguda Diagonal den største satsning.

Et gammelt byområde med traditionelt små virksomheder og fabrikker omdannes til et integreret miljø med forskning, kultur, erhverv og boliger.

Det skal - er allerede ved - at være stedet, hvor Barcelonas ambition om en stærk position inden for medier, audio, design og miljø realiseres.

Mere end 200 virksomheder og institutioner og flere luksushoteller er allerede flyttet ind eller vil etablere sig i området. @22 er ejet af kommunen, men kan agere selvstændigt.

@22Barcelona ligger i bydelen Poblenou på hver side af Avinguda Diagonal i det nordøstlige Barcelona.

Allerede i 1870 var det helt udbygget med industri, og blev kaldt det katalanske Manchester. Mange virksomheder blev nedlagt eller flyttede ud i 60'erne og 70'erne.

"Området lå blot og ventede på, at der skulle ske noget. Presset fra grundejerne voksede. De ville især bygge boliger, fordi det var dér, pengene lå. Det udløste protester fra beboerne, fordi de ønskede at bevare arbejdspladser og mange af de fantastiske industribygninger, der var en del af deres historie og bydelens identitet. I 1999 besluttede byrådet, at kerneområdet for Barcelonas industrielle periode også skulle være dér, hvor byens fremtidige avancerede erhvervsudvikling skal foregå," fortæller Xavier Grácia Romero fra @22bcn's informations- og markedsføringsafdeling.

Fra 22a til @22

Området ændrede status fra a22Barcelona - som betød industriel anvendelse - til @22Barcelona, der betyder anvendelse til vidensintensive erhverv.

Området ventes, at få op til 130.000 nye arbejdspladser, svarende til ca. 40 pct. af arbejdsstyrken i København.

200 hektar jord er under omdannelse og kan rumme 3,2 mio. kvadratmeter til innovative aktiviteter med uddannelse, forskning, erhverv og kultur samt 800.000 kvadratmeter til boliger, service m.v.

"@22 udvikles på basis af en ny type byplanlægning. Vi har udviklet et koncept, der fremmer interaktion og kompleksitet, hvilket er et brud med industrialismens zoneplanlægning. For os er fleksibiliteten afgørende," forklarer Xavier Grácia Romero fra @22bcn's informations- og markedsføringsafdeling og tilføjer: "Bystyret ser udviklingen af @22 i et globalt perspektiv. Det kan kun lade sig gøre, hvis aktørerne er med til at skabe byen, så bliver den også et aktiv for dem. På denne måde kan der skabes en god spiral. Nøglen er interaktion, fordi byer i dag er fora for udveksling af ideer. Derfor er aftaler og samarbejde med investorer og grundejere den vigtigste metode til at regulere og skabe de bymæssige kvaliteter vi ønsker".

Organisationen @22Barcelona, sidder ikke på hænderne og venter. Det er hele tiden nødvendigt at udvikle nye typer samarbejder mellem universiteter, virksomheder og myndigheder. Trods kommunen som øverste myndighed, har de autonomi.

Byen som fælles aktiv

"Det er en stor fordel, at vi har denne selvstændighed, fordi det bliver meget nemmere at tage initiativer, og at agere i forhold til de mange forskellige parter, der er involveret i @22 projekter. Det er meget mere fleksibelt Fleksibilitet, end hvis vi var en direkte del af kommunen, der dog stadig har det allersidste ord. Byrådet er dog meget opsatte på at realisere hele projektet på grundlag af @22-konceptet, så der er ingen problemer".

Der er dannet en forening af aktører i bydelen, der organiserer konferencer, kulturarrangementer etc. og danne mødesteder på tværs af virksomheder, institutioner og foreninger. Igen er nøgleordet interaktion, også i forhold til det øvrige bysamfund.

Virksomheder inden for it laver computer- og internetkurser for pensionister. For at kunne tiltrække en international arbejdsstyrke har skolerne nu engelsk som hovedsprog ved siden af katalansk og spansk.

Skolerne kan anvendes af alle, der bor i denne del af Barcelona.

For at stimulere en udvikling med @22-aktiviteter kan grundejerne kun udnytte deres bygge-ret fuldt ud, hvis de etablerer denne type aktiviteter. For at sikre et socialt indhold og variation, skal de private grundejere afstå en tredjedel af deres grund til kommunen. Dette område anvendes til grønt område, sociale boliger og til service, skoler, børnehaver, biblioteker etc.

Ved at blande uddannelse, forskning og virksomheder i hybride miljøer styrkes videnoverførslen mellem dem. Der er dannet flere dynamoer på denne måde, f.eks. Barcelona Media Park med audiovisuelle virksomheder og universitet, som skal være et referencepunkt i EU for informations- og kommunikationsteknologi.

Barcelona Technologi and Business Campus er et andet fælles projekt mellem myndigheder og de katalanske universiteter inden for vandteknologi, energi, mobilitet, arkitektur og byplanlægning. Der bliver etableret et nyt center for design, arkitektur og mode.

Om de bymiljømæssige kvaliteter kommer til at stå mål med ambitionerne er endnu uklart. Men noget kunne tyde på, @22-bydelen kommer til at lide under en planlægning, der er for stram og for færdig. Der er ikke meget plads til brud og improvisationer, hvilket understreges, at de høje ejendomspriser byfornyelsen efterlader.

Under pres

Mange byer erklærer sig som kreative byer - eller metropoler. Næppe nogen by i Europa har satset så omfattende på kultur som en integreret del af byens udvikling. De seneste år også med kulturen som et mål - og ikke kun som et middel. Andre byer - der har satset på spektakulære projekter, uden at udvikle kulturen til en naturlig del af byens liv - vil tabe.

@22 har som elitært projekt indbygget nogle svagheder, så både Esteve Caramés og Xavier Romero er enige om, at det er et problem, hvis kunstnere og kreative iværksættere ikke har råd til at blive en del af den kreative by. Udfordringen for Barcelona er, at byen på én gang vil være den kosmopolitiske top-fem metropol i Europa for udenlandske investeringer og så samtidig udvikle den katalanske identitet. Mens byernes udvikling tidligere var båret af rationalitet og produktion, så er kulturen i dag blevet en nødvendig og styrende del af deres udvikling.

Peter Schultz Jørgensen er arkitekt og byplanlægger

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her