Læsetid: 3 min.

De er bare imod

15. februar 2001

»Et vigtigt kendetegn ved markedsøkonomien er dens amoral. Efter min mening udgør markedsfundamen-talisme i dette historiske øjeblik en større fare for det åbne samfund end socialismen, som er miskrediteret, mens markedsfundamentalismen triumferer.«
George Soros, storspekulant, i bogen The Crisis of Global Capitalism, 1998

LØRDAG DEN 24. februar mødes 1.000 mennesker på Sct. Annæ Gymnasium i København for at tage de første fælles skridt mod en dansk afdeling af den internationale ATTAC-bevægelse. Allerede inden da får de modspil. En kreds af personer fra det liberale Danmark har ladet meddele, at de samme dag vil præsentere Mod-ATTAC, »et forsvar for det åbne samfund.« Blandt initiativtagerne er de konservatives Brian Mikkelsen, de radikale Lars Kaspersen og Anders Thomsen samt Venstre-politikerne Rikke Hvilshøj og Jens Rohde. De går til angreb på det ATTAC, der – med Rohdes ord – vil bekæmpe globalisering og »genindføre stalinisme.«
For de mange hundrede ATTAC-aktivister, der er ved at skabe lokalgrupper rundt om i landet, kan det føles kreperligt, at man nu skal til at dele taletid i ethvert tv-indslag med en lille håndfuld liberalister. I virkeligheden bør de byde Mod-ATTAC velkommen. For intet er bedre end at blive udfordret og presset til at udvikle sine argumenter og skærpe sine analyser. Og når det nyliberale standpunkt får mund og mæle, bliver det lettere at se, at der vitterlig er modsætninger og noget at slås om.
Det kræver naturligvis, at modspillet har et vist niveau. På det punkt kniber det endnu for Mod-ATTAC. Debatten kommer således næppe langt, hvis mod-folkene fortsat – som i deres appelskrivelse – sætter ATTAC i bås med Pia Kjærsgaard, Front National, Jörg Haider og Carl I. Hagen i en kategori af »dommedagsprofeter, opportunister, ulykkesprofitører og politiske sabotører« – under ét »globaliseringsmodstandere.«

ATTAC ER ikke globaliseringsmodstandere. ATTAC er globalisering. ATTAC er det civile samfunds for-søg på at tage medansvar for verdens udvikling og revitalisere et globalt demokrati. ATTAC siger udtrykke-ligt, at man arbejder mod de negative sider af den finan-sielle globalisering. Man advarer samtidig om, at den uregulerede kapitalspekulation kan give mennesker den følelse af magtesløhed, der »ansporer til fremgang for anti-demokratiske partier« som dem, Mod-ATTAC helt absurd hævder, at ATTAC skulle være i alliance med. I virkeligheden er det jo Mikkelsen, Hvilshøj og Rohdes partier, der er klar til at gøre sig politisk afhængige af Pia Kjærsgaard efter næste valg.
»ATTAC forsøger at gøre valutaspekulationen til symbol på de frie markeders onde væsen,« skriver Rikke Hvilshøj i Berlingske Tidende. »Men spekulanterne gør os faktisk en uvurderlig tjeneste. De tager temperaturen på økonomien,« forklarer hun. Når spekulanterne i 1997-98 flygter i flok fra en række sydøstasiatiske lande, så er det simpelthen en sund reaktion på en syg økonomi i de pågældende lande.
I sin beundring for spekulanterne burde hun lytte til den største af dem alle, milliardæren George Soros, der siden 1997-98 har været stærkt anfægtet af den skrupelløse spekulations skadevirkninger – i Sydøstasien over 100 mio. arbejdsløse efter finanskrisen – og af den markedsfundamentalisme, der »ikke er i stand til at understøtte politiske og sociale mål som f.eks. fair konkurrence og stabilitet på finansmarkederne – for ikke at glemme miljø og social retfærdighed.«
»Det er markedsfundamentalismen, der har gjort det globale kapitalistiske system usundt og uholdbart,« siger George Soros og efterlyser politisk regulering frem for nyliberalisme. »Jeg går ind for Tobin-skatten. Den er tilfældigvis imod mine personlige interesser som spekulant, men jeg mener, det vil være til det fælles bedste at have en sådan skat,« sagde Soros på Davos-mødet for nylig.
ATTAC er i dag et globaliseret netværk af selvstændige grupper med en kortfattet fælles platform. Der er hverken i Paris eller andre steder nogen overordnet instans, og derfor bliver ATTAC i Danmark, hvad de danske medlemmer gør det til. Som det tegner nu, bliver det ikke nogen globaliseringsangst, protektionistisk, endsige voldelig eller stalinistisk bevægelse. Det kan i stedet blive et moderne Internet-båret, energisk og humørfyldt initiativ, der insisterer på menneskers ret og evne til selv at forme den verden, de lever i. Det er dem i Mod-ATTAC, der er sure og imod.

jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu