Læsetid: 3 min.

Barfoed i problematisk dobbeltrolle

Som nyudnævnt bestyrelsesformand for et stort PR-bureau risikerer Lars Barfoed (K) at sætte sin troværdighed over styr, påpeger eksperter. Selv afviser den for-henværende minister, at der skulle være et problem
21. februar 2007

Han tjener penge på, at virksomheder rådgives om, hvordan de bedst kommer i pressen - samtidig kan han som politiker gøre sit til, at det faktisk sker. Forhenværende forbrugerminister Lars Barfoed (K) er som nyudnævnt bestyrelsesformand i PR-bureauet Plus PR havnet i en dobbeltrolle, som flere eksperter finder problematisk.

Professor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet, Tim Knudsen, påpeger, at det kræver en delikat balance af politikerne ikke at blande rollerne.

"Og den balancegang kan vise sig for svær. For selv om man holder balancen, kan der opstå tvivl om, hvorvidt politikeres stemmeafgivning bliver påvirket af deres ansættelsesforhold," siger han.

Af den verserende sag om korruptionsmistanke mod venstrepolitikeren Jesper Schou Hansen fra Københavns Borgerrepræsentation er det fremgået, at han ved siden af sit politiske virke er ansat som lobbyist i firmaet Waterfront. At også Lars Barfoed har økonomiske interesser i PR-branchen får Tim Knudsen til at advare mod det, han kalder 'en ny tendens'.

"Fænomenet med nære bånd mellem lobbyister og politikere stammer fra USA, og vi bør nok se nærmere på, om vi kan lære noget af deres retningslinjer," siger han og henviser til, at man i USA har regler for oplysninger om lobbyvirksomhed og om forholdet mellem politikere og lobbyister.

Skadelig mistanke

Ifølge Tim Knudsen bør Lars Barfoeds bibeskæftigelse give anledning til 'overvejelser':

"Som vi har set af Waterfront-sagen, kan der opstå problemer. Blot en mistanke om korruption gavner ikke samarbejdet i en parlamentarisk forsamling,"siger han.

Ifølge professor på Statskundskab ved Syddansk Universitet, Peter Munk Christiansen, er Lars Barfoeds nye job ikke nødvendigvis et problem, men også han peger på, at det stiller krav til etikken:

"Vi har jo heller ikke hidtil anset det for problematisk, at formanden for en stor fagforening eller direktøren for en virksomhed har siddet i Folketinget, selv om man kunne forestille sig, at det betød en sammenblanding af interesser. Men man kan godt forestille sig, at politikere bliver bragt i en situation, hvor de skal tænke sig godt om, fordi der kan være tale om en dobbeltrolle," siger han.

Peter Munk Christiansen peger på, at vi ikke bryder os om fænomenet levebrødspolitikere, hvorfor en eller anden tilknytning til erhverv uden for Folketinget typisk anses for fornuftigt. Men han understreger samtidig, at nogle job kan vise sig mere problematiske end andre. Således kan det være vanskeligt for Lars Barfoed fremover at tale varmt for at give Novozymes bedre vilkår, når Barfoed samtidig kan få økonomisk gavn af det som bestyrelsesformand for den virksomhed, der rådgiver Novozymes i deres kommunikation:

"Det er et godt eksempel, hvor etikken må tilsige, at man træder varsomt. Der kan være et profitmotiv, som kan drive politikerne, og her må vi forvente, at de har en etik, som gør, at de ikke aktivt er med til at fremme politiske beslutninger, som er med til at favorisere en virksomhed frem for en anden," siger Peter Munk Christiansen.

Barfoed i register

Selv afviser Lars Barfoed, at hans post er problematisk. Han understreger, at han ikke selv deltager aktivt i firmaets kommunikationsopgaver, og peger samtidig på, at MF'ere har job som både landmænd og skolelærere:

"Og hvis det skulle være et problem, er der ingen politikere, der kan beskæftige sig med hverken et offentligt eller privat erhverv," siger han.

Ifølge Lars Barfoed er der dog grund til at sikre størst mulig gennemsigtighed, hvorfor han ifølge eget udsagn altid selv opgiver sine erhverv i det frivillige folketingsregister.

Ifølge professor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School, Ole Thyssen, er der i Barfoeds tilfælde tale om to hensyn, som ikke synes at rime.

"Men da vi ikke lever i et landsbysamfund, hvor vi kan se hinanden over skulderen, bliver det et spørgsmål om moralsk tillid. Men bare mistanken om sammenblanding af roller er ødelæggende. Derfor har vi eksempelvis pressen til at nære mistillid på vores vegne," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu