Læsetid: 2 min.

Barroso skal stå skoleret for 'blåøjet liberalisme'

Slut med den skandinaviske aftalemodel? Et hedt emne i disse dage i Sverige, efter EU-kommissær Charlie McCreevy kom til at stille spørgsmålstegn ved Kommissionens holdning. Nu skal både McCreevy og hans chef, Kommissionens formand Jose Barroso, forklare sig
15. oktober 2005

BRUXELLES - Når EU-Kommissionens plagede formand, Jose Barroso, på søndag deltager i Baltic Development Forum store møde i Stockholm, kan han være ret så sikker på, at journalister og politikere vil kaste sig over ham med bidske spørgsmål til Kommissionens holdning til det svenske arbejdsmarked i stedet for at høre om, hvordan man bedst markedsfører Østersøområdet ude i verden.

En af Barrosos mænd, ireren Charlie McCreevy, der er kommissær for det indre marked og kendt for ikke at lægge skjul på sine synspunkter, kom nemlig forleden til at kommentere en verserende sag ved EF-domstolen om svensk arbejdsret. Det faldt socialdemokraterne i EU-Parlamentet for brystet - og de fik ved en afstemning i denne uge gennemtrumfet, at både Barroso og McCreevy skal stå skoleret for EU-Parlamentet under næste samling i slutningen af denne måned.

"Jeg håber virkelig, at kommissær McCreevy har fortalt sig," siger Ole Christensen, socialdemokraternes mand i EU-Parlamentets arbejdsmarkedsudvalg, til fagbladet 3F. "Hvis det er Kommissionens officielle holdning, er der tale om intet mindre end en krigserklæring mod fagforeninger og lande, som har ordnede forhold på arbejdsmarkedet," siger Ole Christensen.

Sagen kan komme til at vedrøre den danske aftalemodel om, at arbejdsgivere og lønmodtagere aftaler løn- og arbejdsvilkår, uden at staten blander sig med lovgivning, vurderer også Ruth Nielsen, professor i jura ved Handelshøjskolen i København, CBS.

Blokerede byggeplads

Striden begyndte for snart et år siden i en forstad til Stockholm. Det bedste bud på et skolebyggeri i Vaxholm kommune kom fra det lettiske firma Laval. Balladen opstod, da fagforbundet Byggnad fandt ud af lønniveauet blandt de lettiske arbejdere og blokerede byggepladsen. Men Laval ville ikke tegne svensk overenskomst, firmaet insisterede på at bruge lettisk overenskomst.

Den 19. september landede sagen på EF-Domstolens bord med to spørgsmål, hvoraf det ene er relevant også for Danmark: Anerkender EU's udstationeringsdirektiv også overenskomster som mindsteløn, selv om lønnen ikke - som i mange andre lande - er fastsat ved lov?

"Hvis EF-Domstolen siger, at det strider mod fri bevægelighed, så rammer det også Danmark," vurderer Ruth Nielsen.

Og udstationeringsdirektivet spiller en vigtig rolle i EU's omstridte servicedirektiv, så sagen har vidtgående betydning.

"Hvis Kommissionen dømmer det ulovligt, vil fagbevægelsen ikke have midler til at forhindre folk i at arbejde til 40 kroner i timen. Kommissærens udtalelser er med til at sætte spørgsmålstegn ved hele den danske model og måden, vi indretter vores arbejdsmarked på," siger Ole Christensen.

Blåøjet liberalisme

Svenskerne tager spørgsmålet enddog meget alvorligt. "Det kommer til at påvirke den svenske regerings mulighed for et konstruktivt samarbejde med Kommissionen om servicedirektivet," truede den svenske erhversvsminister Thomas Östros til Dagens Nyheter efter McCreevys udtalelse.

Hvorvidt McCreevys udtalelse, som Ole Christensen betegner som "blåøjet liberalisme", stod for hans egen regning, eller om Kommissionen står bag, vil vise sig, når Domstolen beder Kommissionen samt de andre institutioner og alle medlemslande om deres holdning til sagen. Mens landene som regel kun svarer, når sagen har deres interesse, svarer Kommissionen stort set hver gang, hedder det fra Domstolen. Den sædvanlige behandlingstid for en sådan sag er for tiden knap to år eller helt nøjagtigt 23 måneder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu