Læsetid: 2 min.

Barske babyballerinaer

Balletfilm. Vidunderlig film om, hvordan sultne, russiske flygtningebørn i 1930'erne fik hele verden til at tilbede ballettens vildskab
11. maj 2007

Uden flygtningebørnene havde der ikke været nogen Ballets Russes. For det var de fattige, russiske flygtninge i Paris, der fik børnene optaget på balletskoler i byen.

Alle ville se russisk ballet i begyndelsen af 1930'erne. Diaghilevs berømte kompagni Les Ballets Russes med Nijinskij og Stravinskij og Picasso havde gjort balletten til tidens mest eksotiske kunstart. Men efter Diaghilevs død i 1929 skulle der forandring til. Og fornyelsen kom med de såkaldte babyballerinaer - nogle ufatteligt talentfulde flygtningepiger på bare 13-14 år, håndplukket af talentspejderen George Balanchine.

Bare fødder

Det er denne vilde epoke, som kommer til live i filmen Ballets Russes. Og hvilken energi! Hvilken uspoleret vildskab! Disse dansere kaster sig ud i halsbrækkende serier af spring og piruetter iført de mest fantasifulde kostumer - og den hidsigste makeup. Samtidig punkterer de vores tids selvglade myte om, at dansere i dag er teknisk overlegne. Glem det!

Uanset om det gælder kompagniets Monte Carlo-begyndelse i 1932 eller eventyrets slutning i USA i 1957, så formidler denne film dansernes danseglæde med smittende begejstring. Som hos den 13-årige dreng, der går til audition med sit eneste nummer: En krigsdans på bare fødder. Og som selvfølgelig straks bliver antaget.

Svævende legende

De danske biografgængere kan desuden med benovet stolthed pludselig se Nini Theilade tone frem. Det nu 90-årige danseorakel fra Fyn fortæller med humor om de barske turnéer, der indebar træning på skibe tværs over Atlanten, storm eller ej. Og hun kommenterer interessant sine egne soloturnéer som 14-årig dansegudinde: "Jeg dansede ikke trin. Jeg dansede musikken." Men samtidig undrer hun sig over, at de unge dansere i dag ikke har samme drivkraft. Eller samme sult.

Ballethistorisk er det fantastisk, at filmen har kunnet realiseres. Alene redigeringen af musikken til de hundredvis af dansestumper, må have været noget af en noderebus. Alligevel er det ikke nogen balletfilm for nørder. Det er tværtimod en bred film om talent: En vedkommende film om lykken ved at have været med til at skabe noget stort.

Den legendariske Diaghilev-ballerina Alicia Markova (1910-2004) får filmens sidste ord - og dens smukkeste svævespring. Disse spring har bemærkelsesværdigt nok en slående lighed med lethedsflugten hos den ti år yngre Margrethe Schanne fra Den Kgl. Ballet. Men dét er en helt anden historie. Og endnu en filmdrøm.

Ballets Russes. Dokumentarfilm. Instr. Dan Geller og Dayna Goldfine. Amerikansk. (Vester Vov Vov, Øst for Paradis, Café Biografen og Biffen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her