Læsetid: 4 min.

Bart Simpson til forskel for internettet

Det gør ingen forskel. Medieforsker Michael Schudson fra USA gav på Modinets slutkonference tekno-fetichisterne en lektion i 300 års demokrati og konstaterede: internettet, bloggerne, de nye medier... de er knap en krusning på historiens overflade
26. august 2005

Han er ellers en venlig mand, Michael Schudson. Og selvom han er professor på universitetet i San Diego, Califonien, ligner han en østkystakademiker: dannet, lille, lidt forsigtig og yderst høflig. Derfor ligner det heller ikke umiddelbart en konflikt, da han stiller sig op foran de godt 100 mennesker, der er mødt op til slutkonference for det treårige og tværfaglige forskningsprojekt Modinet - Medier og Demokrati i Netværkssamfundet.

"Journalistens fortrukne arbejdsredskab er stadigvæk den ydmyge telefon," fortæller Schudson de fremmødte i Dansk Arkitektur Center på Christianshavn. Underforstået: Så meget betyder de nye teknologier slet ikke for medierne.

Han skynder sig dog at tage forbehold:

"Udviklingen går så stærkt, at ingen kan vide, hvordan det ser ud om et år. Derfor er mine udmeldinger nødvendigvis provisoriske."

Ifølge Schudson kan man pege på en håndfuld afgørende forandringer i mediernes udvikling de sidste 30 år. Eksempeklvis: At det tætte forhold, der tidligere var mellem politiske partier og enkelte medier, næsten er ophævet i dag. At medierne har påtaget sig en stigende kynisme i dækningen af det politisk liv.

"Det er væsentlige ændringer - og internettet har ikke rigtigt haft betydning for dem. På sin vis har udbredelsen af kabel-tv haft en større indflydelse end internettet," siger Schudson, men tilføjer hurtigt, at han ikke er pessimist. Han lægger, siger han, en realistisk linje.

Kollision

Modinet begyndte for tre år siden og har involveret mere end 50 forskere. Projektet har fokuseret på fem hovedområder: Nye offentligheder, journalistik, medier i hverdagen, public service og internet og demokrati. I projektbeskrivelsen for sidstnævnte hedder det: "De digitale medier og især internettet er med til at forandre gamle og skabe nye politiske institutioner, bevægelser og identiteter. Det sker i en tid, hvor grænserne mellem globalt og lokalt og mellem privat og offentligt gradvist viskes ud. Hvad betyder det for den måde, politisk styring udøves på globalt og lokalt?"

Stort set ingenting, lyder svaret for Schudson. Han mener, at medierne generelt har en tendens til selvovervurdering. Det var et budskab, han formulerede allerede i 1995 i bogen The Power of News.

Det er naturligvis ikke entydigt. Man kan med en hvis ret argumentere for, at internettet har ændre alt. Det argument bliver ofte fremført af optimisterne, som Schudsom betegner de teknologibegejstrede, som ser mere demokrati, større transparens og bedre borgerdeltagelse i snart enhver udvikling på internettet. Men, siger Schudson og hælder mest til det sidste, man kan også argumentere for, at internettet intet har ændret:

"Informationsteknologien har eksempelvis intet ændret ved Bushs udenrigspolitik. Bloggerne har intet gjort ved Storbritanniens, Saudi-Arabiens eller Iraks udenrigspolitik. Bare ideen - at bloggerne skulle have betydet noget som helst for Bushs politik i Irak - er så langt ude, at der vel end ikke er nogen, der har forslået det."

Søllerød, Odder

På slutkonferencens første dag, var der øjeblikke, hvor man med stort held kunne have spillet Bullshit Bingo (fakta.information.dk/bingo): Floskler, der ville glide ubemærket ind i en samtale i Globaliseringsrådet, havde også en let gang på konferencen. Bing, bing, bing: 'fleksibel organisation', 'e-modernisering', 'global governance', 'horisontalismer', 'transnationale netværk'. Der blev talt varmt om forskningsnetværket. Det blev omtalt som 'Modinet-familien'.

Lars Torpe fra Aalborg Univercitetscenter gik anderledes jordnært til værks: Han har i løbet af de sidste par år undersøgt brugen af internet i tre kommuner: Hals (Nordjylland), Odder (Østjylland) og Søllerød (Nordsjælland). Og selv om Torpes afsæt er anderledes lokalt end Schudsons globale udblik, var konklusionen forbavsende lig: Internettet har tilføjet lokaldemokratiet lidt mere af det, som man i forvejen havde i lokalaviser og forsamlingshuse. Ganske vist har kommunernes hjemmesider både debatfora og chat, men: De få, der blandede sig i debatten, er Tordenskjolds soldater, dem, der i forvejen skrev læserbreve i lokalavisen.

"Både optimisterne og pessimisterne tog fejl," sagde Torpe. "Politik fortsætter på godt og ondt. Den skeptiske udlægning må derfor være, at de nye teknologier har givet mere af det samme, men ikke noget nyt."

Den udlægning faldt Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder for brystet. "Hvad nu hvis præmisserne er forkerte?" spurgte hun.

For hvorfor skulle de gode borgere i Hals, Odder eller Søllerød chatte og debattere på kommunen hjemmeside, når en af fordelene ved internettet netop er, at det ændrer forholdet mellem afsender og modtager. "Det foregår jo alle andre steder end på myndighedernes hjemmeside!" sagde Rikke Frank Jørgensen.

Lars Torpe var hurtig til at svare: "Jeg er helt enig. Mine konklusioner er begrænset til et meget specifik felt," sagde Torpe. Og så var det som om luften helt gik ud af ballonen.

Michael Schudson udlagde den større historie om det amerikanske demokrati i 300 år med hjælp fra tegneseriefamilien Simpson: Fra den moralske periode, hvor man valgte sin kandidat efter hans social rang og personlig karakter - Marge. Fra den loyale periode, hvor man stemte ud fra samhørighed som med et fodboldhold - Homer. Fra den oplyste periode, hvor den velinformerede vælger blev forherliget som det rå og sande demokrati - Liza. Og fra den anti-autoritære periode, hvor borgerrettighedsbevægelser skubbede den enkelte og dennes ret i front - Bart. Schudson var veltilfreds med saat bruge hærgeren Bart Simpson som billede på den individualiserede rettighedskultur.

"Jeg ved ikke, om Bart ville have været for eller imod krigen i Irak, for eller imod Bush. Men jeg tror han ville kunne li' Sheehan," sagde Schudson med henvisning til Cindy Sheehan, der sidder i Crawford, Texas og venter på en forklaring på, hvorfor hendes søn skulle dø i Irak.

"Selv om mange har udlagt det sådan, så var det ikke internettet og bloggerne, der skabte den store opmærksomhed. Den blev skabt af én kvinde, der krævede et svar fra præsidenten."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her