Læsetid: 2 min.

Baskerne: Giv os Guernica - bare en stund

Baskerne ønsker at huse Picassos berømte maleri fra Den Spanske Borgerkrig - det modsætter spanierne sig bestemt
6. april 2006

Baskiske medlemmer af det spanske parlament kræver nu, at Pablo Picassos verdenskendte antikrigsmaleri, Guernica, bliver udstillet i Baskerlandet - i alt fald i en periode - for at markere, at det i år er 25 år siden, mesterværket kom tilbage til Spanien fra Museum of Modern Art i New York, der husede det fra 1939-81.

Kravet har genoplivet en strid, der blussede op for ni år siden, da Guggenheim-museet åbnede i den baskiske by Bilbao, og baskerne i den anledning iværksatte en heftig kampagne for at få maleriet tilbage til den region, der inspirerede til det. I Baskerlandet har det altid været den almindelige mening, at Guernicas rettelige hjem må være i nærheden af den landsby, som blev bombarderet af det nazistiske Luftwaffe i 1937 i den massakre, der ansporede Picasso til at skabe sit formentlig mest berømte værk.

Presset er yderligere øget, siden den militante separatistgruppe ETA i sidste uge erklærede våbenhvile. Alligevel nægter Madrid kategorisk, at der kan blive tale om at udlevere det syv meter lange lærred. Sidste uge afslog den regerende spanske socialistparti således en anmodning fra det spanske senats kulturkomité om at overdrage billedet midlertidigt til Guggenheim i forbindelse med en efterårsudstilling - en anmodning, der ellers samlede støtte fra en samlet opposition.

Kulturminister Carmen Calvo forklarede over for parlamentets overhus, at ministeriets tekniske rådgivere fraråder, at billedet flyttes, fordi lærredet simpelt hen er alt for stort og skrøbeligt.

Striden om Guernica er mest af alt en magtkamp. Baskerne nærer dyb hengivenhed for Picassos hyldest til deres gamle 'åndelige hovedstad'. De husker endnu, hvordan det under Francos 40 år lange regime blev anset for en strafbar, subversiv handling at have en reproduktion af Guernica hængende.

En fornærmelse

De baskiske parlamentarikere finder, at spanierne nærer en overdreven frygt for, at Reina Sofia (museet i Madrid, der aktuelt huser Guernica) aldrig skal få sin absolutte kronjuvel tilbage, hvis først den udleveres til Bilbao.

Da Bilbao-Guggenheim-museet åbnede i 1997, førte formanden for New Yorks Solomon Guggenheim Foundation, Thomas Krens, en indædt kampagne for at få Guernica indlemmet som hovedattraktion i åbningsudstillingen. Det højeste og længste galleri i Frank Gehrys futuristiske bygning hævdedes sågar at være udformet med særligt henblik på at huse Guernica. Placeringen af Guggenheim-museet i en ødemark af industrielt forfald på afstand af turiststrømmen gav kun mening, hvis Guernica kunne blive tilløbsstykket.

Juan Ignacio Vidarte, daværende leder af Guggenheim Bilbao-museet, sagde i 1997 om den spanske vægren: "De såkaldt tekniske grunde er et latteligt påskud. At påstå, at billedet er 'for skrøbeligt', er en fornærmelse imod vores intelligens. Vi kan skaffe en ganske særlig ramme til det - ja, et helt særligt køretøj til det, hvis det skal være."

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu