Læsetid: 4 min.

Baskisk bevægelse

5. februar 1999

DE SKULLE ikke nyde noget, de fire lokalpolitikere fra det konservative Partido Popular (PP). De sagde op med omgående virkning i tirsdags og vendte tilbage til det civile liv i Baskerlandet i det nordlige Spanien. Udsigten til en tilværelse med overvågning af bodyguards 24 timer i døgnet var alligevel for sur, syntes de at konkludere. Beslutningen kom efter at en bombe var blevet smidt ind i deres borgmesterkandidat, Santiago Ramirez', lejlighed i Vitoria - byen, der er sæde for det regionale, baskiske parlament og 'hovedstad' i Baskerlandet. Den hjemmelavede bombe var tilsyneladende 'dråben' for de fire PP-politikere, men de kunne ligeså godt have taget deres beslutning på basis af andre hændelser.
For der sker masser af intimidering af PP-politikere, selv om organisationen ETA har erklæret våbenhvile - ETA, der med terror som våben har kæmpet for Baskerlandets uafhængighed gennem de sidste 30 år med 800 dræbte til følge. Som byrådspolitikeren Anna Crespo Nuno fra byen Ermua beskrev det i Information den 27. januar, så er det generelt et besværligt, nervepirrende liv at være PP-politiker i Baskerlandet. Udsat for regelmæssige trusler og omgivet af livvagter. Af den simple grund, at man tilhører det parti, som har magten i Madrid, hvorfor man pr. definition er en hadefigur for ETA.
Karakteristisk nok for angrebet i Vitoria, så raserede bomben lejligheden, men ingen døde ved angrebet. Den var tilsyneladende bevidst smidt ind, mens Ramirez ikke var hjemme. Karakteristisk, fordi de angreb, som er kommet efter ETA's våbenhvileerklæring i september sidste år ikke har kostet menneskeliv. Og karakteristisk, fordi det efter al sandsynlighed ikke er udført af ETA, men af den radikale ungdomsorganisation Jarrai, der sympatiserer med ETA.

MED DENNE 'lavere intensitet af vold' holder ETA sig dermed lige inden for det, der kan accepteres af flertallet af befolkningen i Baskerlandet. Markeringerne tjener det formål at vise den spanske regering, at der skal reelle forhandlinger til mellem Madrid og ETA, hvis våbenhvilen skal gøres definitiv og 30 års vold afsluttes. Den spanske ministerpræsident José Maria Aznar (PP) har i princippet givet grønt lys for kontakter mellem regeringen og 'kredse omkring ETA', men der er ikke sket noget særligt på den front endnu. Regeringen kræver, at ETA endegyldigt nedlægger sine våben, før der kan blive tale om fredsforhandlinger. Begge parter beskylder hinanden for at trække tiden ud, men det synes tydeligt, at det er regeringen, som ikke ved, hvordan den skal gribe situationen an. Sagen er nemlig, at der er opstået en ny konsensus blandt de nationalistiske partier i Baskerlandet - blandt andet mellem det regerende, moderat-nationalistiske Partido Nacionalista Vasco (PNV) og ETA's politiske gren, Euskal Herritarok (EH). En enighed om at kræve Madrids accept af, at det er op til befolkningen i Baskerlandet selv at bestemme deres fremtid: Selvstændighed, yderligere autonomi eller autonomi som den nuværende. Flertallet af den baskiske befolkning støtter denne nye - og gennem de seneste 20 år uhørte - enighed, som blev vedtaget, da partierne underskrev den såkaldte Lizarra-Deklaration i september. Få dage efter erklærede ETA sin våbenhvile, hvilket styrkede deklarationens vægt i nationalisternes argumentation over for Madrid. Det nye baskiske sammenhold har gjort stærk, men sammenholdet rækker formentlig kun så længe ETA fastholder sin våbenhvile. For flertallet af befolkningen er godt trætte af volden og vil have fred for næsten enhver pris.

SAMMENHOLD er der også kommet mellem den baskiske PNV-ledede regering og regeringerne i Katalonien og Galicien, de to andre autonome regioner Spanien. Samlet har PNV, den galiciske pendant BNG og den katalanske ditto CiU på to formelle møder i efteråret krævet, at de historiske nationaliteter (som den spanske forfatning betegner baskerne, galicerne og katalanerne) får "reel suverænitet". De kræver en omskrivning af den spanske forfatning i en mere føderal retning. Den midtersøgende ministerpræsident Aznar gav i sin afsluttende tale på weekendens PP-kongres imidlertid ingen indrømmelser på den front. "Der er intet alternativ til det konstitutionelle Spanien," sagde han ifølge nyhedsbureauet EFE. Med tydelig adresse til baskerne, der har de største beføjelser af de tre autonome regioner. Men hvis Aznar skal komme de baskiske nationalister i møde kan det være med vage formuleringer om, at "anerkende baskernes ret" til at bestemme over deres fremtid. Det kunne han roligt gøre, for hvis der var en folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien, ville kun 35 procent stemme for. Flertallet går dog ind for mere autonomi. Faren for Aznar er, at en sådan folkeafstemning vil kunne danne præcedens. Det ville være svært pludselig at nægte en folkeafstemning i det øjeblik, meningsmålingerne viser et flertal for uafhængighed.

GIVER EN baskisk stat overhovedet nogen mening i et fremtidigt forenet Europa? Nej, vil regeringen argumentere - for nationalstaterne vil bestå som enheder i unionen, og der er ikke mulighed for at lave nye stater i samarbejdet. Ja, vil de baskiske nationalister sige, for der bliver tale om et regionernes Europa, hvor nationalstaterne ikke giver nogen mening alligevel. Derfor kan regionerne lige så godt få mere magt og få ophøjet deres status som nation til noget stats-agtigt.
Hvis våbenhvilen i Baskerlandet ellers holder, hvis der kommer gang i forhandlingerne om ændringer i den spanske forfatning og hvis den europæiske integration ikke går helt i stå - så har baskerne håb om at kunne få mere magt over det område, hvor de bor. Men ETA's kamp for en decideret stat er tiden formentlig løbet fra. brun

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her