Læsetid: 4 min.

Baskiske fejltrin

17. juli 1998

DE SPANSKE myndigheders lukning af den baskiske avis Egin og radiostationen Egin Irratia og arrestationen af 11 mennesker i den forbindelse er (som omtalt på side 5 i dagens Information) led i et forsøg på at knække den væbnede oprørsbevægelse ETA helt og aldeles. Filosofien er, at kan man slå ned på ETA's økonomiske fundament og 'håndlangere' i medierne, så tager man fat om nældens rod. Der vil ikke være meget tilbage af ETA efter det. Lukningen er anden fase i forsøget, og den kommer efter, at politiet i maj arresterede en håndfuld forretningsfolk, der var mistænkt for at være med til at finansiere flygtede ETA-medlemmers dagligdag.
Men der er også andre tiltag.
Det var således meningen, at etårsdagen - den 12. juli - for mordet på den 29-årige konservative byrådspolitiker fra Partido Popular (PP), Miguel Angel Blanco, skulle bruges til at genskabe den folkelige modstand mod ETA, som var på sit højeste i ugerne efter mordet sidste år. Dengang gik millioner af mennesker på gaderne - i Baskerlandet såvel som i resten af Spanien - for at demonstrere deres afsky for ETA's terrormetoder i forsøget på at opnå et selvstændigt Baskerland. ETA har dræbt omkring 800 mennesker i løbet af dens 30 år lange kamp.
Denne gang blev det kun til nogle tusinde demonstranter, og det synes som om luften er gået lidt af ballonen. For siden likvideringen af Miguel Angel Blanco har ETA fortsat sine regelmæssige, afskyelige mord på PP-politikere. På et år er seks af Blancos partifæller faldet for ETA's kugler. Åbningen af det vindue - der sidste år så ud til at være et 'mulighedens vindue' for at fjerne de sidste rester af folkelig forståelse i Baskerlandet for væbnet kamp for baskisk selvstændighed - holdt ikke længe. Vinduet synes lukket igen, og det binder, hvis man forsøger at åbne det.

ÅRSAGEN ER to-strenget. Dels er der en hård kerne i ETA-kredse, der ikke lader sig påvirke af folkets mening og afstandtagen fra vold. Og dels er der - set udefra - en ganske indlysende årsag: Hver gang ETA - og dets politiske gren i partiet Herri Batasuna - synes tvunget i knæ af den folkelige opinion, gør den spanske regering og andre partier i Spanien - og lokalt i Baskerlandet - et eller andet dumt. Noget dumt, som har den modsatte virkning af det tiltænkte.
Tag nu for eksempel den spanske ministerpræsident Jose Maria Aznars invitation til alle sine baskiske partifæller i PP. De blev hentet til Madrid i sidste uge, hvor de fik moralsk støtte i regeringspaladset. Her blev en 11-årig søn til en myrdet PP-politiker taget med på familiefotoet på trappen foran paladset. Tårerne fik frit løb. Det samme gjorde beskyldningerne om, at der var tale om rendyrket mediemanipulation fra Aznars side.
Efter mordet på Miguel Angel Blanco var der også fælles front blandt de baskiske partier om at holde Herri Batasuna uden for indflydelse. Herri Batasuna blev betegnet som medskyldig i mordet, fordi partiet ikke ville fordømme det og de betingelser, som ETA havde sat for at undlade at myrde Blanco: At flytte samtlige 500 ETA-fanger, som er spredt ud i fængsler over hele Spanien, til fængsler i Baskerlandet i løbet af 48 timer.
Men siden er det største baskiske parti, Partido Nacionalista Vasco (PNV), ledet af Baskerlandets regionale præsident Jose Antonio Ardanza, sprunget fra den ellers så sammentømrede politiske front mod Herri Batasuna. PNV, der går ind for baskisk selvstændighed opnået gennem fredelige politiske midler, begyndte for et halvt år siden at flirte med Herri Batasuna om et politisk samarbejde. Intentionen var, at det ville tvinge Herri Batasuna til at være realistiske i deres krav, således at det ikke er ETA, som sætter dagsordenen længere. Det har imidlertid ikke fået den ønskede virkning. Konsekvensen er blevet, at PNV's samarbejdspartner gennem 12 år i det selvstyrende baskiske parlament, socialistpartiet PSE, er trådt ud af regionalregeringen i protest. Der skal være valg til det baskiske parlament den 25. oktober.

FAKTUM ER i hvert fald, at Herri Batasuna er kommet ind i varmen igen, og nu kan øjne et knapt så katastrofalt valg, som det ellers var ventet. Partiet har oven i købet fået sympati på at sige, at "vi kan lære noget af Nordirland", med henvisning til den nylige fredsaftale fra Belfast. Andre - blandt andet Spaniens tidligere ministerpræsident Felipe Gonzalez - advarer imod, at der kan være tale om en fælde. Under et lukket møde for ledere i socialistpartiet advarede Gonzalez ifølge presserapporter om, at ETA måske vil fremlægge et våbenhvileforslag, som imidlertid kun har til formål at styrke Herri Batasunas - og PNV's - stemmetal ved regionalvalget.
Gonzalez' udtalelse bærer præg af samme fastlåste syn på, hvordan ETA skal tackles, som også præger Aznar-regeringen. Nemlig, at ETA skal bekæmpes gennem en politimæssig indsats alene. Der mangler tilsyneladende en forståelse for, at det kunne virke, hvis centralregeringen i Madrid i stedet tog Herri Batasuna på ordet og selv tog et politisk initiativ til forhandlinger, der kunne afslutte terrorhandlingerne, for eksempel et løfte om en folkeafstemning om løsrivelse eller andre øgede beføjelser. Der er ikke så meget at risikere, for det er langt fra givet at et flertal af de 2,2 millioner mennesker i Baskerlandet går ind for en uafhængig stat.
Med mindre Madrid gerne vil beholde en indre fjende for på den vis at holde opmærksomheden væk fra de øvrige uløste problemer i et Spanien, så er der ingen anden vej end at supplere politiindsatsen med dialog. Ellers må Baskerlandet og resten af Spanien givetvis være forberedt på mord og terrorhandlinger i mange år endnu. brun

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu