Læsetid: 4 min.

Bassomania

Internationalt set er Post Danmark Rundt et lille cykelløb, men det er landets største årlige idrætsbegivenhed, og Ivan Basso gjorde den til en stor oplevelse
8. august 2005

Det pladderøsregnede i Nykøbing Mors, og brostenene på vejen foran det gamle rådhus var farligt glatte for en cyklist. Lars Michaelsen, som blev nummer fem i dette års Paris-Roubaix og vel er feltets bedste til at køre i sådan noget vejr og på sådan en vejbelægning, havde givet sin italienske holdkammerat Ivan Basso besked om, at han bare skulle lægge sig på hjul af ham, så skulle han nok sørge for at fragte ham frelst over stenene og gennem denne lange onsdags 210 kilometer i dagsregn og stiv blæst fra sydvest i det åbne vestjyske landskab.

"Men han holdt ikke hjul. Han var bange og sad mindst en meter bag mig af angst for at der skulle ske noget," sagde Michaelsen senere om sin opgave at beskytte unge Ivan, der kan det meste på en cykel, og som lige nu efter sin andenplads i Tour de France og Lance Armstrongs selvpensionering må betragtes som verdens bedste cykelrytter.

Men han er ingen ørn til at sidde i felter, hvor rytterne ligger tæt skulder ved skulder og forhjul ved baghjul for at pakke sig sammen mod sidevinden, og han er selvfølgelig helt uvant med dansk sommervejr. Og galt var det lige ved at gå.

I løbsradioen kunne vi høre den gamle skotte, der passer den på sit hjemlands vemodige sprog og et angelsaksisk cirkusfransk, fortælle, at feltet var knækket, og at Ivan Basso som den eneste CSC-rytter sad bagude, så holdet måtte trække bremserne og køre ham op i læ igen.

Lige foran os i pressechefens bil kunne vi se CSC's Jens Voigt krænge cykelbukserne til side og ekvilibristisk lade vandet i fuld fart, selv om hans to ledsagere i et udbrud, der var indledt allerede få kilometer fra start, nu nok ville have ventet på ham, for uden tyskerens arbejdskraft ville udbruddet i hvert fald have været dødsdømt.

På det tidspunkt lignede Jens Voigt en mand, der havde til sinds at afgøre etapeløbet allerede på førstedagen, men efter at være kørt væk fra sine ledsagere døde han selv som ramt af et af dagens lyn og tabte mere end ti minutter på de sidste 30 kilometer. Feltet var nogenlunde samlet inden de afsluttende omgange inde i Skives gader, men der var også en lille bitte bakke, og den brugte Ivan Basso som afsæt til at rykke fri og bare øge og øge sit forspring ind til mål.

Fire etapesejre

Bassos sejr i Skive var egentlig mere forbløffende end hans bedrifter i de franske bjerge, for den blev vundet i terræn og vejr, som burde have favoriseret de danske, hollandske og belgiske fladbaneryttere, og man kunne have forventet, at Tour-stjernen ville have brugt ugen i det danske til en lille ekstra ferie, efter at han har været hovedperson i både Giro d'Italia og Tour de France og måtte formodes at være godt slidt.

Med fire etapesejre og en hidtil uset dominans i Danmark Rundt fik han skumlerne ud af krogene. Han brillerede på billig baggrund, og det er måske sandt nok, at dette års felt ikke er så stærkt som tidligere.

Det danske etapeløb er ikke del af den såkaldte Pro Tour, hvor alle verdens stærkeste hold er forpligtede til at stille op, men feltet var nu ikke så ringe endda, og kun episoden på første etape, hvor Basso blev isoleret bagude siger noget om afgørende styrkeforskelle. I et felt med hold, der kunne matche CSC, ville en sådan situation være blevet straffet, og Basso havde hverken vundet etapen eller løbet.

Det bedste siden pizzaen

Bjarne Riis har smukt honoreret sit hjemlands løb i en trængt situation ved at stille med sit stærkeste mandskab. Ikke blot for at vinde det, men også for at skaffe sig og sit internationale hold en goodwill, som man ikke skal tage for givet hos et dansk publikum, som hellere hylder en dansk stjerne end en udenlandsk, men som gerne indgår valgslægtsskaber CSC er lige så international som fodboldklubben Chelsea - det er kun publikum, der vælger, at det ene skal være dansk og det andet engelsk uanset aktørernes nationalitet og firmaernes ejerforhold og adresse.

At Jens Voigt er den populæreste tysker i Danmark siden Sepp Piontek, behøvede vi ikke stævnespeaker Hans Otto Bisgaard til at fortælle, men det var ham, der foran Domkirken i Aarhus udråbte Ivan Basso til "det bedste vi har fået fra Italien siden pizzaen".

Andre skumlere som den skotske stemme i løbsradioen mente, at Basso var for grådig og smadrede løbet.

"Jeg siger det med 50 års erfaring," sagde han fredag aften på hotel Australia i Vejle, efter at Basso op ad den sindssygt stejle bakke på Kiddesvej havde behandlet sine konkurrenter som knægte på minicykler med støttehjul. Men det er vel kun i cykelsporten, at den stærkeste undertiden afholder sig fra at vinde, hvis det kan skaffe en senere velvilje fra den, man lader sig besejre af.

Ivan Basso bekymrede sig ikke om nogen pay back time og ragede til sig, hvad han kunne, og for det blev han belønnet af et enormt stort publikum, der ved start og mål og langs de regnpiskede veje opførte sig aldeles udansk i deres overgivelse til den flinke, kønne og overdådigt kørende italiener. I idræt er det smukt at se, når der er forskel på folk, der kan noget, og folk, der kan det hele. Ivan Basso alene gjorde Post Danmark Rundt til en stor oplevelse, og hvis hans helhjertede optræden kan give løbet prestige - og senere Pro Tour status måske - så var der også god og langsigtet mening i det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu