Læsetid: 4 min.

'Alle har den bedste ost'

Stigende oliepriser, olieressourcer, der slipper op og klimaforandringer giver verdens lande den samme hovedpine. Alle er enige om, at politikerne skal på banen, men der er ingen politik, der både kan løse problemerne i Afrika, Europa og Latinamerika
7. juni 2006

JÖNKÖPING - "Bioenergi er gået fra at være idealisme til at være en global industri," konkluderede Thomas Kåberger, vært ved konferencen World Bioenergy 2006. Mere end 1.100 deltagere fra 60 lande var repræsenteret i tre dage ved konferencen i Jönköping.

Alle var kommet for at lære, hvordan de kan tjene penge på bioenergi.

Virksomheder fra hele verden havde stillet stande og maskiner op for at vise investorer, hvordan man bedst laver bioenergi.

"Alle har den bedste ost," sagde en forvirret venezuelaner, der var taget til Jönköping for at købe en maskine, der kan lave træaffald om til træpiller til Sydamerikas anden træpillefabrik.

Samme drivkræfter

Forskere fra hele verden diskuterede i tre dage de globale udfordringer og strategier for bioenergi.

Det kom frem, at de regionale udfordringer var ens i nord og syd.

Repræsentanter fra New Zealand, Kenya, Brasilien, Kina, Canada og Sverige mente alle, at drivkraften bag den voksende globale interesse for bioenergiindustrien var de stigende oliepriser, frygten for at de fossile brændstoffer ville slippe op og klimaforandringerne.

Det næste spørgsmål var, hvordan de enkelte lande skal løse deres problemer. Konklusionen var, at det i høj grad afhænger af den økonomiske situation i landet. Men en ting var repræsentanterne enige om, lovgivning betaler sig.

Warren Mabee fra University of British Columbia giver eksempler fra USA.

"Lovgivning betaler sig," siger han. Han forklarer, at i USA har skattereduktioner og statslige investeringer betydet, at produktionen af etanol til brug som brændstof er steget. I USA laver man hovedsageligt etanol af majs.

Lang tradition

I Brasilien har man lang tradition for at lave etanol af sukkerrør. Også den brasilianske repræsentant siger, at uden lovgivning på området og incitamenter fra regeringen ville Brasilien ikke være verdens førende producent af etanol. En succeshistorie, der startede helt tilbage i 1929, men som først for alvor blev sat i gang under militærdiktaturet fra 1964-1986.

Den brasilianske regering lavede i 1979 en aftale med bilfabrikanterne om at starte en produktion af en Fiat 147, som kun skulle køre på alkohol. I dag udgør etanol 40 procent af den mængde brændstof, der bruges til biler i Brasilien.

"Et militærdiktatur gør det nemt at tage beslutninger," siger professor Luíz Cortez fra Universitetet i Campinas i Brasilien.

Men der er ikke én opskrift til landenes regeringer. Regeringerne i de forskellige lande må tage forskellige initiativer afhængig af, hvordan forholdene er. Verdens fattigste kontinent, Afrika har for eksempel brug for udenlandske investeringer for at få gang i bioenergi.

Afrikansk biobusiness

"Afrika er klar til biobusiness," sådan lød konklusionen fra Ph.D Njeri Wanukonya fra FN's miljøprogram, UNEP i Kenya.

"Afrika er desperat for at slippe ud af fattigdomsspiralen, og bioenergi er en mulig løsning," siger hun. "Derfor inviterer jeg jer hermed til at lave business i Afrika."

Hun er, som flere andre på konference bekymret for, om de andre lande, vil købe produkter fra Afrika, fordi Afrika har et blakket image som producent. Det land, der i øjeblikket producerer mest ethanol i Afrika, er Zimbabwe.

Kineserne står ikke tilbage for at lave forretning i Afrika. De har sat sig på noget af Nigerias olie, men de er ikke interesserede i at investere i bioenergi i Afrika.

"Hvorfor skal vi dyrke energiprodukter i Afrika, når vi kan gøre det i Kina," spørger Lin Gan fra Verdensnaturfonden i Kina.

Kina køber erfaring

Kineserne har pengene til at gå i gang, men de har ikke erfaringerne. Ifølge Lin Gan er kineserne langt bagud med at producere bioenergi på en moderne måde.

"Vi kan lære meget af Sverige. De er 20 år længere fremme," siger Lin Gan.

Svenskerne har positioneret sig stærkt på bioenergiområdet ved at sige, at Sverige skal være uafhængig af fossile brændstoffer i 2020.

Lin Gan bemærker kinesernes enorme interesse i Sveriges viden, ved at sige:

"Jeg har besøgt mange bioenergikonferencer, men jeg har aldrig før set så mange kinesere deltage".

Kineserne har benyttet sig af besøget i Sverige til at indgå milliardaftaler med svenskerne om at få del i svensk viden og erfaring om produktion af bioenergi. De mener ikke, vi skal gentage hinandens fejl: "Vi bor alle sammen på den samme planet, så hvorfor ikke dele erfaringerne på bioenergiområdet i stedet for at vi alle laver de samme fejl," sagde Lin Gan, men påpegede, at man ikke kan eksportere løsninger.

Foregangs-Sverige

Svenskerne er enige med kineserne i, at landene kan lære af hinanden.

"Sverige skal vise vejen til at bruge energi effektivt på en bæredygtig måde. Jeg håber, I på denne konference har set, hvordan det kan lade sig gøre," siger den svenske repræsentant.

I Sverige kommer 25 procent af al energi fra bioenergi. Svenskerne siger, de kan fordoble deres produktion af bioenergi. Men det handler ikke bare om at udskifte fossile brændstoffer med bioenergi. Det handler om at spare på energien.

Sverige er den eneste nation ved denne afsluttende runde, der hiver fat i effektiviteten.

"Vi sløser for meget med energien. Vi kan få mere ud af mindre," siger den svenske repræsentant og tilføjer, at den måde vi tænker på energi i dag har forandret sig i forhold til tidligere, men der er stadig et stykke vej til at vores energiforbrug bliver bæredygtigt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her