Læsetid: 6 min.

Det bedste, tak!

I en vis forstand har Torben Weinreich arbejdet på bogen i mere end 30 år. Hele hans professionelle liv har haft børnelitteratur som omdrejningspunkt - den dybe fascination af genren er nu konkretiseret i bogen 'Historien om børnelitteratur'
8. august 2006

En lille blå bog ligger i hænderne på Torben Weinreich.

"Her er klenodiet," siger han og bladrer ind på omslaget. Med sirlig skrift - af den gamle skole - står skrevet et kort digt - med kærlig hilsen fra H.C. Andersen.

"H.C. Andersen har betydet ekstremt meget for den danske børnelitteratur. Med H.C. Andersen begynder man at skabe en kunstnerisk intention i børnelitteraturen. Altså en ide om at skabe et univers gennem sproget for børn af lige så stor betydning og rækkevidde som for voksne, og det er faktisk også noget af det, vi ser i dag," forklarer han.

Bogen er en gave fra H.C. Andersen til et lille nyfødt barn, og er bare et af de mange tidlige eksempler på børnelitteratur, som Torben Weinrich har stående på sit kontor, hvor gamle gulnede sider fyldt med historie pryder reolen.

"Jeg synes, at det er fascinerende, at man i en kultur beslutter sig for, at man altså også vil skrive specifikt til børn. Man har haft den opfattelse, at man ikke bare skriver romaner og historier, og så kan børn læse med, når de er gamle nok. Det har så gennem tiden ført til utallige overvejelser om, hvordan man kan skrive til børn - tilpasse sproget så de kan læse det, og også hvad man bør skrive til børn, hvad skal de vide og måske mere, hvad de ikke bør have at vide."

400 barnlige år

Historien om børnelitteratur spreder sig over 400 år. Fra den første børnebog blev udgivet i 1568 til det skelsættende år i 1967, hvor banebrydende forfattere som Cecil Bødker, Ole Lund Kirkegaard og Halfdan Rasmussen revolutionerede genren, i et opgør med fortidens autoritære og disciplinerede børnelitteratur.

"Vi oplever her et helt andet syn på barnet, og et helt andet syn på hvad børnelitteratur skal være. Samtidig møder vi en ny type børn, hvor Cecil Bødkers Silas nok er den mest typiske for det nye, der sker i perioden. Silas er oprørsk og alene. Han træder allerede i starten af bogen ind i en konflikt med hestehandler Bartholin - den voksne. Han bliver til lige for øjnene af læseren, og det var meget anderledes."

Det er da også for galt

Diskussionen om hvad og hvordan man kan skrive til børn har været helt central i hele børnelitteraturens historie.

Kunne man tillade sig at lade børn komme til orde i replikker, gik H.C. Andersen ikke over stregen, da han lod soldaten i Fyrtøjet hugge hovedet af heksen. Og det var da for galt, da han lod Store Klaus og Lille Klaus indeholde emnet døden?

"I 70'erne sker den store tabunedbrydning, hvor temaer som sex og politik kom ind i børnelitteraturen. Sproget ændrer sig, og der optræder nu pludselig bandeord. Nu kan man skildre incest og mennesker, som oplever tortur i andre dele af verden. Hele den barske virkelighed trækkes ind i børnelitteraturen, og der kan fra den tid af skrives om hvad som helst," fortæller Torben Weinrich.

90'ernes diskussioner i den børnelitterære verden har derfor haft fokus et helt andet sted - hvordan man så skulle skrive til børn.

"Her havde vi store diskussioner om det kunstneriske udtryk. Mange forfattere op igennem 90'erne og til i dag, har været meget optagede af den kunstneriske intention, og holdningen har været, at børnelitteraturen er, kan være og skal være kunst."

Den gode i mængden

Der udgives ufatteligt meget børnelitteratur i dag, og ifølge Torben Weinrich er det noget af den bedste litteratur for børn, der overhovedet er skrevet. Men mængden byder også på meget ligegyldigt.

"Det stiller tit bibliotekerne i et dilemma. Der er så meget at vælge imellem, men man synes også, at man skal brede sig over det hele. Desværre er der ikke nogen biblioteker, der har råd til det. Den negative effekt kan være, at man synes, at man skal have lidt af det hele, og det kan betyde, at man ikke koncentrerer sig godt nok om det bedste. Derfor bliver bøgerne ikke belønnet med høje salgstal, så at forlagene kunne få et signal om, at det her er det, som er godt."

Samtidig er børnelitteratur i dag meget forskelligartet. Der findes ikke en genre eller udtryksform, der ikke bruges, når man fortæller for børn. Billedbøger var engang noget man anså for værende til små børn, og nu laver dansklærerforeningen billedromaner for de 8 til 12-årige, hvor man integrerer tekst og billede på nye måder.

"Det er utroligt spændende. Men det er jo også et marked der er udsat for et enormt kommercielt pres. Der er penge i skidtet, derfor ser man fremstød i den retning. Bøgerne skal være billige og de skal sige forældrene noget," fortæller Torben Weinrich.

En ekstra dimension

Men hvad er det så den kan. Den gode af slagsen? Torben Weinreich er ikke i tvivl om, at det handler om den gode historie, men for en mand, der har brugt en stor del af sit liv på at studere, skrive og udvikle genren, er holdningen til genrens fortræffelighed meget afslappet.

"Hvad ville der ske, hvis der ikke var børnebøger? Ville verden så se frygtelig meget anderledes ud? Nej, det ville den nok ikke."

Litteraturen er ikke det eneste sted, hvor man kan få fortalt historier. Børn ville stadig få fortalt historier. Men børnelitteraturen kan fortælle historier gennem ordene. Gennem sproget, og det er altså noget andet end at se det på film. Der skabes en masse, når du sidder og læser en bog, en roman eller en novelle, måske uden billeder. Der sker en masse oppe i hovedet bare ved at sidde og afkode de sorte klatter kombineret på forskellig måde. Det har en værdi, mener jeg."

I det store nye værk, der udkommer i dag, skildres den skiftende funktion børnelitteraturen har haft gennem tiderne - men noget har børnelitteraturen gennem alle perioder tilfælles:

"Den er kulturskabt, ved at den er afhængig af de forestillinger, vi gør os om børn og skolernes og bibliotekernes udvikling. Og den er kulturskabende på den måde, at i det øjeblik den er der, og børn læser den, er den med til at forme børns bevidsthed om hvordan verden er. Så børnelitteraturen har i meget stor udstrækning gennem tiden været med til at udvikle børn og disciplinere dem," fortæller Torben Weinreich.

En smal - en bred

Udviklingen inden for børnelitteraturen, hvor antallet af udgivelser vokser og vokser, og hvor det kommercielle pres bliver større og større betyder, at genren som helhed nok vil ændre karakter.

"Det, man kan forestille sig, er, og det synes jeg allerede, at vi ser en tendens til nu, er at børnene igennem deres opvækst vil komme til at møde én bestemt type børnelitteratur i deres fritid og én i deres skoletid. Skolerne forsøger at varetager kvaliteten, og i fritiden møder børnene så noget helt andet."

I virkeligheden en tendens, som vi kender fra den voksne skønlitteratur - en smal med et mindre publikum og den brede litteratur der sælges på et meget kommercielt marked.

- Hvori ligger udfordringen for børnelitteraturen i fremtiden?

"Hvis vi skal have god børnelitteratur, så skal den skabes af forfatterne. Så det helt centrale er, at få forfattere der kan, der vil og som tør skabe berigende og udfordrende litteratur for børn skrevet med en kunstnerisk intention."

"Udenom skal der selvfølgelig være et bibliotekssystem der påtager sig opgaven med at prioritere og tage vare på den gode litteratur, og sørge for at den bedste del af den ældre litteratur stadig er på hylderne, så den ikke forsvinder."

"Det er nødvendigt at holde fast i, at vi er nødt til at lave nogle prioriteringer i systemet ikke mindst ud fra nogle kvalitetskriterier. Vi skal give børnene det bedste, også selvom de ikke beder om det."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu