Læsetid: 3 min.

Bedstemor med slag i

Hvis ikke vi vil overlade Danmark og Europa til andre i fremtiden, så skal vi til at have flere børn, mange flere-
2. december 2006

Da den 64-årige palæstinensiske bedstemor, Fatma An-Najar i forrige weekend tog til byen Jebaliya, havde hun mere fyrværkeri med end de fleste evner at brænde af på et år, vist omkring et kilo fordelt over kroppen med et passende harnisk - ifølge Det Store Hamas Leksikon også kaldet et 'selvmordsbælte'.

Fatma havde levet et langt og besværligt liv i de besatte områder og havde således besluttet sig til at fejre det ved at sprænge sig selv luften i umiddelbar nærhed af nogle 'zionister'. Men soldaterne ved den israelske kontrolpost, hun havde kig på, fattede mistanke og smed en granat efter hende. Hun kvitterede ved at detonere og såre tre soldater. Episoden var faktisk et rekordforsøg, for ifølge Hamas Book of World Records, blev Fatma den ældste nogensinde involveret i et selvmordsangreb.

"Vi er meget glade," forklarede hendes søn Zuheir dagen efter til Agence France-Presse. "Hun fortalte os om operationen i går aftes. Vi er stolte. 'Jeg ønsker mig intet, jeg vil bare dø som en martyr', sagde hun til os."

Europas selvmord

Åårh, sikke dog en kær gammel dame. Ingen plejehjemsplads, ingen pensionsopsparing, ingen søndage med børnebørnene; bare et superhøjt brag i nærheden af nogle jøder.

Nu vi er inde på børnebørnene, så hører det med til historien, at Fatma havde 41 af slagsen. Hun fik sit første barn som 12-årig og fik derefter yderligere ni. En bedstemor i Europa har i gennemsnit lidt over to børnebørn.

Fremskriver man fertiliteten, som den ser ud i dag i f.eks Mellemøsten og Asien sammenholdt med Europa og USA, så giver det faktisk god mening, at indvandringen fra førstnævnte områder ind i de sidstnævnte er så kraftig, som den er idag.

$SUBT_ON$Alderssvækket racisme

Der bliver snart virkelig god plads i USA og særligt i Europa.

Selv ikke de tro katolikker i Italien kan mande sig op til mere end godt to børn per forældre. I Frankrig er forholdet mellem indfødte kristne og tilflyttende muslimer i de større byer allerede 55/45. Tilflytterne, uanset om de er i Frankrig eller Danmark, holder grundlæggende fast i deres familiemønstre og adopterer således ikke den gennemsnitlige danske eller franske fertilitet, efterhånden som de integreres i deres nye hjemland.

Onde tunger i Europa og USA har peget på, at som den muslimske indvandring tager til og flere og flere samfund (om nogle hundrede år-) finder sig selv med muslimske flertal, risikerer Europa at falde tilbage i fascisme og fremmedhad.

Men hvis det er rigtigt, hvis det en dag lykkedes for visse partier at overbevise resten af os, at eksempelvis Danmark, skræmt af en virkelig eller imaginær islamisering af landets institutioner, burde sparke muslimerne ud af landet, hvordan skulle det så kunne lade sig gøre?

Uanset om anti-immigranterne ifører sig sorte, langskaftede støvler eller hvide lagner med hætter, så vil det formentlig gøre en rimelig stor forskel, at de allesammen er over 75, når de tørner sammen med en flok vrede teenagere.

$SUBT_ON$Kampen i soveværelset

Hvis man lægger ovenstående spekulationer sammen, ganger og dividerer lidt, så bliver det hurtigt åbenlyst, at den nuværende krig i Irak og hele det Store Demokratiske Projekt for for Mellemøsten, som fremlagt af Bush & Co., har forholdsvis beskedne chancer for succes - medmindre alle de hvide, kristne europæere og amerikanere tager sig alvorligt sammen i soveværelset.

Demografiens kolde facts og matematik en entydig. Europa's indfødte befolkninger er på akkurat samme vej som Fatma An-Najar, en langsom men sikker vej til at udslette sig selv. Som det så ofte bemærkes i de besatte områder: Israel har godt nok atombomben, men vi har menneskebomben. Det eneste, der kræves af os, er at vi overlever.

Men måske er den fremtidudsigt præcis, hvad der kræves for at de hyggesyge, selvtilfredse småfascister i Danmark og Europa kan få et sundt projekt for livet. Gå hjem og elsk hinanden istedet for at brokke jer.

Man kan kun gøre sig håb om at få indlfydelse på fremtiden ved som minimum at være tilstede, når den ankommer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu