Læsetid: 4 min.

Begyndelsen til enden

5. april 2000

I lyset af Bill Gates' arrogante holdning til konkurrenter såvel som staten fristes man til at forudsige et tragisk endeligt for hans enestående karriere som verdens ledende forretningsmand - i stil med en græsk tragedie.
Hvis man skal være fræk, så lyder det mest sandsynlige bud, at Microsoft om ti år ikke længere eksisterer i den udgave, som vi kender software-koncernen i dag. Forklaringen kan formuleres således: Inderst inde har Bill Gates aldrig troet på, endsige forstået, hvad begrebet "kollektiv interesse" går ud på. Tværtimod er Gates overbevist om, at så længe forbrugerne er tilfredse med produktforbedringer - og denne tilfredshed har som bekendt ofte været mere selvbedrag end realitet - har ingen ret eller for så vidt magt til at lægge hindringer i vejen for hans overtagelse af verdens vigtigste erhvervsbranche - informationsteknologien. I Gates' darwinistiske univers sætter den stærke adfærdsreglerne; vi jordbundne væsener har blot at adlyde. Han er solkongen.

Denne betragtning er naturligvis ikke ny. I forbindelse med den første monopolsag mod Microsoft i 1995 ytrede forbundsdommer Stanley Sporkin i sin kendelse disse profetiske ord: "Microsoft er en temmelig ny virksomhed, som endnu ikke er modnet til et punkt, hvor den forstår sit ansvar over for den kollektive interesse og markedspladsens etik." Fem år senere kan man slå fast, at denne modningsproces aldrig er blevet til noget. Under den aktuelle monopolsag mod Microsoft har anklagemyndigheden fremlagt en lang stribe pinlige eksempler på en erhvervskultur, ifølge hvilken alle kneb gælder i bestræbelsen på at bevare monopolet på styresystemer til pc'er og udvide denne kontrol til anden software og Internettet.
Hver gang beviset forelå, har Gates og hans advokater kun evnet at bringe et argument til torvs: Jamen forbrugerne er glade. Hvis I pålægger os restriktioner, vil vores kreativitet blive kvalt. Det vil gå ud over forbrugerne og økonomien!
Lad os omskrive dette argument: Hvis staten pålægger Microsoft at følge adfærdsregler fastsat i USA's monopollovgivning såvel som alment accepteret erhvervsetisk praksis, som det pålægges andre IT-virksomheder, vil den såkaldte nye økonomi skrante og aldrig udvikle sig.

Argumentet er ikke alene absurd - det er også meningsløst. At Bill Gates og Microsofts ledelse tør fremstille sig som usårlige monopolister illustrerer med al ønskelig tydelighed, hvor beruset de er blevet af deres rigdom. Deres holdning er, at penge kan købe alt - ligefra politisk indflydelse til konkurrerende virksomheder.
De føler sig fuldt berettigede til at kopiere andres opfindelser; rent faktisk kan Microsofts succes delvist tilskrives plagieringen af Apples McIntosh-system i 1980'erne. Mange eksempler har fulgt efter, f.eks. Internet Explorer, der blev kopieret fra Netscapes Navigator. Microsofts styrke ligger i Gates' forretnings-
talent, hans evne til at sætte sig et mål, aldrig lade sig distrahere og brutalt feje konkurrenter af bordet.
Ingen kan nægte at han har en fænomenal evne til at tænke mere strategisk end andre. Men en monopolist (og Bill Gates er indbegrebet heraf) sår altid sæden til sin undergang ved at kvæle konkurrencen. Hvem er kommet Windows 98 og andre Microsoft-produkter til forsvar under retssagen? Kun Microsofts satellit-virksomheder og professorer i selskabets lommer.
De seneste år har budt på alternativer til Windows-systemet såsom Linux. I branchen er det en udbredt opfattelse, at store udbydere i Internet-æraen vil indeholde styresystemer; det overflødiggører Windows indlagt i pc'ere. Endvidere har Microsoft haft kvaler med at sætte sig på Internettet - et medium, der er langt sværere at beherske end en god, gammel datamaskine. Spørgsmålet melder sig derfor, om ikke konkurrencen på det frie IT-marked af sig selv vil trænge Microsoft tilbage. Svaret er: Måske! Problemet er: Har vi råd til at vente på et usikkert udfald?

Staten, altsÅ den amerikanske forbundsregering, har en legitim rolle som politimand. Mandagens domsafgivelse slår fast med syvtommersøm, at Microsoft har optrådt som monopolist af værste skuffe. Dette umættelige rovdyr, forstår man på dommer Jacksons argumentation, vil aldrig kunne rette sig selv op. Der kræves indgreb fra statens side, således at det kollektive vel beskyttes og alle kan deltage på lige fod i udviklingen af Internet-økonomien. Tør dommeren og Clinton-regeringen gribe til det mest drastiske middel og splitte Microsoft op i fire-fem uafhængige selskaber? Det er tvivlsomt.
Snarere vil Microsoft blive tvunget til at dele Windows med rivalerne og lade dem anvende styresystemet til at udvikle nye former for service. Et godt gæt lyder, at Gates vil stritte imod og appellere hele vejen til USA's højesteret for at afværge den løsning. I sidste ende må man håbe, at denne langt fra tilfredsstillende model vil blive realiseret, og selv da vil tigeren ikke være tæmmet. Husk, at Microsofts pung er fyldt til randen med milliarder af dollar, hvilket giver Gates en naturligt indbygget fordel.
Alt imens ankedomstole behandler appeller, og forhandlinger om et forlig pågår, går tiden. Microsoft vil vokse og sammenbygge Windows med Internet-udbydere og andre typer service til én samlet pakke. Om føje år vil Gates' indflydelse i verdensøkonomien være på sit højeste. Netop på det tidspunkt bør USA og EU sige stop og splitte koncernen op. Markedsøkonomien og demokratiet kan næppe holde til andet.
burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu