Læsetid: 3 min.

Begyndelsen på et mesterværk

Smukt tilbageblik: Ingmar Bergmans filmgennembrud for over et halvt århundrede siden. Tre spillevende film viser en ung instruktørs modning til mester
27. november 2006

Det er mirakuløst. Vi har stadig iblandt os den instruktør, der brød igennem for mere end 50 år siden - den eneste store overlevende fra den tidlige efterkrigsæra i europæisk film. For tro ikke, at den nu 88-årige Ingmar Bergman først blev internationalt kendt så sent som op gennem 1960'erne og 1970'erne. Allerede fra midten af 1950'erne var han en europæisk filmberømthed, der ikke mindst blev analyseret og beundret i talrige artikler af de filmkritikere, som flere år senere skulle skabe den franske Ny Bølge - François Truffaut, Jean-Luc Godard og Eric Rohmer.

Den unge Bergman lavede film med feberagtig hast og glødende intensitet. I 1940'erne især Strindberg-påvirkede dramaer om angstplaget ungdom på kant med tilværelsen og den ældre generation. Talentet fik lov at øve sig på ikke mindre end seks film, før det omkring 1950 mestrede de fleste instrumenter i det filmiske udtryk. Og det er netop den periode, som de højst velkomne tre nye dvd'er dokumenterer, desværre uden ekstra-materiale, men med en generelt vellykket billedoverførsel af selve filmene.

Sturm und Drang

Sommerleg (1951) kom sidst i trioen og er Bergmans første helstøbte film. Et lille mesterværk af elegisk og lyrisk lysende fortællekunst. Her fandt Bergman sin stemme for alvor.

Men Tørst (1949) og To mennesker (1950) stråler og strutter så sandelig af et uregerligt talent, der kæmper en ofte sejrende kamp for at bemestre det genstridige filmmedie. Tørst bygger på en i datiden skandaleombrust novellesamling af skuespilleren Birgit Tengroth, der herhjemme nok er mest kendt som Jens Otto Krags hustru fra 1950 til 1953.

Et yngre disharmonisk ægtepar (en skånselsløs Eva Henning og en presset Birger Malmsten) flænser psykisk i hinanden under en klaustrofobisk togrejse op gennem det krigshærgede Europa (Triers Europa synes påvirket) - og kontrapunktisk fortælles der om en kvindelig desperado, der vandrer ensomt rundt i storbyens tomme gader, mens alle andre fejrer midsommerfest. Efter en lesbisk forførelsesscene ender hun med at begå selvmord. Hun spilles af forfatterinde Tengroth selv, og hendes knugede fortvivlelse i forening med Bergmans atmosfære-tætte billeder skaber uforglemmelige sekvenser. To mennesker er ifølge Bergman selv fabuleret over hans andet ægteskab. Den decideret anti-heroiske Stig Olin ses som en opsætsig orkesterviolinist med alt for ærgerrige solist-drømme, og den hårdt prøvede Maj-Britt Nilsson spiller hans hustru ansat i samme Helsingborg-orkester. Det ledes af gamle Victor Sjöström, som dog blev bedre anvendt af Bergman i Ved vejs ende (1958).

Klassisk musik og minsandten også Beethovens Niende kommenterer noget for pompøst den omtumlede parforholdshistorie, der udfolder sig ujævnt og springende, men med mange eksempler på den tidlige Bergmans anfægtende intense ærlighed, dynamiske filmfornemmelse og allerede dengang fremragende brug af nærbilleder.

Hovedtemaer i svøb

Sommerleg bygger på en af instruktørens tidlige ungdomsnoveller, og her trækkes for alvor på hovedstolen, men denne gang ubesværet og afklaret. Igen bruges flashback-formen til at fortælle om den 28-årige balletdanserinde Marie, der har forskanset sig i isolation og arbejdsnarkomani efter en tragisk ungdomskærlighed. Den korte skærgårdslykke, hun som teenager oplevede med en student, danner kernen i en historie, der allerede skitserer mange af Bergmans senere hovedtemaer: Dødens nærvær, kunstnerens maskespil og de korte lykkeglimt og harmoni-oaser i en verden domineret af egoisme og seksuel grådighed.

Tonen er lyrisk og melankolsk, og genkaldelsen af sommerlykken rummer en renfærdig naturpoesi, som gør filmen enestående i Bergmans produktion. Billederne taler rigere end personernes til tider lidt for mange ord, ikke bare i skærgårdsmotiverne, men også mod slutningen, hvor Marie i en mesterlig tavs scene for alvor erkender og sanser sin fallit, mens hun spejler sig i teatrets garderobe.

Nok er Sommerleg 55 år gammel, men den er uden tvivl en af Bergmans allerbedste film.

* Tørst, To mennesker og Sommerleg. Instruktion: Ingmar Bergman. Region 2. SF-Film

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu